Ti nyere EU-lande i Øst- og Centraleuropa besætter de ti nederste pladser i en ny opgørelse over forbruget per indbygger i EU. Bulgarerne har den ringeste købekraft, viser en ny opgørelse fra Eurostat over forbrugernes muligheder for at købe ind i 2014. Bulgarernes forbrug i købekraft er blot 51 procent af gennemsnittet i EU, mens forbrugerne i Luxembourg er oppe på 141 procent af gennemsnittet.
Opgørelsen understreger, at Europa er opdelt mellem lande i nord, hvor borgerne har et langt højere forbrug end borgerne i EU-lande i Syd- og Østeuropa, og at landene, der søger om optagelse i EU, er endnu længere bagud. Albanien er nede på 37 procent og Makedonien på 40 procent.
Eurostat opgør også borgernes velstand i BNP per indbygger i Europa. For at tage højde for de forskellige forhold i landene som forskellige priser, ser Eurostat også på, hvad forbrugerne reelt kan købe for pengene, når købekraften er taget med. Netop fordi priser og andet er højere i ikke mindst det nordlige Europa, bliver forskellen mellem landenes velstand større, hvis der ses på BNP per indbygger. Da topper også Luxembourg nu med 266 procent over gennemsnittet, mens Bulgarien i bunden er nede på 47 procent og Albanien helt nede på 30 procent.
I ti lande har borgerne en købekraft, der er højere end gennemsnittet i EU. Otte af landene er vesteuropæiske nord for Frankrig. De franske forbrugerne indtager plads nummer ni foran svenskerne, der har tabt købekraft i forhold til gennemsnittet siden 2012, men stadig er på 111 procent.
Italien er siden 2012 gået fra 103 procent til 98 procent og nu første land under gennemsnittet.
De tre vesteuropæiske EFTA-lande uden for EU, Norge, Schweiz og Island ligger klart over gennemsnittet i EU. Nordmændene indtager andenpladsen både i BNP per indbygger og målingen i købekraft, mens Schweiz ville være nummer tre i EU og Island nummer fire.
AIC-forbrug i købekraft – BNP per indbygger – EU=100

Land

AIC 2012

AIC 2014

BNP 2012

BNP 2014

Luxembourg

141

141

259

266

Tyskland

121

123

122

124

Østrig

121

122

131

130

Danmark

115

115

126

125

Storbritannien

115

115

107

109

Belgien

112

114

121

119

Finland

115

114

116

110

Frankrig

111

112

127

123

Sverige

115

111

127

123

Bulgarien

50

51

46

47

Rumænien

56

57

54

55

Kroatien

59

60

60

59

Ungarn

62

63

65

68

Letland

61

65

60

64

Estland

65

68

74

76

Polen

73

74

67

68

Albanien

36

37

30

30

Makedonien

38

40

34

37

Serbien

47

47

37

37

Tyrkiet

58

58

53

53

Norge

132

135

187

178

Schweiz

130

131

163

162

Island

113

116

115

119

Kilde: fagligt.eu