Prognoser med vækst i BNP
Både regeringen og Nationalbanken har netop udsendt deres december-prognoser for den danske økonomi. Og i begge prognoser er der optimisme i forhold til udviklingen i BNP, hvor de begge regner med, at væksten i BNP i 2015 bliver på 1,4 pct. I betragtning af, at der i tredje kvartal har været tale om en negativ vækst i BNP på 0,1 pct., er der blandt mange økonomer umiddelbart efter prognosernes offentliggørelse peget på, at vækstskønnet er alt for optimistisk. Det er FTF enig i.
Optimismen vedrørende væksten fastholdes også for 2016 både fra Nationalbanken og regeringen. De vurderer at den danske økonomi vil vokse med hhv. 1,8 pct. og 1,9 pct.
Beskæftigelsen vil stige
Væksten i økonomien trækker vækst i beskæftigelsen med sig. Det er regeringen og Nationalbanken også ret enige om i deres prognoser. Regeringen regner med at beskæftigelsen stiger med 29.000 personer fra 2015 til 2016, mens Nationalbanken regner med 25.000 personer i samme periode.
….. og ledigheden falde
Nationalbanken og regeringen har ens prognoser for udviklingen i bruttoledigheden, hvor de vurderer, at den vil falde fra 124.000 personer i 2015 til 118.000 personer i 2016. Regeringen ser endnu ikke tegn på mangel på arbejdskraft og flaskehalse, men Nationalbanken peger på, at kapacitetsgrænsen vil være nået i 2017, og Nationalbanken regner med at ledigheden her vil have nået det strukturelle niveau. Regeringen peger i sin prognose på, at der er plads til beskæftigelsesfremgangen uden arbejdskraftmangel, fordi de ser en væsentlig stigning i det strukturelle beskæftigelsesniveau, som følge af de seneste års reformer på arbejdsmarkedet fx tilbagetrækningsreformen.
Betalingsbalance fortsat i stort plus
Regeringen regner med et overskud på betalingsbalancen på 7,8 pct. af BNP i 2015 stigende til 8,7 pct. i 2016. Nationalbanken er lidt mere forsigtig, idet de regner et overskud på betalingsbalancen på 7,3 pct. af BNP i 2015 og næsten det samme i 2016, nemlig 7,4 pct. af BNP.
Betalingsbalancens positive status skyldes, at både vækst i eksport og import er dæmpet i 2015 ifølge de to prognoser, men forventes at vokse igen i 2016 både hvad angår eksport og import. Det skal ses i lyset af, at både regeringen og Nationalbanken ser en positiv økonomisk udvikling i Europa og USA, hvor de danske eksportmarkeder primært er. Der er mindre samhandel med de tidligere vækstøkonomier, hvor der er mindre lyse udsigter for væksten. Især Rusland og Brasilien er ramt og har begge negativ vækst.
Offentlig saldo bedre end forventet
Regeringen regner med, at underskuddet på den offentlige saldo i 2015 bliver væsentlig mindre end tidligere forudsat. Der var tidligere regnet med, at underskuddet på 2,8 pct. ville komme tæt på grænsen for underskud på 3 pct. af BNP, som er kravene i den økonomisk-monetære union. Men nu regnes der med et underskud på 2,0 pct. i 2015. Det begrundes med at skatten på pensionsafkast og den særlig mulighed for forud indbetaling af skat på kapitalpensioner har givet større provenu end forventet.
Samtidig vil den positive BNP-vækst og beskæftigelsesstigningen bidrage. Dog regner regeringen med, at der i 2016 igen vil være underskud på den faktiske offentlige saldo, så Danmark igen kommer tæt på grænsen for underskud, der kan udløse EU-henstilling, hvis underskuddet overstiger 3 pct.
Nationalbanken regner med underskud i samme størrelse som regeringen for 2016, mens de for 2015 regner med underskud på 2,6 pct. af BNP.
Offentlig forbrugsvækst – en historie for sig
Ifølge Økonomisk Redegørelse forventer regeringen, at væksten i det offentlige forbrug i 2016 bliver 0,8 pct.
