Regeringen har indgået forlig med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om finansloven for 2016. Aftalen bygger på regeringens finanslovsforslag fra september 2016.
Generel økonomi
Finanslovsaftalen indeholder initiativer for 3,557 mia. kr. i 2016 og tilsvarende beløb for 2017-2019, således at initiativerne samlet beløber sig til 13,999 mia. kr.
Der er tilsvarende initiativer til finansiering, således at finansloven er finansieret ”krone til krone” ved omprioriteringer og budgetforbedringer. Dermed fastholdes underskuddet på den strukturelle saldo på 0,4 pct. af BNP, hvilket er 0,1 pct. over niveauet for maximalt underskud på den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP, som er fastsat i budgetloven.
I forbindelse med fremsættelse af finanslovsforslaget i september regnede regeringen med, at forslaget indebar en stigning i det offentlige forbrug i 2016 på 0,1 pct., men det er senere ved et nyt kasseeftersyn revideret til 0,3 pct. Det skyldes dog ikke, at regeringen ønsker at øge det offentlige forbrug i forhold til deres oprindelige finanslovsforslag, men derimod at mindreforbruget i 2015 allerede nu vurderes at blive så stort, så det offentlige forbrug i 2016, nu kan beregnes som en stigning på 0,3 pct.
I aftalen om finansloven peges på, at de offentlige investeringer ligger på et højere niveau frem til 2020, end regeringen skønner, der er råd til. Aftaleparterne er derfor enige om at tilpasse niveauet for de offentlige investeringer frem til 2020.
Aftalepartierne er også enige om, at stemme for de udgiftslofter, der i henhold til budgetloven skal fastsættes i forbindelse med vedtagelse af finansloven. Heri indgår omprioriteringsbidragene for kommuner, regioner og stat. Dansk Folkeparti vil dog afgive et såkaldt betænkningsbidrag i forbindelse med udvalgsbehandlingen.
FTF vurdering
Regeringen har begrundet deres stramninger af den offentlige økonomi med hensyn til overholdelse af budgetloven. Frem til 2020 er der 40 mia. kr. til offentligt forbrug, har finansministeren tidligere fastslået. Alligevel fastholder regeringen, at man ikke vil bruge flere penge i 2016. 
Årsagen er bl.a., at regeringen vælger at fortolke Budgetloven konservativt ved kun at tillade et strukturelt underskud på 0,4 pct., selvom loven tillader et underskud på 0,5 pct. EU har endda tilladt Danmark et underskud på 0,75 pct. Men regeringen holder fast i en meget restriktiv finanspolitik, som begrænser muligheden for offentligt forbrug, og dermed rammer velfærden, og lægger en dæmper på den i forvejen svage vækst.
Det skal også ses i lyset af, at beregningen af det strukturelle underskud som regeringen bygger sin finanspolitik på, giver vidt forskellige resultater om det beregnes af finansministeriet eller af fx Det økonomiske Råd. Det svækker tilliden til, at det begreb kan bruges til justere finanspolitikken med.
Regeringen har med aftalen tilkendegivet, at den vil skære i investeringsniveauet. Det mener FTF er helt galt. Dels er der behov for investeringer i den offentlige sektor, så den kan leve op til miljøkrav og indretningen af et moderne samfund, dels er opsvinget endnu ikke solidt. Der kan stadig være behov for offentlige investeringer for at stimulere vækst og beskæftigelse.
FTF kan konstatere, at omprioriteringsbidraget betyder væsentlige besparelser på velfærden i kommuner og på uddannelse og forskning, nu bliver en del af lovene om udgiftslofterne frem til 2019. Kommunerne kan således se frem til at skulle spare 7,5 mia. kr. frem til 2019 på trods af Dansk Folkepartis løfte om, ikke at sige ja til skattelettelser finansieret af besparelser i kommunerne via omprioriteringsbidraget.
Styrket kernevelfærd
I finanslovsforslaget fra september var der afsat 2,4 mia. kr. til sundhedsområdet, og der tilføres bl.a. også 50 mio. kr. årligt til fødeafdelinger. Med finanslovsaftalen afsættes yderligere 1 mia. kr. årligt til ældre i kommunerne. Midlerne ligger ud over de vedtagne kommunale budgetter for 2016. 
