I forbindelse med folketingets åbning den 6. oktober 2015 fremlagde Statsminister Lars Løkke Rasmussen regeringens åbningsredegørelse. I redegørelsen omtalte statsministeren de forskellige reform forslag og tiltag regeringen har sat i værk siden den tiltrådte i juni 2015 og planerne for det kommende folketingsår. Et gennemgående tema for statsministeren var i den sammenhæng omtalen af ”et Danmark der hænger sammen”.

Den offentlige økonomi
Statsministeren omtalte det kasseeftersyn som regeringen har foretaget. Han pegede på, at den tidligere regering har kørt den offentlige økonomi til kanten af det tilladte i forhold til budgetloven. Kasseeftersynet viste, at der skal prioriteres skarpt, så der vil være 5 mia. kr. mindre til rådighed næste år end tidligere antaget. De steder regeringen ønsker at spare er på ulandsbistand, forskning og uddannelserne.
FTF-vurdering
Regeringen har brugt kasseeftersynet til fastslå, at det er nødvendigt at skære i det offentlige forbrug. Det virker som en belejlig undskyldning. Regeringen har en politisk målsætning om, at der skal skæres i det offentlige forbrug – især i kommunerne, hvor der med Kommuneaftalen indføres minusvækst. Meget belejligt kan det nu ske på baggrund af et kasseeftersyn, og beregninger, der viser, at økonomien ikke kan leve op til budgetlovens krav i forhold til det strukturelle underskud. Men det strukturelle underskud er en konstrueret, hypotetisk størrelse og kan beregnes på flere måder. Der er fx stor forskel på de resultater Det økonomiske Råd og Finansministeriet kommer frem til vedr. det strukturelle underskud. Og nedskæringerne i den offentlige sektor på forskning og uddannelserne  – som skal sikre økonomien fremadrettet – skal ses i sammenhæng med, at der i regeringens finanslovsudspil er blevet plads til skattelettelser til virksomhederne for 2,4 mia. kr. Det sker samtidig med, at der stadig indfases skattelettelser i selskabsskatten.
Velfærd
Regeringen vil give alle danskere, uanset om de lider af en fysisk eller en psykisk sygdom, den ret, at hvis det offentlige ikke kan udrede inden for 30 dage efter henvisning til sygehus, så kan man få sin udredning i det private sundhedsvæsen uden omkostninger for den enkelte. 
Ligeledes i forhold til behandlinger vil regeringen bruge samme princip: Hvis ventetiden på de offentlige sygehuse er mere end 30 dage, så gives ret til privat behandling. 
Regeringen vil også bruge flere ressourcer til kvalitet og forebyggelse i almen praksis og kommuner, så færre bliver indlagt. Unødige indlæggelser af ældre medicinske patienter skal undgås.
Samlet vil regeringen give et løft på 2,4 mia. kr. næste år til sundhedsvæsenet, hvoraf den ene milliard er aftalt med Danske Regioner til brug for sygehusmedicin og nye behandlingsformer.
FTF-vurdering
Det er behov for at styrke sundhedsvæsenet og forebyggelsen. Det er FTF enig i. Men det skal ikke kun ske for ældre. Talen om styrkelsen af sundhedsvæsenet klinger hult når fx aftalen om flere ressourcer til landets fødeafdelinger trækkes tilbage. Forslaget om at give en udrednings- og behandlingsgaranti på 30 dage kræver finansiering. Selvom behandlingen i det private sundhedsvæsen skal være gratis for den enkelte vil det jo stadig kræve finansiering. Hvis pengene tages fra det offentlige sundhedsvæsen bliver behandlingsmulighederne her udhulet. Det er ikke hensigtsmæssigt og vil presse det offentlige sundhedsvæsen. Det private sundhedsvæsen har mulighed for at vælge de behandlinger der giver mest overskud, mens det offentlige skal forestå behandlinger på alle områder.
Uddannelse
Uddannelse er, som statsministeren udtrykker det, hovedvejen til Danmark som mulighedernes land. Derfor skal der investeres i uddannelse, og der bebudes nye initiativer særligt på området for ungdomsuddannelserne. De videregående uddannelser nævnes ikke.
FTF-vurdering
Åbningstalen skal ses på baggrund af regeringens finanslovsforslag, der indeholder voldsomme besparelser på uddannelsesområdet – besparelser der står i skarp modsætning til de initiativer, der bebudes på ungdomsområdet.
