Den offentlige sektor skal ifølge tal fra Finansministeriet spare 15 milliarder kroner i forhold til det planlagte fra 2016 til 2020, hvis Venstre indfører nulvækst efter valget. Pengene skal findes på serviceområder som hjemmehjælp, plejehjem, børnepasning, skoler og i sundhedssektoren, og da det er pensionister, ufaglærte og børnefamilier, der bruger det offentlige mest, er det også dem, der bliver hårdest ramt. Det viser beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet på baggrund af registeroplysninger om, hvem der bruger offentlige velfærdsydelser som fx hospitaler, hjemmehjælp og daginstitutioner.
Overordnet set vil den fjerdel af befolkningen med de laveste indkomster bære godt 30 pct. af reduktionen i det offentlige forbrug, mens den rigeste fjerdedel af befolkningen kun bærer omkring 20 pct., forklarer direktør for AE, Lars Andersen: ”Nulvækst vil ramme dem med de laveste indkomster hårdest, fordi det er dem, der trækker mest på sundhedsvæsnet,” siger han.
Professor og Centerleder på Afdeling for Sundhedstjenesteforskning ved Københavns Universitet, Allan Krasnik, er enig i, at nulvækst risikerer at ramme dem, der i forvejen har det svært: ”Nulvækst vil udløse et privat marked for velfærdsydelser, som folk vil søge hen imod, men normalt er det dem, der har flest ressourcer, som benytter sig af den slags muligheder,” siger han og påpeger, at vi allerede kan se konsekvenserne af høj egenbetaling inden for forskellige områder i den danske sundhedssektor:
”Medicin, fysioterapi og tandlægebesøg er eksempler på, at de mennesker med størst behov og færrest ressourcer ramler ind i problemer, når de selv skal betale en del af regningen. For de velstillede derimod er det et relativt mindre problem,” siger han.
Effektiviseringer er ikke nok
De seneste år har den offentlige sektor gennemført betydelige effektiviseringer, og der skal ske en yderligere produktivitetsstigning fremover, hvis en kommende regering både skal afbøde virkningen af nulvækst, tage hensyn til det stadig stigende antal ældre og sikre sundhedssektoren, der hvert år øger sin andel af bruttonationalproduktet, mener professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Petersen:
”Når vi ser på det lange sigte, vil udgifterne vokse i både sundheds- og i socialvæsnet, det kan man ikke tale sig fra. Den demografiske udvikling vil kræve mere, behovet kommer ikke drønende i morgen, men det vil komme til at beslaglægge en større andel af de offentlige udgifter, og det bliver hårdere med nulvækst, det er sikkert som amen i kirken,” siger han.
Svaret på de langsigtede økonomiske udfordringer har indtil videre været effektiviseringer, men det kan blive svært for en ny regering at gennemføre effektiviseringer, der svarer til det øgede pres på det offentlige, påpeger Kjeld Møller Petersen.
”Der er ingen tvivl om, at vi har taget de lavest hængende frugter. Fremover skal produktivitetsvæksten i det offentlige findes i en kombination af at organisere sig smartere og nye behandlingsmetoder, for jeg tror ikke, man skal vente så stor en produktivitetsstigning, som vi har set de senere år,” siger han.
Men selvom effektiviseringer kan være udfordrende, er de løsningen, mener professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Velfærdskommission, Torben M. Andersen, der dog også er tvivl om, hvorvidt en produktivitetstilvækst er nok til at opretholde den danske velfærd.
”Det store spørgsmål er, kan det lade sig gøre at effektivisere? Og hvis det ikke kan, hvem skal det så gå ud over – hvilke sektorer? Siger han og fortsætter. ”Hvis man indfører nulvækst og ikke kan effektivisere tilsvarende, skal pengene jo findes andre steder. Nogle borgere vil opleve lavere standarder. Det er en politisk beslutning. Det kan bestemt ikke udelukkes, at det går ud over samfundets svageste, men man kan også forestille sig andre grupper,” siger han.
Mindre offentlig sektor skaber social ulighed
Ifølge AE’s beregninger vil de 10 procent af danskere, som har mindst, blive ramt mere end syv gange hårdere af nulvækst end de 10 procent, der har mest, når det ses i forhold til deres disponible indkomst. Det betyder, at de 10 procent fattigste danskere vil skulle bruge syv gange mere af deres disponible indkomst end de 10 procent rigeste, hvis de skal opretholde samme serviceniveau, som de har i dag. Konsekvensen vil på længere sigt være et sundhedssystem delt i to, forklarer Allan Krasnik:

”Dem med færrest ressourcer bliver efterladt til at klare sig inden for det offentlige sundhedsvæsen, som er tilbage, mens dem, der har råd til en forsikring eller køber sig adgang til private tilbud, vil få den kvalitet, som ikke længere kan rummes inden for det offentlige system,” siger han og påpeger, at det vil gå ud over ligheden i det danske sundhedssystem:
”Der er en høj grad af solidaritet i den ordning, vi har nu. Hvis man omlægger systemet, betyder det større ulighed i fx sundhedsindsatsen, det har vist sig i mange andre lande. Så man har valget mellem på den ene side at øge effektiviteten og tilførelsen af ressourcer og på den anden side øge uligheden i befolkningen,” siger han.
Skattelettelser hjælper ikke
Venstres nulvækst-plan går ud på at fastholde udgifterne til det offentlige i stedet for at lade dem stige. Pengene vil partiet bruge på skattelettelser, herunder på sænke skatten på arbejdsindkomster. Men skattelettelser opvejer ikke den forskel mellem rig og fattig, som risikerer at blive konsekvensen af en forringet offentlig sektor, mener Torben M. Andersen:
”Det er svært at tænke sig skattelettelser, som er designet så fint, at dem, der har brug for det, får mest. Hvis skattelettelser sker gennem et øget beskæftigelsesfradrag, så kommer de for eksempel ikke pensionister til gavn,” siger han og bliver bakket op af Allan Krasnik:
”Hvis vi siger, at dem, der er mest syge, også er dem med dårligst ressourcer, så skal politikerne give flest ressourcer i lommerne på dem, der har mindst. Skal man tage hensyn til det, er det en svær balance,” siger han.
Hos hovedorganisationerne LO og FTF, der repræsenterer næsten halvanden million lønmodtagere, er formand for FTF Bente Sorgenfrey bekymret for konsekvenserne af nulvækst:
”Det går ikke, at Venstre får lov til at sætte velfærden over styr for den fattigste del af befolkningen bare for at sikre skattelettelser, det er usolidarisk og udansk,” siger hun.
Næstformand i LO, Lizette Riisgaard, er enig og tilføjer:
”Nulvækst vil ikke alene skade velfærden og øge uligheden. Nulvækst koster arbejdspladser både i den offentlige og private sektor,” siger hun.