Vi er dybt afhængige af, at fællesskabet fungerer. Et fællesskab, der samler folk op, når det er nødvendigt. Et fællesskab, der hjælper, når uretfærdigheder støder til. Og et fællesskab, der svarer igen, når kapitalismen kannibaliserer de svage.
Det kan godt være, de ofte synger solo. Men det betyder ikke, at Michael Falch og Signe Svendsen kun tænker på sig selv.
De to sangere, der i dag var med til at åbne LO?s kongres, tænker og tror på fællesskabet.
? Efter den superliberalistiske periode af vores samfund, som vi har oplevet, er det afgørende, at ideen om fællesskabet lever videre. Og fagforeningerne er måske den bedste garanti for, at det går i den rigtige retning, siger Michael Falch og bliver suppleret af kollegaen:
? Begreber som fællesskab, solidaritet og lighed er nødvendige værdier. Men der er sikkert nogle, der oplever dem som diffuse begreber, men der kan fagbevægelsen være med at tegne et endnu tydeligere billede af, hvad de betyder, siger Signe Svendsen og nævner med et lille grin, at i hendes verden er betydningen ?ret simpel?.
? Det er fordi, du har det i hjertet, afbryder Michael Falch.
Væk med det dogmatiske
Samtidig er de rørende enige om, at det fællesskab, de efterlyser, ikke skal være en kopi af det fællesskab, som Signe Svendsen voksende op med i 1970?erne ? og som Michael Falch oplevede fra første parket som forsanger i Malurt.
Det var i den periode, Signe Svendsens mor blev bortvist fra en VS-lejr, fordi hun mødte op iført BH. Og det var såmænd også en flok VS?ere, der sendte Michael Falch bort fra en eller anden seance. Ikke fordi han troppede op i BH. Men fordi han bar på en sort fane og ?lugtede? af anarkist.
? I Malurt blev vi også buhet ud en 1. maj, fordi vi havde nogle billeder af nogle lingerimodeller som en del af vores sceneshow, siger Michael Falch og fortsætter:
? Jeg husker mange ting fra den periode som rigidt, politiseret fundamentalisme. Det var træls, som man siger her i Jylland. Det var et kliché-fællesskab, det var dogmatisk, det var ufrihed.
Signe Svendsen nikker:
? Det er rigtigt. Det dogmatiske er svært at slås med. Vi har brug for en ny-solidaritet med plads til en anden frihed end den, de liberale kører med. Og vi er på vej. Det er som om, det ikke længere er så farligt at bruge ordet solidaritet. Og jeg tror, du har ret i, at fagbevægelsen virkelig kan være med til at forny fællesskabs-begrebet, siger hun.
Kan I skrue op for fællesskabet
De to sangere var inviteret til Aalborg, fordi LO-kongressen blev indledt med en hyldest til Arbejdersangbogen, der sidste år udkom i en ny udgave.
Her debuterede både Signe Svendsen og Michael Falch. Hun med ?Hjemløse Hjerter?, han med klassikeren ?I et land uden høje bjerge?. Og de dokumenterede, at en solo-optræden kan være en oplevelse for alle:
? Når jeg optræder, gør jeg det for at opnå et fællesskab med publikum, siger Signe Svendsen.
? Skal vi ikke føle lidt fællesskab. Kan I ikke være med til at skrue op for det sidste omkvæd og synge med, spurgte Michael Falch.
Det kunne kongressen godt. Fællessang er også en slags fællesskab ?
Kontakt pressekonsulent Morten Bruun, tlf. 29 89 16 16.