Når finansloven for 2016 i dag bliver tredjebehandlet og i morgen torsdag bliver endeligt vedtaget i Folketinget, vil den på overfladen rumme en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 %, hvilket Politiken omtaler under overskriften: "Offentligt forbrug: Flygtninge har hjulpet Thulesen Dahl i mål" (d. 11/12).
Men er det udtryk for, at Venstre er kommet på bedre tanker siden ønsket om nulvækst? Eller er det udtryk for, at det er lykkedes Dansk Folkeparti at presse Lars Løkke Rasmussen til at investere mere i velfærden? Ingen af delene!  
Sandheden er, at en stor del af stigningen i det offentlige forbrug skyldes voksende udgifter til flygtninge. Og at resten af væksten skyldes taltrylleri. Det er kompliceret stof, men konklusionen er klar: Der skal stadig spares milliarder i den offentlige sektor de kommende år. Og det giver regeringen og DF hinanden håndslag på i dag. 
Velfærd eller skattelettelser?
Den nye finanslov sparer massivt på arbejdsmiljø, forskning og uddannelse. Med finansloven vedtages også regeringens ”omprioriteringsbidrag”, der frem til 2019 trækker 3,5 mia. kr. ud af kommunerne og tilbage i statskassen. Det rammer især børn, unge og ældre. Der er nemlig ikke nogen garanti for, at pengene geninvesteres i velfærd. Statsministeren har selv pointeret, at pengene kan bruges på skattelettelser i stedet.  
Finanslovsaftalen mellem Venstre-regeringen, Dansk Folkepart, Liberal Alliance og Konservative vil uden tvivl betyde nedskæringer i den helt borgernære velfærd. Dansk Folkeparti lovede i valgkampen at løfte det offentlige forbrug med 0,8 pct., men desværre er finansloven ikke udtryk for, at det sker.
Udgifter til flygtninge er normalt ikke offentligt forbrug
Danmark har stigende udgifter til flygtninge, og derfor henter regeringen nu penge fra Danmarks ulandsbistand til at betale den opgave. Det er penge, der normalt ikke regnes med i det offentlige forbrug, men manøvren får på papiret det offentlige forbrug til at stige med 0,3 pct.  
Men hvad så med de 0,5 pct., som det offentlige forbrug så stadig må stige med? Desværre. Væksten er udtryk for en ren teknikalitet:  Da regeringen fremsatte sit finanslovsforslag i september 2015, beregnede de, at forslaget ville give en forbrugsvækst på 0,1 pct.
I starten af november ændrede regeringen det skøn til 0,3 pct. Ikke fordi der ville blive brugt flere penge i 2016, men fordi, man nu regner med, at forbruget i 2015 bliver mindre end først antaget – derfor ser stigningen i forbruget større ud.
Det er ikke udtryk for, at regeringen i kroner og øre nu vil bruge flere penge i 2016, men det ser sådan ud på papiret. Og det er slet ikke noget, man fx kan ansætte flere sygeplejersker eller skolelærere for. 
Ikke flere penge til velfærd
Hvad så med de sidste 0,2 pct. af stigningen i det offentlige forbrug? Er det så heller ikke udtryk for reel vækst i det offentlige forbrug? Det nedslående svar er nej. Som regeringen selv skriver i Økonomisk Redegørelse: ”Finansloven for 2016 er omtrent neutral for det offentlige forbrug sammenlignet med septemberskønnet”.
Oversat til dansk betyder det, at man ikke bruger flere penge. Der er ikke tale om en reel vækst ide offentlige udgifter. De 0,2 pct. er på samme måde som de 0,3 pct. stigning et resultat af, at skønnet for udviklingen i de offentlige udgifter i år nu er endnu lavere end i begyndelsen af november.  
Jeg ville meget hellere have fortalt en julehistorie om en regering, der sammen med sine støttepartier blev varme om hjerterne lige inden jul og undlod at skære dybt i velfærden. En regering, der så i øjnene at vi har mere brug for at forbedre arbejdsmiljøet og uddanne og forske end brug for billigere luksusbiler. En regering, der tør investere i den offentlige sektor, så velfærden udvikles og de private virksomheder får gode vækstmuligheder. 
Sådan skulle det ikke være. Nu kan vi se frem mod et benhårdt 2016, hvor de abstrakte regnestykker vil blive omsat i konkrete fyringer og forringelser af velfærden – uden at det gavner væksten i den private sektor. God jul!