FTF vurdering
Det er godt, at der afsættes midler til et løft af sundhedsområdet. Presset på sundhedssektoren er stigende, men problemet med overbelægninger og ressourcemangel er dog ikke løst med finanslovsaftalen. Det er positivt med yderligere midler til fødselsområdet, som er meget presset.
Det er også positivt, at der afsættes flere midler til ældreområdet i kommunerne ud over de allerede vedtagne budgetter. Der er imidlertid også andre områder i kernevelfærden, der har brug for et økonomisk løft. Det fremmer ikke det kommunale selvstyre – og dermed ansvar for velfærden – at finanslovsaftalen skal gå i detaljer med kommunernes brug af tildelte ressourcer. Selvfølgelig kan man på vegne af den kommunale økonomi glæde sig over, at de 0,5 mia. kr. som omprioriteringsbidraget kostede i aftalen om den kommunale økonomi fra juli, nu kommer tilbage, oven i købet med 0,5 mia. kr. ”ekstra”, men det er en ringe trøst, når omprioriteringsbidraget nu lovfæstes til at koste kommunerne ca. 7,5 mia. kr. fra 2017 til 2019. 
En fast udlændingepolitik
Aftaleparterne udvider målgruppen for den nye lave integrationsydelse til at omfatte alle, der ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Integrationsydelsen er på SU niveau og omfatter således alle, der ikke opfylder opholdskravet, men som opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp.
Personer, der har bestået danskprøve 2 eller anden prøve på tilsvarende eller højere niveau bliver berettiget til at modtage et dansktillæg på 1.500 kr. månedligt. Der indføres en dispensationsmulighed fra kravet om bestået dansk for personer med alvorlige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. 
Ydelsesændringen træder i kraft den 1. juli 2016. Provenuet fra besparelserne på ydelserne skal anvendes til skattelettelser.
FTF vurdering
FTF tager afstand fra de voldsomme nedskæringer på forsørgelsesydelser til de mest udsatte. Udvidelse af målgruppen, som ikke kan opfylde opholdskravet, vil opleve et markant reduceret økonomisk livsgrundlag. Det drejer sig især om flygtningefamilier, der allerede har etableret sig i Danmark. De nye lave ydelser, sammenholdt med det samtidigt indførte loft over kontanthjælp, vil skabe endnu større fattigdom, hvor børnene i deres opvækst vil komme til at lide afsavn på en række områder. 
Dansktillægget på 1.500 kr. om måneden vil  kun komme  nogle elever til gode, og det bidrager ikke til at løfte en danskundervisning for alle. 
JobReform fase I – et nyt kontanthjælpsloft
Der indføres et loft over, hvor meget den enkelte på enten kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse samlet set kan modtage i offentlig forsørgelse. Ved beregningen skal der tages højde for, hvad den enkelte modtager i kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud til daginstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse samt børnetilskud. Ingen vil få den samlede ydelse med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte.
For de samme målgrupper indføres desuden en 225-timers regel, svarende til 6 ugers arbejde. Kravet indebærer, at den enkelte skal have haft 225 timers ustøttet beskæftigelse inden for de seneste 12 måneder, for fortsat at kunne få den fulde ydelse. For ægtepar gælder, at hvis ingen af de to ægtefæller ikke lever op til 225 timers kravet, bortfalder den ene kontanthjælp. Hvis den ene ægtefælle ikke lever op til kravet, bortfalder kontanthjælpen til denne ægtefælle. Personer på integrationsydelse bliver først omfattet af reglen efter to års bopæl i landet. 225 timers reglen omfatter både gifte og ugifte. 
Personer med nedsat arbejdsevne kan undtages fra reglen, efter en socialt faglig vurdering, ligesom perioden på 12 måneder kan forlænges ved sygdom eller barsel.
Desuden reduceres retten fra fem ugers ferie til kun fire uger for personer, der har modtaget uddannelses-eller kontanthjælp eller revalideringsydelse i sammenhængende 12 måneder.
Aftaleparterne forventer en øget beskæftigelse på 700 fuldtidspersoner. Samlet skønnes initiativerne at givet et provenu på 530 mio. kr. Provenuet skal anvendes dels til finansiering af initiativer i kommende finanslovsaftaler, dels til skattelettelser.
FTF vurdering                     
Under dække af at ville øge gevinsten ved at kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde, reduceres de samlede offentlige ydelser til de mange tusinde, der ikke kan finde et job, og som derfor ikke vil få nogen gevinst. De får det modsatte af en gevinst, – et voldsomt tab i deres forsørgelsesgrundlag. 