Det er skuffende at statsministeren helt undlader at komme ind på de videregående uddannelsers rolle ”i mulighedernes land”. Såvel ungdomsuddannelserne som de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser har en afgørende rolle i bl.a. at sikre den regionale uddannelsesdækning – en opgave der er voldsomt udfordret af den foreslået ”grønhøster besparelse”. Når statsministeren fremhæver brevet fra Birgitte i Næstved, der er glad for udflytningen af job, så er han desværre tavs når det gælder risikoen for at der skal lukkes uddannelser i selv samme region – uddannelser der har stor betydning for vækst og jobskabelse.
Forskning og udvikling
I åbningsredegørelsen lægger statsministeren vægt på, at der bruges færre penge på forskning i 2016 og fremover, men at statens investeringer fortsat lever op til EU’s målsætning.
Beskæringerne i forskningsbevillingerne skal bidrage til at regeringen kan prioritere fx flere penge til sundhed, politi, vækst og bolig-job ordning. Statsministeren fremhæver samtidig vigtigheden af en god rehabiliteringsindsats, som både er til fordel for den enkelte borger og for de kommuner, som får færre opgaver og udgifter til at hjælpe borgere.
FTF-vurdering
FTF beklager, at forskning og udvikling og innovation nedprioriteres i finanslovsforslaget. Det er udtryk for en kortsigtet og dårlig prioritering. Det er helt afgørende for innovation og udvikling, at Danmark satser stort på forskning, der fremme vækst og velfærd.
En selvstændig pointe er, at der er behov for at øge bevillinger til den praksisnære anvendelsesorienterede forskning og udvikling, som erhvervsakademier og professionshøjskoler udfører. Det er fx forskning og udvikling, der viser veje til mere effektiv rehabilitering af ældre og syge borgere. Det er viden, der omsættes og virker i praksis. Det er godt for mennesker, og det er godt for den kommunale økonomi. Derfor burde denne forskning og udvikling have væsentligt bedre rammebetingelser i form af en større og fast bevilling.
Styrkede gymnasier
Regeringen vil styrke gymnasierne med en reform, der hæver det faglige niveau. Regeringen lægger også vægt på, at gymnasiet er en solid forberedelse til videre uddannelse.  Den tidligere regering lancerede et udspil, der på visse punkter har nydt bred opbakning. Det opererer med en reduktion i antallet af studieretninger, og at langt flere skal have matematik på A-niveau, herunder alle de naturvidenskabelige retninger.
FTF-vurdering
FTF bakker op om ambitionen om at styrke gymnasiet og sikre en solid forberedelse til videregående uddannelse. Her er det vigtigt at huske på, at over halvdelen af de der optages på en videregående uddannelse starter på en professionsbachelor eller erhvervsakademiuddannelse. Derfor skal en faglig styrkelse af gymnasiet også tage udgangspunkt i disse uddannelsers behov. En stor del af disse uddannelser har et natuvidenskabeligt indhold, men kræver ikke matematik A. Derfor vil det være ærgerligt om gymnasieelever, der ønsker at videreuddanne sig i disse retninger, bliver tvunget til at fravælge naturvidenskab i gymnasiet, idet de ikke er interesseret i matematik A. Det vil svække deres studiekompetence.
Regeringens indholdsmæssige prioriteringer står dog i skyggen af store nedskæringer på gymnasieområdet, der uundgåeligt vil få negative konsekvenser for kvaliteten og det faglige niveau i undervisningen. 
Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser
Regeringen ønsker et stærkere fokus på de unge, der falder fra og vælger forkert i uddannelsessystemet og ønsker derfor at tage fat på omveje og blindgyder. Også unge som falder helt i gennem og aldrig få en ungdomsuddannelse er i fokus. 10. klasse, efterskoler og produktionsskoler nævnes som redskaber, der skal styrkes for at løfte denne opgave.  Som det også fremgår af regeringsgrundlaget ønsker regeringen at nedsætte en ekspertgruppe, der skal se på overgange og sammenhæng mellem folkeskole og ungdomsuddannelser.
