Folkeafstemningen den 3. december handler mest af alt om sikkerhed. Danmarks fortsatte medlemskab af Europol, der sikrer, at dansk politi har de bedste redskaber i opklaringen af grænseoverskridende kriminalitet, herunder opklaring og afværgelse af terror på dansk grund, er den væsentligste årsag til at vi nu igen skal tage stilling til vort danske tilhørsforhold i Europa.
Men afstemningen handler også om andet en sikkerhed og Europol. Afstemningen har nemlig stor betydning for danske lønmodtagere og virksomheders mulighed for, at sikre fortsat vækst og velstand for vort land, og dermed den velfærd vi alle er optaget af. Derfor mener vi at et klart ja fra dansk side er i såvel lønmodtagernes, som i erhvervslivets interesse, ja kort og godt i hele landets interesse.
Vi skal stemme om 22 såkaldte retsakter, som et stort og bredt flertal blandt folketingets partier har fundet i Danmarks interesse, at vi tiltræder. Akkurat som briterne vil vi have en tilvalgsordning, hvor vi selv udpeger de områder, som vi anser i Danmarks interesse, at vi tiltræder.
Et af retsakterne, kontosikringsforordningen, kan måske lyde fjernt og ligegyldigt. Men det er det langt fra. Kontosikringsforordningen kan bl. a. sikre danske lønmodtagere deres løn, hvis eks. et italiensk, fransk eller tysk byggefirma ikke udbetaler løn til de danske ansatte på en dansk byggeopgave.
Forordningen sikrer nemlig at virksomheden i hjemlandet, altså i Tyskland, Frankrig eller Italien, kan få indefrosset skyldige midler på virksomhedens konto, når virksomheden bliver dømt i Arbejdsretten i Danmark. Dermed bliver det også væsentligt mere besværligt for den udenlandske virksomhed, der handler i ond tro, at gemme sine midler på bankkonti i hjemlandet, og det vil forbedre mulighederne for, at danske lønmodtagere kan få deres retmæssige løn, hvis uheldet er ude.
Fortsat samhandel
En anden af retsakterne hedder betalingspåkravsforordningen. Danske virksomheder – og for den sags skyld også lønmodtagerne – er afhængige af, at vi på sikker og tryg vis kan fortsætte vores samhandel med EU-landene. Flere end 450.000 danske arbejdspladser er helt afhængige af denne samhandel.
Hvis danske virksomheder stilles ringere i betalingspåkravsprocedurer, altså ved at virksomhederne ikke kan få inddrevet skyldige beløb hos en kunde i Madrid eller Nice, så vil det helt afgjort have en negativ konsekvens for vores eksport, da danske virksomheder vil fravælge ordre, hvor risikoen for at modtageren ikke betaler sin regning er for stor.
Tilliden mellem danske virksomheder er stor. Det skyldes blandt andet, at vores retssystem sikrer hurtig og effektiv gældsinddrivelse. Denne tryghed skal vi have bredt ud over hele Europa, så danske virksomheder ikke skal ikke skal bekymre sig om andet end det de er bedst til, nemlig at producere gode vare til en konkurrencedygtig pris.
Småkravsforordningen minder meget om betalingspåkravsforordningen, men retter sig i sær til mindre krav og tvister. Her har især små danske virksomheder og iværksættere glæde af, at krav mod en kunde, i et andet EU land, under 2000 euro, kan behandles hurtigere og dermed uden store omkostninger.
Sikrer ordnede forhold 
Forordningen sikrer, at små danske iværksættere også kan tage del i den vækst, der ligger syd for Padborg, uden at skulle frygte for eksistens og levebrød. Ved at sikre bedre og ordnede forhold for dem, der ikke har midlerne til at føre dyre og langsommelige retssager, er det vores overbevisning, at dette i sig selv også vil skabe vækst og velstand til det danske samfund, og dermed også flere arbejdspladser.
Kort og godt kan vi klart anbefale, at danskerne stemmer ja den 3. december. Vi har her redegjort for tre af de i alt 22 retsakter, som er til afstemning. Forordningerne sikrer klart bedre vilkår for såvel danske arbejdstagere som arbejdsgivere.
Det vil sikre bedre vækst og velfærd, når danske lønmodtagere og virksomheder sikres samme og lige forhold i Europa, som i Danmark.