Mange analyser har allerede vist, at et forsvindende lille antal vil komme i arbejde på det incitamentsgrundlag, hvilket aftalepartierne også erkender, når de kun forventer en beskæftigelseseffekt på 700 personer. Virksomhederne står ikke i kø for at ansætte de mange ledige på kontanthjælp, der mest af alt ønsker sig at kunne forsørge sig selv ved en helt almindelig lønindkomst. 
Det er muligt, at loftet over kontanthjælpen vil øge beskæftigelsen med få personer, men det er helt sikkert, at det til gengæld vil medføre større fattigdom for de mange, der ikke kan finde et job. For flygtningefamilier, der fx kun har boet i landet i 3 år, og som derfor ikke opfylder det nye opholdskrav, vil overgå fra kontanthjælp til den lave integrationsydelse. Når de samtidig er omfattet af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, kan de voldsomme besparelser for den familietype bl.a. medføre, at de skal finde en anden og meget billigere bolig, fordi de hidtil har baseret deres boligudgift på højere tilskud fra det offentlige. 
FTF mener, det er en forfejlet beskæftigelsespolitik over for de mest udsatte. Hvis 225 timers reglen og kontanthjælpsloftet skal have en gennembrydende jobeffekt, skal virksomhederne åbne dørene og påtage sig et langt større socialt ansvar for at ansætte personer på kanten af arbejdsmarkedet.  
Lettere at være dansker
Under overskriften, at det skal være lettere at være dansker, indeholder aftalen tre typer skattelettelser. Registreringsafgiften for biler sættes ned fra 180 pct. til 150 pct. af prisen over 76.400 kr., hvilket giver et mindreprovenu på 350 mio.kr. i 2016. Grundskylden for ejerboliger fastfryses på 2015-niveau i 2016, hvilket der afsættes 570 mio. kr. til efter tilbageløb og adfærd. BoligJobordningen forlænges, hvilket giver et mindreprovenu på 410 mio. kr. i 2016.
FTF vurdering
I lyset af, at finanslovsaftalen også indeholder markante nedskæringer for de svageste i samfundet, nemlig personer på kontanthjælp og omfattende besparelser på velfærd virker det som en provokation, at de sparede midler skal gå til skattelettelser for boligejere i form af fradrag til forbedring af boligen og loft over grundskyld. Samtidig er lettelsen på registreringsafgiften på biler udformet, så det primært er de dyreste biler, der tilgodeses. Det virker som om, at regeringen og aftalepartierne mål er, at tilgodese de velstillede og øge uligheden i Danmark. Det er hverken sympatisk eller for den sags skyld fornuftigt. OECD har lavet flere undersøgelser, der viser, at øget ulighed hæmmer økonomisk vækst.
Specielt vedrørende grundskyld vil det være interessant at se de nærmere beregninger for, at der afsættes 570 mio. kr. til at dække provenutabet. Grundskylden er en skat, der tilgår kommunerne og skal formentlig tilbageføres via DUT-aftalen. Spørgsmålet bliver så om kommunerne får tildelt hele det tabte beløb, eller om der med begrundelse i ”tilbageløb og adfærd” tildeles kommunerne en regning for fastfrysningen af grundskylden.
Et bedre grundlag for at drive virksomhed i Danmark
Aftalepartierne er enige om følgende initiativer, der skal skabe vækst i hele Danmark:

  • Der afsættes 150 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019 til en vækstpakke. 
  • Der afsættes 75 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019 til fødevare- og landbrugsinitiativer. 
  • Aftalepartierne er enige om at gennemføre en erhvervsbeskatningsreform, der skal gøre den danske erhvervsbeskatning mere enkel og konkurrencedygtig. Der afsættes i alt 210 mio. kr. årligt fra 2016 til initiativer. Aftaleparterne er desuden enige om at forbedre rammerne for virksomhedsoverdragelse til erhvervsdrivende fonde, fx i forbindelse med generationsskifte. Der afsættes 360 mio. kr. årligt til initiativet. Der afsættes i alt 2,8 mia. kr. frem til 2020 til de to initiativer. Midlerne udmøntes af aftaleparterne.