FTF-vurdering
FTF støtter ambitionen om at forbedre overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser. Her tabes alt for mange, som først senere i livet vender tilbage til uddannelsessystemet – hvis overhovedet. FTF har sammen med LO foreslået, at der fokusres stærkere på vejledningen i udskolingen, som i forbindelse med EUD-reformen er blevet kraftigt reduceret. Der for er der en god mulighed for at kvalificere de unges uddannelsesvalg ved at sikre at både UU-vejledere og lærere har de fornødne ressourcer til at samarbejde om, at flest muligt elever kommer godt videre fra folkeskolen. Videre bør det sikres at det obligatoriske emne ”uddannelse og job” styrkes.
Ny planlov
Fremlæggelse af en ny planlov, var en del af statsministerens åbningstale. Regeringens mål er, at kommuner, virksomheder og borgere får bedre mulighed for at skabe den udvikling og vækst uden for de store byer.
FTF-vurdering
Det er positivt, at regeringen vil se på planloven. Med sigte på at sikre job og vækst fremlagde LO og FTF i valgkampen et forslag om en ambitiøs investeringsplan, herunder også forslag om en lempelse af planloven.   
Udflytning af statslige arbejdspladser
Statsministeren omtalte i åbningstalen regeringens forslag om at udflytte 3.900 statslige arbejdspladser. Udflytningen sker ud fra et ønske om en mere ligelig fordeling af statens arbejdspladser.
FTF-vurdering
Det Økonomiske Råd har analyseret udkantsdiskussionen – herunder udflytning af statslige arbejdspladser. Deres konklusion er klar, udflytning har meget begrænset afledt effekt på den private beskæftigelse i yderområder. Det er derimod vigtigt at have et jævnt udbud af uddannelser. FTF mener, at det er problematisk, at regeringen sparer på de områder, der skaber vækst i hele landet fx uddannelse, for at bruge pengene på et område, der har meget begrænset effekt – nemlig udflytning. 
Flygtninge
Europa skal have styr på tilstrømningen af flygtninge og migranter. Regeringen afsætter 750 mio. kr. til bl.a. bistand i nærområderne for at færre bliver drevet ud på en farefuld rejse til Europa. Danmark skal fortsat stå uden for EU’s asyl- og udlændingepolitik – også efter folkeafstemningen den 3. december 2015.
Regeringen vil føre en stram udlændingepolitik. Der er indført en lavere integrationsydelse. Kravene til familiesammenføring skal strammes og reglerne for permanent ophold skal skærpes.
Regeringen vil forbedre integrationen af flygtninge og få flere i arbejde. Regeringen vil fremlægge et nyt integrationsprogram, hvor målet er, at flygtninge, der får asyl, skal hurtigere ud på en virksomhed og samtidige lære dansk.
FTF-vurdering
FTF er imod de alvorlige stramninger i flygtninges forsørgelsesgrundlag, der reduceres fra kontanthjælpsniveau til SU-niveau, hvilket er en halvering. En så lav ydelse vil skabe fattigdom, hvor det vil blive vanskeligere at integrere flygtningene dels på arbejdsmarkedet dels lokalt i civilsamfundet og den lave ydelse vil lægge en række begrænsninger på børnenes udvikling og trivsel i Danmark.
FTF er positiv over for et nyt og bedre integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats kombineret sprogundervisning vil blive prioriteret højt. Det skal dog sikres, at den virksomhedsrettede indsats fokuser på dem, der faktisk er klar til at indgå på arbejdsmarkedet. Flygtninge og indvandrere med krigstraumer eller helbredsproblemer skal modtage en tværfaglig og helhedsorienteret indsats som første prioritet, hvor behandling på et senere tidspunkt kan ske parallelt med en beskæftigelsesrettet indsats.
Ulandsbistand
I sin omtale af flygtningesituationen pegede statsministeren på, at regeringen afsætter 750 mio. kr. til blandt andet bistand i nærområderne. Formålet er at hjælpe flygtningene tæt på hjemlandet, så færre bliver drevet på flugt mod Europa.
Statsministeren sagde endvidere, at Danmark skal fokusere sin udviklingsbistand, hvor det tjener danske interesser og fremmer de værdier, vi tror på. Men også hvor Danmark kan være med til at bekæmpe årsagerne til fattigdom og migration.
FTF-vurdering
Statsministeren nævnte kun i en bisætning, at ”regeringen har valgt at bruge færre penge på udviklingsbistand”. Men netop det er helt afgørende for at vurdere regeringens samlede indsats på det bistandspolitiske område.
