"Medarbejderne klapper ikke i hænderne, når der konkurrenceudsættes" siger Vejles borgmester Arne Sigterbjerggard i Børsen 16/12, som kommentar til, at mange kommuner angiveligt oplever modstand fra medarbejderne i forbindelse med udlicitering.
Men er det nu så underligt? Den prisbelønnede forsker Ole Helbys forskning viser overvejende negative konsekvenser for medarbejderne i forbindelse med udlicitering – herunder især højere arbejdstempo og mere usikkerhed i ansættelsen.
Hvis medarbejderne vitterligt ikke har noget at frygte, hvorfor så ikke inddrage dem noget mere? Måske skyldes modstanden ikke medarbejderne, men dårlig og ikke-inddragende ledelse fra kommunerne selv?
Medarbejderne er nemlig generelt ikke modstandere af forandring og innovation. Center for Offentlig Innovations innovationsbarometer viser, at 86 pct. af innovationerne i den offentlige sektor har medarbejderne i en nøglerolle, ved at medarbejderne igangsætter eller fremmer innovation.

Både offentlige og private virksomheder er mere effektive, hvis medarbejderen føler sig inddraget. En FTF-undersøgelse viser fx, at de offentlige arbejdspladser, der formår både at øge produktiviteten og bevare eller ligefrem forbedre kvaliteten i meget høj grad er kendetegnet ved en høj grad af inddragelse, tillid og samarbejde. Ringe inddragelse er således direkte i modstrid med ønsket om effektiviseringer.
Medarbejderne er heller ikke generelt imod konkurrenceudsættelse, men det er altså nødvendigt at have de rette proportioner på. Dansk Erhvervs Jakob Scharff fremturer i samme artikel med, at der er mindst 6 mia. kr. at spare ved øget konkurrenceudsættelse. Det tal må stå for hans helt egen regning.
Detektor: Uunderbygget besparelsespotentiale
Tidligere på året blev Dansk Erhvervs søsterorganisation DI hevet i DR’s Detektor, da de på ingen måde kunne underbygge et besparelsespotentiale på godt 4 mia. kr. De er tal er fundet ved, at erhvervsorganisationerne påstår, at man generelt kan spare 15 pct. ved at udliciterer alle typer opgaver. Danske og internationale undersøgelser viser imidlertid, at der er dokumenteret besparelser på 5-15 procent ved udbud af tekniske opgaver, men ingen systematisk dokumentation for hverken besparelser eller fordyrelser ved udbud af velfærdsopgaver. Da langt størstedelen af de af de offentlige opgaver hører under kategorien velfærdsopgaver, er besparelsespotentialet skudt helt ved siden af.
Der er stort potentiale i offentligt privat samarbejde, men stop nu med at bruge udokumenterede potentialeberegninger og skyde på medarbejderne. Inddrag i stedet medarbejderne i processen – det i sig selv er effektivitetsfremmende. Og vær realistiske i forhold til besparelserne.
Dertil bør både erhvervsorganisationer og kommuner huske, at offentligt privat samarbejde er mere end udlicitering. Den positive dagsorden handler om at fremme konstruktive samarbejder om udvikling og innovation mellem offentlig og privat, og ikke om at stille falske modsætninger op.