  • Aftaleparterne er derfor enige om at afsætte 200 mio. kr. fra 2016 og frem til at nedsætte bo og gaveafgiften ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed (personligt ejede virksomheder samt selskaber) til et nært familiemedlem mv. Aftaleparterne er endvidere enige om at styrke rammevilkårene yderligere fra 2018 og frem i forbindelse med generationsskifte i familieejede virksomheder. Der afsættes derfor 600 mio. kr. i 2018, 700 mio. kr. i 2019 og 800 mio. kr. i 2020 og frem til en yderligere nedsættelse af bo- og gaveafgiften i forbindelse med generationsskifte af familieejede erhvervsvirksomheder.
  • NOx-afgiften nedsættes fra 25 til 5 kr. pr. kg. med virkning fra 1. juli 2016, så det bliver nemmere og billigere at drive virksomhed i Danmark. Det indebærer afgiftslettelser på 200 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2016.
  • Den tidligere regerings reklameafgift annulleres, før den træder i kraft i 2016. Det indebærer afgiftslettelser på 180 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2016 og frem i forhold til det forudsatte niveau.
  • Aftaleparterne er enige om at udvide tonnageskatteordningen, således at mobile borerigge omfattes fra 2016. Det skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 45 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. 
  • Aftaleparterne er enige om at afsætte 10 mio. kr. i 2016 til at genindføre skattefrihed for individuelle medarbejderaktier svarende til tidligere regler.

FTF vurdering
Virksomhedernes økonomiske rammevilkår i form af skatter og afgifter har naturligvis en betydning for det at drive virksomhed i Danmark, men vi ligger faktisk nr. 1 i EU ifølge Verdensbanken.  Der er dog også mange andre faktorer, der har stor betydning for vækst og jobskabelse – fx et godt uddannelsesniveau – og mange af disse tiltag har større effekt på jobskabelsen end skattelettelser.
Det kan således skabe en smule vækst, at reducere erhvervslivets byrder her og nu, men når pengene i så stort omfang som det er tilfældet tages fra uddannelse og forskning, er der tale om en meget kortsigtet erhvervspolitik, der på længere sigt kan få meget alvorlige konsekvenser for Danmarks vækstmuligheder. 
Hertil kommer, bl.a. den nu aftalte yderligere nedsættelse af bo- og gaveafgiften næppe kan forventes at have en synlig effekt på vækst og jobskabelse.
Uddannelse og forskning 
Med finanslovsaftalen gennemføres omfattende besparelser på uddannelsesområdet, primært fra omprioriteringsbidraget, som rammer de fleste uddannelsesområder og –institutioner som er statsligt finansieret. Besparelsen som følge af omprioriteringsbidraget udgør 2 pct. i 2016 og yderligere 2 pct. årligt i 2017, 2018 og 2019. Besparelserne udgør akkumuleret 862 mio. kr. i 2016, 1,7 mia. kr. i 2017, 2,5 mia. kr. i 2018 og 3,3 mia. kr. i 2019 på hele undervisnings- og uddannelsesområdet.
Også undervisning og uddannelse, som drives og finansieres af kommunerne, rammes af omprioriteringsbidraget, som på det kommunale område udgør 1 pct. årligt i årene 2016-2019.
Konsekvenserne af forliget om erhvervsuddannelsesreformens finansiering, indgår også i finanslovens besparelser: 162 mio. kr. på særskilte takster for fjernundervisning, 67 mio. kr. på tilpasning af tilskud til ordblindeundervisning (VUC) fra 2017, 280 mio. kr. på tilpasning af taxametertilskud til almene gymnasier, VUC og sosu-skoler fra 2017, mens taxametertilskuddet til HHX forhøjes med 69 mio. kr. fra 2017.
SVU til videregående uddannelse begrænses fra 1. juli 2016, så personer med en kort videregående uddannelse ikke længere er berettiget til SVU til videregående uddannelse, dels sænkes satsen for SVU til videregående uddannelse fra 80 pct. til 60 pct. af højeste dagpengesats. 
Det offentlige forskningsbudget bespares med 1,4 mia. kr.
Nye positive elementer i finanslovsaftalen er, at der afsættes en særlig pulje på 150 mio. kr. i 2016 til implementering af erhvervsuddannelsesreformen, som fordeles efter aktivitet. 