Regeringens finanslov lægger op til en reduktion af ulandsbistanden på godt 2,4 mia. kr. Hvis det gennemføres, vil det betyde, at ambassaderne i Nepal, Mozambique og Bolivia samt ambassadekontoret i Zimbabwe nedlægges. De 4 lande er også blandt dem, hvor den danske bistand vil blive stoppet, hvis besparelserne træder i kraft. Hertil kommer Pakistan og Indonesien.
Nedskæringerne er i sig selv så voldsomme, at de vil føre til ringere vilkår for masser af fattige mennesker i udviklingslandene. Dertil kommer, at nedskæringerne vil undergrave dansk udenrigspolitik og reducere vor indflydelse og goodwill.
For Fagbevægelsens Ulandssekretariat betyder nedskæringerne en reduktion af rammen fra 45 mio. kr. til 30,9 mio. kr.      
Politi
Regeringen vil i efteråret indgå en politisk aftale om politiets økonomi, som regeringen ønsker at styrke.
FTF-vurdering
FTF er enig med statsministeren i, at der er behov for ressourcer til politiet. De har været presset blandt som følge af terrorangrebet i februar og har en stor overarbejdspukkel.
Retsforbeholdet
Statsministeren kom i sin tale også ind på folkeafstemningen den 3. december 2015 om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, der indebærer, at Danmark selv kan bestemme hvilke dele af EU’s retssamarbejde, vi ønsker at deltage i.
Statsministeren fokuserede på, at tilvalgsordningen sikrer, at Danmark kan forblive et helt og fuldt medlem af det europæiske politisamarbejde EUROPOL. Han understregede, at afstemningen ikke handler om den fælles udlændinge- og asylpolitik. Her står Danmark udenfor. I den forbindelse garanterede han, at regeringen ikke hæver vetoet mod en fælles udlændinge- og asylpolitik uden en ny folkeafstemning.
FTF-vurdering
FTF er enig med statsministeren i at anbefale et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, så Danmark fremadrettet kan deltage i forhandlinger og udformning af nye retsakter og fx være omfattet af det politimæssige samarbejde.
Men fagbevægelsen har også en særlig interesse i flere af de retsakter, Danmark vil kunne tilvælge. Det drejer sig fx om en forordning, der skal lette grænseoverskridende gældsinddrivelse, men også den såkaldte Rom II-forordning, som bl.a. fastlægger, at sager om lovligheden af kollektive kampskridt skal afgøres i det land, hvor det kollektive kampskridt er foretaget eller skal foretages. Et tilvalg betyder således en mere klar og forudsigelig retstilstand på flere områder.
Statsministerens garanti om, at regeringen ikke hæver vetoet mod en fælles udlændinge- og asylpolitik uden en ny folkeafstemning, må betragtes som et væsentligt bidrag til at reducere den bekymring om konsekvenserne af folkeafstemningen, som har været rejst under de hidtidige diskussioner.
Kontanthjælpsloft som en del af jobreform fase 1.
Det skal kunne betale sig at arbejde. Regeringen vil derfor indføre et kontanthjælpsloft ved at sætte en grænse for, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan få i offentlige ydelser, så der kan opnås en væsentlig indkomstfremgang ved at tage et fuldtidsjob.
Som en del af regeringens regulering af kontanthjælp skal den nye integrationsydelse udbredes til alle, der kun har opholdt sig i Danmark i en kortere årrække.
FTF-vurdering
Det er FTF’s vurdering, at muligheden for at øge beskæftigelseseffekten markant udelukkende gennem lavere ydelser på kontanthjælpsområdet er begrænset. Udover de forsørgelsesmæssige konsekvenser af et reduceret ydelsesniveau, er FTF bekymret for effekter som en nedadgående løndannelse og en flexicurity model, hvor den sociale sikring generelt bliver svækket.
FTF vil gå en anden vej end at øge fattigdommen i Danmark. FTF mener det har afgørende betydning for beskæftigelseseffekten, at man styrker indsatsen for de mange kontanthjælpsmodtagere, der har en række andre problemer end ledighed. Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate er blevet betydelig tungere med massive helbredsproblemer og væsentlig nedsat arbejdsevne, – specielt efter, at mange af dem ikke mere kan få førtidspension. Mange kontanthjælpsmodtagere kan ikke arbejde og derfor nytter det ikke at reducere deres forsørgelsesydelse.     
Skattelettelser som 2. fase af jobreform
Med regeringens jobreform fase 1 vil der frigøres penge til fase 2, hvor der skal gives skattelettelser, især til dem der tjener mindst. Derudover har regeringen ambitioner om at sænke skatten på den sidst tjente krone.
