Det går fremad med økonomien i EU i de kommende år, men væksten vil fortsat stige i et moderat tempo. Eurozonen vil stadig have lavere vækst end EU-landene uden for zonen, og arbejdsløsheden vil også være også klart højere i eurozonen end i landene udenfor, fremgår det af EU-Kommissionens økonomiske efterårsprognose, som Kommissionen offentliggjorde på et møde i Bruxelles i dag.
Næstformand for EU-Kommissionen Valdis Dombrovskis, der har ansvaret for euroen og den sociale dialog, udtalte samtidig, at det er overvejende midlertidige faktorer som lave oliepriser, en lav kurs på euroen og den Europæiske Centralbanks lempede valutapolitik, der især understøtter væksten.
Hvis vi skal understøtte og styrke opsvinget, skal vi udnytte disse midlertidige fordele og sørge for ansvarlige statsfinanser, øge investeringerne og gennemføre strukturreformer, så vi kan blive mere konkurrencedygtige, udtalte Valdis Dombrovskis.
Kommissionen venter en vækst på 1,6 procent i eurozonen i år og 1,9 procent i hele EU. Til næste år bliver stigningerne på 1,8 procent og 2,0 procent, mens Kommissionen venter, at eurozonens BNP går i vejret med 1,9 procent i 2017 og hele EU’s med 2,1 procent. Der er imidlertid betydelig forskel på, hvordan økonomierne udvikler sig i de forskellige lande.
10 EU-lande vil i 2017 have en vækst på under to procent. Til de lande hører Danmark og Kroatien som eneste lande uden for eurokredsen. Syv lande vil have en vækst på over tre procent. På nær Polen er det alle mindre EU-lande med Rumænien i top med en forventet vækst på 3,6 procent og Irland og Polen på de næste pladser med en vækst på 3,5 procent – herefter Litauen på 3,4 og Letland og Slovakiet med en vækst på 3,3 procent.
Ingen jobfest – fortsat høj arbejdsløshed
Den beskedne vækst betyder, at jobfesten lader vente på sig. Væksten i beskæftigelsen ventes at blive den samme i år som sidste år, hvor den var på 1,0 procent. I eurozonen stiger den til 0,9 procent til næste år jvf. følgende tabel (stigning/fald i beskæftigelsen i procent i forhold til året før):

Land-EU

2014

2015

2016

2017

Eurozonen

0,6

0,9

0,9

1,0

EU-28

1,0

1,0

0,9

0,9

Estland

0,8

1,1

-0,6

-0,1

Litauen

2,0

1,5

0,2

0,1

Rumænien

1,1

0,3

0,4

0,5

Grækenland

0,1

0,4

-0,6

2,0

Spanien

1,2

2,8

2,5

2,0

Luxembourg

2,5

2,6

2,5

2,3

Cypern

-1,9

0,2

1,2

1,6

EU-Kommissionen venter tilsvarende, at det vil gå fremad med at bekæmpe arbejdsløsheden. Men at den stadig i 2017 vil være et stort problem, og kriselande vil fortsat være hårdt ramt. Selv om arbejdsløsheden vil være faldet til 10,3 procent i eurozonen i 2017 og 8,9 procent i EU-28, så vil der være stor forskel på udviklingen i landene, som det fremgår af flg. tabel (arbejdsløsheden i procent):

Land

2014

2015

2016

2017

Eurozonen

11,6

11,0

10,6

10,3

EU-28

10,2

9,5

9,2

8,9

Grækenland

26,5

25,7

25,8

24,4

Spanien

24,5

22,3

20,5

19,0

Kroatien

17,3

16,2

15,6

14,7

Cypern

16,1

15,6

14,6

13,3

Tyskland

5,0

4,7

4,9

5,2

Storbritannien

6,1

5,4

5,4

5,5

Tjekkiet

6,1

5,2

5,0

4,8

Danmark

6,6

6,1

5,8

5,5

Malta

5,9

5,8

5,7

5,8

Luxembourg

6,0

5,9

5,8

5,8

EU-kommissionen finder, at det går langsomt fremad på arbejdsmarkedet i EU, men at tempoet er forskelligt blandt medlemslandene også på det punkt. Det mest positive er i Kommissionens øjne, at landene, der var hårdest ramt af den økonomiske krise, viser tegn på fremgang. Det tager Kommissionen som udtryk for, at reformpolitikkerne har været rigtige.
EU-kommissær Pierre Moscovici peger dog på, at specielt i eurozonen går det trægt med at få vendt skuden.
Der er stadig store udfordringer forude: Utilstrækkelige investeringer, økonomiske strukturer, der dæmper job- og vækstskabelsen, og et offentligt og privat gældsniveau, der fortsat ligger for højt. Disse udfordringer kræver et håndfast politisk modspil i 2016, især med usikre globale udsigter, udtaler Moscovici, der er tidligere fransk, socialistisk finansminister.
Stadig problemer med gælden især i eurozonen
Det går da også kun svagt fremad med at få nedbragt gælden i flere af de mest forgældede eurolande. Til næste år ventes Grækenland endog at øge gælden, så den kommer op på 199,7 procent af landets GDP og Spaniens stige til 101,3 procent, mens Italiens kun falder en smule til 132,2 procent og dermed stadig klart over kriteriet for at være med i eurozonen, der er en gæld på 60 procent af landets GDP.
Kun fire lande i eurozonen overholder det kriterium. Det er de tre små baltiske stater plus Slovakiet. Derimod er der kun tre ”syndere” uden for eurozonen. Det er Kroatien, Ungarn og Storbritannien. Den danske gæld ventes i 2017 at være på 38,3 procent af landets GDP – jvf. følgende tabel:

Land/EU/Eurozonen

2014

2015

2016

2017

Eurozonen

94,5

94,0

92,9

91,3

EU-28

88,6

87,8

87,1

85,8

Grækenland

178,6

194,8

199,7

195,6

Italien

132,3

133,0

132,2

130,0

Portugal

130,2

128,2

124,7

121,3

Spanien

99,3

100,8

101,3

100,4

Belgien

106,7

106,7

107,1

106,1

Estland

10,4

10,0

9,6

9,2

Luxembourg

23,0

22,3

23,9

23,5

Bulgarien

27,0

31,8

32,8

33,6

Letland

40,6

38,3

41,1

37,6

Danmark

45,1

40,2

39,3

38,3

Kommissionen ser også på udviklingen i produktiviteten og lønomkostningerne for arbejdsgiverne. Igen er der stor forskel på udviklingen i produktiviteten, der stiger mest i landene uden for eurozonen, der samtidig har de største stigninger i lønomkostningerne – dermed også lønningerne.
Ventet udvikling i produktivitet og lønomkostninger i procent i forhold til året før:

Land/Eurozone/EU

Prod.stign. 2016

Prod.stign. 2017

Arbejdsomk. 2016

Arbejdsomk. 2017

Eurozonen

0,9

0,9

0,7

1,1

EU-28

1,1

1,1

0,9

1,4

Litauen

2,7

3,2

2,3

1,8

Rumænien

3,7

3,1

1,9

3,0

Estland

3,2

2,8

2,3

2,6

Polen

2,9

2,9

0,5

1,2

Tjekkiet

2,1

2,6

1,1

1,5

Spanien

0,1

0,4

0,5

0,9

Italien

0,4

0,4

0,0

0,7

Cypern

0,2

0,4

0,9

1,9

Finland

0,4

0,5

0,9

0,6

Kroatien

0,6

0,5

0,9

1,5

Danmark

1,0

0,8

1,1

1,5

Kilde: fagligt.eu