Finansloven for 2016 er i dag ved tredjebehandlingen i Folketinget vedtaget med støtte fra Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance.
Aftalen betyder, at der i 2016 og årene frem skal ske massive besparelser på kernevelfærd, arbejdsmiljø, forskning og uddannelse. Det vil skade både den offentlige og private sektor og svække den i forvejen svage vækst i økonomien.
Det fastslår FTF – hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.

Med finansloven vedtages også regeringens ”omprioriteringsbidrag”, der frem til 2019 fjerner milliarder af kroner fra kommuner, regioner og stat. Alene i kommunerne fjernes ca. 2,4 mia. kr. årligt, hvilket svarer til én pct. af budgettet årligt. Regionernes administration og udvikling rammes (sundhedsvæsenet undtages), mens staten og uddannelsesområdet rammes særdeles hårdt og skal spare milliarder de kommende år, hvilket vil ramme kvalitet og antallet af uddannelsessteder i provinsen.
De sparede penge går tilbage i statskassen og skal omprioriteres til andre formål. Bl.a. ønsker Venstre-regeringen, De Konservative og LA skattelettelser, mens Dansk Folkeparti vil bruge en del af pengene på de ældre.
”Både finansloven og omprioriteringsbidraget vil skade især børn, unge og udsatte borgere. Der er ingen garanti for, at pengene geninvesteres i velfærd i kommunerne. Det er direkte samfundsskadeligt for både virksomheder og borgere, hvis pengene går til skattelettelser i stedet for velfærd,” siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

KL: Vil betyde besparelser på kernevelfærden
Kommunernes Landsforening (KL) advarer ligeledes mod, at omprioriteringsbidraget vil ramme den borgernære velfærd hårdt.
”Jeg må sige helt klart og tydeligt, at omprioriteringsbidraget vil betyde hårde besparelser på de kommunale serviceområder. Det kan ikke undgå at ramme kernevelfærden i form af blandt andet daginstitutioner, skoler og socialområdet,” sagde KL-formand Martin Damm, da finanslovsaftalen blev indgået den 19. november. Ifølge KL vil omprioriteringsbidraget betyde, at kommunernes serviceramme vil være reduceret med over syv milliarder kroner frem til 2019.

Nedskæringer i den borgernære velfærd 
Finansloven for 2016 rummer angiveligt en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 %. Men sandheden er, at en stor del af stigningen i det offentlige forbrug skyldes voksende udgifter til flygtninge. Og at resten af den angivelige vækst ikke skyldes, at der bruges flere penge i 2016, men derimod, at der er brugt væsentligt færre penge i 2015 end oprindeligt planlagt.
Men det er taltrylleri, at kalde det vækst . Det er kompliceret stof, men konklusionen er klar: Der skal stadig spares milliarder i den offentlige sektor i de kommende år. Og det har regeringen, DF, LA og K givet hinanden håndslag på i dag.
"Lønmodtagerne, børnene og de svageste får ingen julegave i år, men kan se frem mod et benhårdt 2016, hvor de abstrakte regnestykker vil blive omsat i konkrete fyringer og forringelser af velfærden – uden at det gavner væksten i den private sektor. Trist og uforståelig prioritering,” siger Bente Sorgenfrey.