Endvidere afsættes 120 mio. kr. årligt til at øge tilskuddet til frie grundskoler, så tilskuddet udgør 73 pct. af udgiften pr. elev i folkeskolen.
FTF vurdering
FTF vender sig i mod regeringens besparelser på uddannelsesområdet. Det er en kortsigtet og dårlig ressourceanvendelse at spare på undervisning og uddannelser samt forskning og udvikling, når det netop er disse ressourcer, som skal opretholde Danmark som et veluddannet og omstillingsdueligt samfund, hvor vækst og velfærd går hånd i hånd.
Det er positivt, at de forringede rammebetingelser er mildnet for henholdsvis frie grundskoler og erhvervsuddannelserne, men det er kun beskedne forbedringer i det samlede billede af massive besparelser.
Besparelserne sker primært som procentbesparelser. Dermed rammes alle på samme måde, men ikke alle rammes lige hårdt. FTF mener ikke, at det er klogt at anvende grønthøsterbesparelser på uddannelsesområdet. Forudsætningerne for uddannelsesområderne og institutionerne er meget forskellige. Den forskellige effekt af besparelserne betyder fx at professionshøjskoler, erhvervsakademier, gymnasier og erhvervsskoler, der i meget stor udstrækning baserer økonomien på statslige taxametertilskud, rammes særligt hårdt. 
Ungdomsuddannelserne står overfor en fremtid med markant dårligere økonomiske forudsætninger, og tilbuddene til unge og voksne, som uddanner sig senere i livet eller som har brug for en særlig hånd, bliver ramt i særlig grad: Besparelserne på taxametertilskud til fjernundervisning samt på ordblindeundervisningen rammer i særlig grad VUC’erne, der med få måneders varsel skal spare 138 mio. kr. 
De frie fagskoler, som i særlig grad henvender sig til unge, som har brug for et særligt tilbud i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, bliver ekstraordinært hårdt beskåret på driftstilskuddet. med 10 mio. kr. årligt i 2016 – 2019. Det svarer til mere end 10 pct. af de samlede statstilskud til frie fagskoler. 
AMU har oplevet et markant fald i aktiviteten over de senere år, og en øget deltagerbetaling vil i høj grad bidrage til en endnu lavere aktivitet. Det er stærkt foruroligende, at de kortest uddannede, som AMU henvender sig til, nu sandsynligvis får endnu længere til en uddannelse.  
Den yderligere begrænsning af SVU-målgruppen føjer sig til en lang række forringelser af efter- og videreuddannelsesmulighederne for personer, som har taget en videregående uddannelse. 
FTF tager stærk afstand fra besparelserne på dette område, som samtidig rammes af vedvarende reduktioner i uddannelsestilskuddene. Der er i denne tid mere end nogensinde brug for at opkvalificere arbejdsstyrken. Det gælder for både mennesker med korte og med længerevarende uddannelser. Medarbejdere både i den private og den offentlige sektor skal være ajourført fagligt, og i stand til at arbejde effektivt og anvende ny teknologi og viden, med høj kvalitet i ydelserne til følge.
Også besparelserne på forskning og udvikling samt innovation er udtryk for en kortsigtet og dårlig prioritering. Det er helt afgørende for innovation og udvikling, at Danmark satser stort på forskning, der fremmer vækst og velfærd. 
Det er derfor kortsigtet at beskære det offentlige forskningsbudget, der netop skal understøtte udvikling af ny viden på centrale områder som fx energi, miljø og forebyggelse – en viden der kan omsættes i nye produkter eller bedre offentlige ydelser. 
Udviklingsbistand i 2016
Besparelserne på udviklingsbistanden for 2016 udgør ca. 2,9 milliarder kroner. Dertil har regeringen meddelt, at man vil spare yderligere 1,5 milliarder kroner. Det skyldes, at regeringen har opjusteret sin forventning for antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark i 2015 og 2016.
Aftaleparterne opretter en reserve på 300 millioner kroner i 2016, som øremærkes ”EU-relaterede merudgifter”. De dækker over merudgifter som følge af migrationssituationen.
Ud af de 300 millioner kroner skal 100 millioner tilføres Danmarks indsats i nærområderne. Danmarks udviklingsbistand vil i 2016 udgøre 0,71 pct. af BNI. Dermed vil Danmark kun lige akkurat opfylde FN’s målsætning om, at de rige lande skal give 0,7 % af BNI. 
