Ved at inddrage eksempelvis lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker og deres erfaringer i forskningsprojekter styrkes både resultater og relevans. Det konkluderer Damvad i en ny undersøgelse.
Desværre er der i dag mangel på praksisrettet forskning på flere områder, fx indenfor socialområdet, 0-6-års området og folkeskolen. Samtidig er der alt for meget forskning, som mangler den ekstra dimension, at den er let at omsætte til praksis på arbejdspladserne.
Det er et problem, for inddragelse af praktikere betyder meget for, om ny viden og forskning rent faktisk bliver taget i brug af de mennesker, der arbejder med området i hverdagen.
Hvis forskerne eksempelvis ikke kommer ud på skolerne og får involveret læreren og pædagogen og lytter til deres erfaringer og ideer, bliver det ofte svært at omsætte forskningsresultatet til virkeligheden på skolerne. Dermed får eleverne ikke gavn af den nye forskning.
Praktikere spiller også en central rolle som leverandører af viden fra praksis til forskning, konkluderer Damvad i rapporten, som kan Læs rapporten fra Damvad her

”Vi har brug for forskning, der efterlader os med mere end bare teori”
På døgninstitutionen Villaen i Kerteminde har et praksisforskningsprojekt styrket samarbejdet med forvaltning og skole. En succes, mener både institutionen og forskeren bag projektet, der undrer sig over, hvorfor forskning på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne ikke prioriteres højere.
I starten var de ansatte på døgninstitutionen ”Villaen” i Kerteminde skeptiske.
”Jeg tænkte det var grænseoverskridende, at vi fik forskere til at gå og kigge på vores arbejde. Gad vide, hvad de ser?” siger Birgit Hjelme, som til daglig er forstander på institutionen, der tager sig af børn og unge bosat uden for eget hjem.
Nysgerrigheden og ønsket om at blive dygtigere overvandt imidlertid tvivlen, og sammen med et hold forskere og studerende fra University College Lillebælt (UCL) gik Villaens pædagoger i gang med at undersøge samspillet mellem døgninstitutionen, skoler, kommunen og fritidstilbud.
Projektet, Skolegang og fritidsliv for børn og unge bosat uden for eget hjem, blev en øjenåbner, forklarer Birgit Hjelme.
”Samarbejdet mellem vores pædagoger, forvaltningen og skolen er sindssygt vigtigt for vores børn. Det vidste forskerne, så de gik ind og talte med både børn, unge og voksne, så vi blev klogere på hinandens verdener, kom til at reflektere over vores hverdag og fik omsat den teoretiske viden til praksis,” siger hun og fortsætter:
”Vi har ændret praksis efterfølgende. I dag inviterer vi for eksempel skolen med til vores statusmøde”.
Forskningsprojektet har fulgt det tværprofessionelle arbejde med at understøtte skolegang og fritidsliv for børn og unge, der er bosat uden for eget hjem i to fynske kommuner. Forskernes fokus har været på hverdagens samarbejde mellem hjem, bosted og skole og kommunens koordinering af det tværprofessionelle samarbejde på tværs af forvaltningsområder.
Sammenhæng mellem teori og praksis
Forskningssamarbejdet mellem UCL og Villaen kaldes et praksisforskningsprojekt og indebærer, at forskerene undersøger problemstillinger i den professionelle praksis sammen med de professionelle – i det her tilfælde pædagogerne.
I Kerteminde undrer Birgit Hjelme sig over, at forskning ikke bliver prioriteret højere:
”Vi har brug for forskning, der efterlader os med mere end bare teori. For vi kan gå på nok så mange kurser, men det er faktisk via praksisforskning, at vi bliver klogere,” siger hun.
Ifølge forskningsleder Ida Schwartz er samarbejdet også en fordel for forskerne.
”Vi har som forskere fra professionshøjskoler en særlig interesse i at forske tæt på professionel praksis og forstå de sammensatte problemstillinger, professionelle arbejder med, og der har vi brug for professionelles viden om egen praksis,” siger hun.
Samtidig er mange forskere på professionshøjskoler selv professionelle, der har taget en forskeruddannelse.
”Vi forstår de vilkår, de professionelle driver professionerne på, fordi mange har en baggrund inden for faget. Det betragter jeg, som en styrke, selvom det ikke er en kvalifikation i sig selv,” siger hun.
Midler er nødvendige
Professionshøjskolerne og erhvervsakademierne har kun haft tilknyttet forskningsmidler i få år, og dermed har de kun haft kort tid til at opbygge forskningsmiljøer. Det er en udfordring, når politikerne skal overbevises om at sætte penge af. Men det gør ikke forskningsmidler mindre relevante, påpeger Ida Schwartz.
”Der er et stort forskningsmæssigt efterslæb inden for professionsforskning, og man kan spørge sig selv, hvorfor en bachelorstuderende på universitetet skal have tyve gange mere til forskning end en bachelor på en professionshøjskole? Der er behov for ligestilling,” siger hun.
I døgninstitutionen Villaen er Birgit Hjelme ikke i tvivl om, hvad flere forskningsmidler kunne betyde.
”Jeg har en drøm om af få praksisforskning tilknyttet fast, så vi kan få nogle nye sagsgange og give vores fag et løft,” siger hun.