FTF-vurdering
FTF mener, at eventuelle skattelettelser bør være med til at øge beskæftigelsen. Det et FTF’s vurdering, at der ikke vil være behov for lempelser i topskatten, idet langt de fleste lønmodtagere efter de senere års skattereformer ikke længere betaler topskat. Skattelettelser bør ske i bunden ved at sætte grænsen for beskæftigelsesfradraget op. På den måde målrettes skattelettelserne til at øge beskæftigelsen, både for dem ikke er i arbejde og de, der er på deltid.
Dagpenge
Statsministeren lægger op til en reform af dagpengesystemet med bred opbakning og med afsæt i Dagpengekommissionens anbefalinger, så der kan komme ro om reglerne. Det præciseres samtidig, at den tidligere regerings økonomiske ramme om kommissionens anbefalinger skal respekteres. Det betyder at reformen ikke må øge de offentlige udgifter, når der ses bort fra konjunkturudsving.
FTF-vurdering
Regeringen vil lægge op til forhandlinger med folketingets partier efter offentliggørelse af Dagpengekommissionens forslag. Dansk Folkeparti og SF har givet udtryk for, at en dagpengereform vil kunne tilføres øgede midler for at løse de problemer, som afkortningen af dagpengeperioden og fordobling af genoptjeningskravet skabte efter reformen i 2010. Socialdemokraterne har åbnet for, at det ikke kan udelukkes, at der skal tilvejebringes yderligere finansiering. Det må forventes, at et bredt forlig om et holdbart og moderne dagpengesystem bør kunne nås i efteråret.
Trepartsforhandlinger til foråret
Statsministeren nævnte i sin redegørelse, at der til foråret vil blive indkaldt til trepartsdrøftelser mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i tråd med traditionen i Danmark om at der laves trepartsaftaler om væsentlige samfundsspørgsmål.
FTF-vurdering
LO og FTF har i fællesskab før valget lagt op til, at der bør etableres trepartsdrøftelser om en række samfundsmæssige udfordringer, hvor arbejdsgivere, lønmodtagere og politikere har et fælles ansvar for at finde gode og holdbare løsninger, og FTF hilser det derfor også velkomment at regeringen vil iværksætte trepartsdrøftelser i det nye år.
Arbejdsmiljø fraværende i åbningstalen
Statsministeren nævner ikke arbejdsmiljø eller forebyggelse af arbejdsrelateret nedslidning og sygdom med et eneste ord i åbningstalen.
Statsministeren nævner, at der vil blive givet et samlet løft til sundhed og ældre på 2,4 mia. kr., og at alle danskere – uanset om de lider af en fysisk eller psykisk sygdom – skal have hhv. en udredningsgaranti og en behandlingsgaranti på maksimalt 30 dage.
FTF-vurdering
Dårligt arbejdsmiljø koster årligt det danske samfund 60-80 mia. kr. i bl.a. sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste. En beregning baseret på tal for det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Danmarks Statistik viser, at op mod 370.000 lønmodtagere er ramt af stress. Alene blandt FTF’erne viser en ny undersøgelse, at hver 10. medarbejder nu lider af stress i væsentligt omfang, og at problemet er stigende. Undersøgelsen viser samtidig, at det i høj grad er jobbet, der er årsagen til stress. Store og hyppige forandringer på jobbet – fx udflytning af arbejdspladser og ændringer i ansættelsesforhold – er blandt de forhold, hvor man har forskningsmæssig dokumentation for, at det psykiske arbejdsmiljø sættes under pres.
Det virker paradoksalt, at investeringer i godt arbejdsmiljø og forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning på arbejdsmarkedet slet ikke er tænkt ind i indsatsen for at løfte danskernes sundhed. Det virker som om statsministeren har en blind vinkel over for udfordringerne i arbejdsmiljøet, og arbejdsmiljøets betydning for lønmodtagernes helbred.
Det virker yderligere paradoksalt, når regeringen i finanslovsforslaget for 2016 netop har lagt op til at spare på massivt på Arbejdstilsynet og skære de arbejdspladsrettede forebyggelsespakker i forhold til bl.a. vold helt væk.
FTF savner svar på, hvordan regeringen vil forebygge fysisk og psykisk nedslidning på jobbet, og deraf følgende øget sygdom og stigende udgifter for såvel virksomhederne som samfundet.