Hertil kommer, at Danmark lukker en række ambassader og stopper indsatsen i flere lande. 
FTF vurdering
FTF mener, at regeringens nedskæringer er den helt forkerte vej at gå. Ikke alene er der voldsomme nedskæringer, men regeringen lader verdens fattigste betale for Danmarks udgifter til flygtninge i både nærområder, EU og Danmark.  
Besparelserne resulterer også i en voldsom forringelse af fagbevægelsens ulandsarbejde, idet Ulandssekretariatets midler er blevet voldsomt beskåret. Ulandssekretariatets indsats har netop bidraget til at skabe stabile arbejdsmarkeder, hvor folk kan få jobs, der gør dem i stand til at forsørge sig selv og deres familier. 
FTF mener, at regeringens strategi er kortsigtet, og at en investering i bæredygtig vækst og ordentlige jobs er den mest effektive måde at skabe stabilitet og fred i de områder mange flygtninge kommer fra.
Styrket kontrolindsats for ordnede forhold på det danske arbejdsmarked
Regeringen og forligspartierne er enige om en fornyet prioritering af midlerne afsat til et obligatorisk sikkerhedskort i byggeriet.
Aftaleparterne er således enige om styrke den koordinerede myndighedsindsats mellem Arbejdstilsynet, Skat og Politi, så der i 2017 afsættes i alt 99 mio. kroner til formålet. Herudover styrkes kontrollen med udenlandske virksomheder og selvstændige. Konkret udvides Arbejdstilsynet mulighed for at kontrollere om udenlandske virksomheder i Danmark reelt er etableret i deres hjemland og dermed omfattet af udstationeringsreglerne. Samtidig styrkes RUT-registreret i forhold til selvstændige, bl.a. ved at registret udvides med en række oplysningskrav og yderligere funktioner. Regeringen vil drøfte implementeringen med aftaleparterne.
FTF vurdering
Det er glædeligt, at regeringen vælger at prioritere de afsatte midler inden for området gennem en opprioritering af kontrolvirksomhed og den koordinerede myndighedsindsats samt ved at styrke RUT-registret. Således videreføres indsatsen mod social dumping på det danske arbejdsmarked.
Det er især positiv, at regeringen styrker kontrollen med selvstændige og om virksomhederne reelt er etableret i hjemlandet, da det ofte her kan være vanskeligt at dæmme op for ulovlig arbejdskraft. Det er tilsvarende tilfredsstillende, at regeringen vil drøfte implementeringen med aftaleparterne (der læses som arbejdsmarkedets parter), og dermed fortsætte det gode samarbejde om at sikre, at danske løn- og ansættelsesvilkår ikke udhules på grund af social dumping.
Kampen mod social dumping må forventes at fortsætte mange år endnu, og regeringen bør derfor sikre en varig bevilling, så den styrkede kontrolindsats også kan fortsætte på uændret niveau efter 2017.
Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø er ikke nævnt i finanslovsaftalen, hvilket indebærer, at finanslovsforslagets nedskæringer på såvel ressourcer til Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser og til forebyggelsesindsatser under Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse gennemføres uændret.
Konsekvensen af finanslovsaftalen vil være, at Arbejdstilsynet i 2017 vil have over 80 mio. kr. mindre at føre tilsyn for end i dag. Allerede i 2016 skæres tilsynsbevillingen med knap 40 mio. kr. Hovedparten af nedskæringen – 31 mio. kr. – rammer i 2016 de særlige tilsynsindsatser inden for nedslidningstruede brancher, herunder den særlige tilsynsindsats mod psykisk arbejdsmiljø. 
Nedskæringerne forventes at medføre en reduktion på 125 årsværk i Arbejdstilsynet, svarende til godt hver 6. medarbejder.
I Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse ophæves den tidligere aftale om udmøntning af 91 mio. kr. til forebyggende arbejdsmiljøinitiativer i perioden 2016-2018. 30 mio. kr. afsat til nanoforskning fastholdes, og der tilføres i alt 14 mio. kr. til Videncenter for Arbejdsmiljø (VFA) i 2016-2018, men de indsatser, der skulle have været gennemført for de resterende 47 mio. kr. bortfalder. Det rammer bl.a. voldsforebyggelsespakkerne til hospitaler og skolelærere, voldsforebyggelseskampagne på VFA og sporskifteindsats til psykisk nedslidningstruede.