Af redegørelse fremgår det dog, at der ikke er tale om at lukke op for at øge det offentlige forbrug i 2016. De øgede udgifter til asyl tegner sig for 0,3 pct. point af de 0,8 pct.  Finansieringen til det hentes fra bistandsområdet, som ellers ikke regnes med i det offentlige forbrug. Dermed er udgifter flyttet fra kassen udenfor offentlig forbrug-definitionen til kassen for offentligt forbrug – vel at mærke uden, at der bruges flere penge.
Fratrækkes de 0,3 pct. er der så 0,5 pct. stigning i forbruget. Da regeringen fremsatte deres finanslovsforslag i september 2015 beregnede de forslaget til at give en forbrugsvækst på 0,1 pct. I starten af november ændrede regeringen i et svar til finansudvalget det skøn til 0,3 pct. Ikke fordi der ville blive brugt flere penge, men fordi at det som forbrugsvæksten blev målt i forhold til ændrede sig. Man regner nemlig med, at forbruget i 2015 bliver mindre end tidligere antaget (underforbrug), og derved ser væksten større ud. De 0,1 pct. bliver til 0,3 pct. Ikke ved at bruge mere i 2016, men ved at bruge mindre i 2015.
De sidste 0,2 pct. er heller ikke et signal om øget vækst i det offentlige forbrug. I Økonomisk Redegørelse formuleres det på denne måde: Aftalen om finansloven for 2016 er omtrent neutral for det offentlige forbrug sammenlignet med september-skønnet.
Der er altså ikke tale om et ændret offentligt udgiftsniveau. De 0,2 pct. er på samme måde som de 0,3 pct. stigning et resultat af, at skønnet for udviklingen i de offentlige udgifter i 2015 nu er lavere end skønnet fra begyndelsen af november.
FTF-vurdering
Den økonomiske krise har ikke sluppet taget i Danmark. Væksten er svag, hvilket 3. kvartals negative vækst i BNP på 0,1 procent viser. Så når regeringen med Økonomisk Redegørelse som baggrund siger, at det er tid til at stramme finanspolitikken, risikerer de at spille hasard med opsvinget, som endnu ikke er stabilt.
De senere års Økonomiske Redegørelser har været præget af, at vækstskønnet på kort sigt har måttet nedjusteres, mens forventningerne til øget vækst på lidt længere sigt blev fastholdt.
Til gengæld har de senere års prognoser fra regeringen også været præget af at underskuddet på de offentlige finanser konsekvent har været overdrevet. Det viser en analyse LO og Dansk Byggeri tidligere har lavet. Det ser således ud til også at været tilfældet med denne prognose, hvor underskuddet for 2015 nu viser sig ikke at blive 2,8 pct. af BNP, men kun 2,0 pct.
Således ligger underskuddet pænt væk fra grænsen på 3 pct., som EU kravene tilsiger, og der er derfor råderum til et større offentligt forbrug, som vil kunne medvirke til at fremme vækst og beskæftigelse og hjælpe opsvinget mere sikkert på vej.
Det styrker mistanken om, at Finansministeriets regnemaskiner bruges politisk, at skønnet for det offentlige forbrug i 2016 nu ændres for tredje gang inden for få måneder uden, at der er tale om, at der reelt afsættes flere midler til offentligt forbrug.
Det skal også ses i lyset af, at regeringen for at holde budgetlovens krav om strukturelt underskud bebuder offentlige besparelser. Et krav der har udgangspunkt i Finansministeriets beregninger af underskuddet på den faktiske saldo efter det såkaldte kasseeftersyn efter regeringsskiftet i sommer. Vel at mærke samtidig med at Det økonomiske Råd kunne beregne underskuddet på den strukturelle saldo til væsentlig mindre.
Der synes at være et behov for, at Finansministeriet bliver mere åbne om deres beregninger i forhold til den danske økonomi, så tilliden til brugen af økonomiske modeller som ét element i tilrettelæggelsen af politikken kan fastholdes.