Finansministeren har offentliggjort både regeringens Økonomiske Redegørelse, der plejer at udkomme sammen med forslaget til finanslov i slutningen af august, sammen med et såkaldt kasseeftersyn. Til gengæld er regeringens egentlige finanslovsforslag udsat til slutningen af september. For at overholde grundlovens krav om fremsættelse af finanslovsforslag inden september, vil der blive fremsat en såkaldt teknisk fremskrivning af finansloven i august forud for de politiske prioriteringer, der vil komme i september-udgaven af finanslovsforslaget.
Rituelt kasseeftersyn
Ligesom tilfældet var da den tidligere regering trådte til i 2011, har den nuværende regering også i forbindelse med sin tiltræden, fortaget et såkaldt kasseeftersyn.
Det offentliggjorte kasseeftersyn viser i hvilken retning regeringens finanslovsforslag kommer til at gå, idet kasseeftersynets konklusion er, at der mangler finansiering i de offentlige kasser og underskuddet på den offentlige saldo vil blive større end forventet, da den tidligere regering i maj offentliggjorde deres vurdering af økonomien i Økonomisk Redegørelse fra maj.

Behov for at stramme for 3 mia. kr.
Regeringens kasseeftersyn viser, at der på baggrund af nye oplysninger om udgifter og indtægter, er behov for at stramme de offentlige finanser med 3 mia. kr. Det forventede underskud på den faktiske saldo vil være tæt på 2 ¾ pct. af BNP i både 2015 og 2016, hvilket dog betyder, at EU-kravet på max 3 pct.s underskud kan overholdes, men dog med en mindre usikkerhedsmargen til EU-kravet.
Derimod er der problemer i forhold til kravet vedrørende den strukturelle saldo. Den strukturelle saldo er en teknisk størrelse, der skal vise underskuddet på offentlige finanser, hvis der ses bort fra konjunkturerne og særlige omstændigheder. Underskuddet på den strukturelle saldo må ifølge budgetloven ikke være større end 0,5 pct. af BNP. 
Kasseeftersynet viser imidlertid, at hvis der ikke gøres noget for at rette op på underskuddet vil det strukturelle underskud, som den tidligere regering skønnede ville være 0,5 pct. af BNP i 2016 vokse til 0,7 pct. af BNP. Dermed vil budgetlovens grænse blive overskredet.
Mindre økonomisk råderum til valgløfter
Med de nye skøn for de offentlige finanser bliver der mindre råderum i den offentlige økonomi og derfor mindre plads til at indfri valgløfter, der kan betyde øgede offentlige udgifter. I maj 2015 skønnede den tidligere regering, at det offentlige forbrug kunne øges med 0,4 i 2016, hvor der nu efter kasseeftersynet kun vil være plads til at øge det offentlige forbrug meget marginalt, nemlig med 0,1 pct.
Udgiftsmæssige udfordringer
Kasseeftersynet viser ifølge regeringen en række udgiftsmæssige udfordringer som skal håndteres på finansloven for 2016, blandt andet Femern Bælt-forbindelsen og togfonden, hvor der mangler finansiering. Med hensyn til togfonden vil regeringen om nødvendigt foreslå, at Togfondens investeringer tilpasses mindre end indtægten i fonden.
Politiets bevillinger falder fra 2015 frem til 2019. Her har regeringen dog en høj prioritet i forhold til at skaffe finansiering i en ny flerårsaftale om bevillingsniveauet.
Forlængelsen af afgiftsfritagelsen for el-biler fra 2016 blev lovet af den tidligere regering, men er ikke finansieret.
De offentlige investeringer skal tilpasses med 4 mia. kr. i 2017 og 1-2 mia. kr. i 2018.
Udgifterne til asylområdet er steget med op til 6 mia. kr., og skal derfor strammes.
Der er en række sager på skatteministeriets område fx ejendomsvurderingssystemet, inddrivelsessystemet og EU’s toldkodeks, hvor der forventes merudgifter frem til 2020. De skal finansieres.
…men ellers er den danske økonomi på vej frem
Sammen med kasseeftersynet i den offentlige økonomi er udsigterne for den generelle økonomi også justeret i nedadgående retning for næsten alle nøgletal. Regeringen har således i deres Økonomiske Redegørelse nedjusteret skønnet for BNP-væksten. Regeringen regner med en BNP-vækst i 2015 på 1,5 pct. hvor den tidligere regering i maj mente væksten ville blive på 1,7 pct. For 2016 er tallene tilsvarende hhv. 1,9 pct. og 2,0 pct.
Beskæftigelsen stiger – ledigheden falder
Beskæftigelsen stiger med 22.000 personer i 2015 og 27.000 personer i 2016. Det er et par tusinde mindre end den tidligere regering regnede med. Tilsvarende vedrørende ledigheden. Både brutto- og nettoledigheden falder med 6.000 personer i 2015 og i 2016, hvilket også er ca. 1-2.000 mindre end i maj-skønnet fra den tidligere regering.
FTF vurdering
At regeringens kasseeftersyn bruges til fastslå, at det er nødvendigt at skære i det offentlige forbrug, hvis der skal være råd til nye initiativer, er det en dårlig undskyldning. Regeringen har en politisk målsætning om, at der skal skæres i det offentlige forbrug – især i kommunerne, hvor der med Kommuneaftalen indføres minusvækst. Det passer derfor ind i regeringens økonomiske politik overfor den offentlige sektor på baggrund af kasseeftersynet at konkludere, at der skal ske stramninger på finansloven, hvis ikke budgetlovens forudsætninger om det strukturelle underskud skal overtrædes. 
Men det strukturelle underskud er en konstrueret størrelse og kan beregnes på flere måder. Der er fx stor forskel på de resultater Det økonomiske Råd og finansministeriet kommer frem til vedr. det strukturelle underskud.
Dertil kommer at finansministeriet har det med at være meget negativ i deres forudsigelser om offentlige underskud. En opgørelse som Dansk Byggeri og LO har lavet om finansministeriets forudsigelser af det faktiske underskud i perioden fra 2010 til 2014 viser, at de konsekvent skønnede det lavere end det faktisk blev – hele 208 mia. kr. i perioden. FTF mener derfor, at man bør være noget varsomt i forhold til at bruge det til stramninger, og at der bør arbejdes med at forbedre de regnemetoder finansministeriet bruger, når resultaterne er så konsekvent negative. Det virker politisk motiveret.