FTF vurdering
Finanslovsaftalen er et hårdt og helt urimeligt slag mod arbejdsmiljøindsatsen i Danmark. Arbejdstilsynets mulighed for at føre et effektivt tilsyn med arbejdsmiljøet forringes markant. Det er særligt problematisk i forhold til de stigende udfordringer med psykisk arbejdsmiljø på en lang række FTF-arbejdspladser. Det forekommer endnu mere paradoksalt, at det er de særlige tilsynsindsatser, der skæres væk, da nye tal fra Arbejdstilsynet netop har vist, at denne tilsynsform er ca. 16 gange så effektiv som det risikobaserede tilsyn i forhold til antallet af reaktioner i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.
Hvert år anmeldes ca. 20.000 erhvervssygdomme. Alene stress vurderes i en ny FTF-analyse at koste 5,5 mia. kr. om året som følge af et mersygefravær på 3 mio. sygedage. Samtidig udsættes hver 10. FTF’er for vold på jobbet, og det er veldokumenteret, at vold er forbundet med øget stress og udbrændthed og har konsekvenser i form af øget sygefravær. For hele arbejdspladsen anslås omkostningerne til øget sygefravær som følge af udsættelse for vold på jobbet at koste 640 mio. kr. om året.
I det lys forekommer det helt uforståeligt, og samfundsøkonomisk kortsigtet, at den forebyggende indsats helt fjernes på dette område. 
Boligydelsespakke
Med finansloven ændres boligstøtten til ældre, der er stigende, og som beløber sig til 10 mia. kr. i 2015. Reguleringen af boligydelsen vil fremover blive reguleret med forbrugerpriserne. Det svarer til den gældende regulering af boligsikring og børne – og ungeydelsen. Dertil indføres et loft over den maksimale husleje på 85.500 kr. (2016-pl), der kan indgå i beregningen af boligydelse for pensionister, der nyanvises en ældrebolig efter 1. januar 2021.  
Loftet svarer til det loft, som gælder i almindelige lejeboliger. Ifølge aftalen er formålet med loftet over maksimal husleje at understøtte, at kommuner og bygherrer har fokus på, at ældreboliger opføres omkostningseffektivt og drives effektivt. 
I forhold til finanslovsudspillet er aftalepartierne blevet enige om en kompensation til ældre med de laveste indkomster i form af at mindske kravet til minimumsbeløbet på egenbetalingen af husleje.  
Besparelsen på boligydelsen beløber sig til 520 mio. kr. i 2020.
FTF-vurdering
Det er hensigtsmæssigt, at boligydelsen reguleres efter samme principper som tilsvarende ydelser for på den måde at stille borgerne lige. Det ændrer dog ikke på, at boligydelsespakken vil ramme ældre med de laveste indkomster, også selvom den aftalte kompensation afhjælper problemet.
Flerårsaftale om politiet
Med aftalen om politiet, der løber frem til 2019, tilføres der betydelige ekstra ressourcer der bl.a. skal anvendes til at øge optaget på politiuddannelsen i første omgang med et meroptag på 300 i hvert af årene 2016 og 2017. I 2017 skal det mellem aftalepartierne drøftes om optages skal øges yderligere. Der etableres også en politiskole i det vestlige Danmark.
Den nuværende 3 årige professionsbacheloruddannelse afkortes til 2 år og der etableres samtidig et obligatorisk efter- og videreuddannelsesprogram med det mål at sikre den løbende kompetenceudvikling og behovet for specialisering. Aftalepartierne lægger vægt på at den styrkede efter- og videreuddannelsesindsats prioriteres højt. 
FTF vurdering
Politiet står aktuelt i en helt ekstraordinær vanskelig situation. Med baggrund i ikke mindst tilstrømningen af flygtninge og migranter og de mange opgaver som følge af terrorhandlingerne er politiet voldsomt belastet. Derfor er det  helt nødvendigt med tilførslen af de ekstra ressourcer frem til 2019. 
Det er helt afgørende at betjente og ledere i politiet har den nødvendige faglighed og kompetence til at løfte opgaverne – ikke mindst i en situation, hvor kravene til politiet til stadighed øges. Det er derfor vigtig nøje at følge hvordan kombinationen af den kortere grunduddannelse og det obligatoriske efter- og videreuddannelsesprogram sikrer dette.