De danske kommuner og regioner bliver straffet hårdt økonomisk, hvis de bruger flere penge, end de har budgetteret med. Den såkaldte regnskabssanktion har de sidste fire år haft den meget uheldige konsekvens, at eksempelvis kommunerne ikke tør bruge alle deres penge på velfærd af frygt for at blive straffet. Det rammer den borgernære velfærd, og det mærker fx børnene, de ældre og syge.
Regnskabssanktionen skaber et gigantisk underforbrug i især kommunerne, som fra 2011-2014 har været 18 mia. kr. Det svarer til, at kommunerne unødigt har sparet gennemsnitligt 1,9 procent årligt i forhold til de budgetterede serviceudgifter.
Nye tal viser, at underforbruget i 2014 har været på 2,4 mia. kr. Underforbruget i 2014 er noget lavere end de foregående år, hvor underforbruget har været på cirka fem mia. kr. årligt. Men underforbruget i 2014 er stadig alt for højt, og det viser, at det er et massivt problem, der koster mange job. Det mener LO og FTF, der vil have en kommende regering til at ændre regnskabssanktionerne, så underforbruget stoppes i kommuner og regioner.
LO og FTF lancerer i anledning af den fælles kampagne ”Sammen skaber vi værdi” en national investeringsplan, som skal sætte gang i Danmark. Et vigtigt element er at ændre den meget restriktive regnskabssanktion. Det kan fx ske ved midlertidigt at suspendere de sanktioner, der med budgetloven er pålagt kommuner og regioner.

Færre ansatte, ringere velfærd 
Underforbruget betyder blandt andet, at der ansættes færre pædagoger, lærere, sygeplejersker, sosu’er, HK’ere og 3F’ere i kommuner, regioner og stat. Der er blevet cirka 30.000 færre ansatte i hele den offentlige sektor fra 2010-2014.
”I dag er der ofte alt for få ansatte i fx daginstitutioner og på plejehjem. Havde kommunerne brugt de penge, som de må, kunne der fx ansættes flere pædagoger og sosu’er til at være sammen med børn og ældre,” siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
En kommende regering bør ændre regnskabssanktionen og dermed stoppe underforbruget i kommunerne, mener FTF og LO.
”En kommende regering bør sikre, at kommuner og regioner bruger de penge, der bliver afsat til offentlig service i henhold til de aftalte budgetter. Underforbruget bremser velfærd, vækst og beskæftigelse i både det offentlige og private”, siger formand for LO, Harald Børsting.   
Eksperter kritiserer sanktioner
Regnskabssanktionen er vedtaget i Folketinget af et bredt flertal af partier fra både højre og venstre. Både Venstre og Socialdemokratierne har stemt for sanktionen, som blev indført i 2011. Men både Produktivitetskommissionen og de økonomiske vismænd i Det Økonomiske Råd mener, at sanktionen er uhensigtsmæssig og bør justeres.
Som sanktionen er indrettet nu, fører det til uhensigtsmæssig økonomisk styring i kommunerne. Det gavner ingen.
Mange kommuner sparer i løbet af året op og først i slutningen af året skynder sig at bruge de resterende penge i budgettet. Det kaldes for ”benzinafbrænding” og er et kendt problem, fordi pengene skal brændes af i en fart før nytår og dermed ofte bruges uhensigtsmæssigt. 
”Budgetlovens hårde regnskabssanktion over for kommunerne bør lempes. Det skal sikres, at alle de penge, der er afsat til offentligt forbrug, bliver brugt fuldt ud, så der også investeres i velfærd. Det giver både mere velfærd og styrker jobskabelsen i den private sektor,” siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Lad dem overføre ubrugte midler til næste år
En måde, man kan ændre regnskabssanktionen på, kan fx være ved at tillade, at kommunerne kan overføre ubrugte midler fra et år til det næste år, uden at pengene går tabt.
På den måde undgås benzinafbrænding, hvor man brænder alle pengene af ved årets udgang, fordi man har spinket og sparet i løbet af året for at undgå at bruge for mange penge. Det kan fx være en børnehave, der ikke har hyret vikarer for at spare, men ved årets udgang har penge til overs, som så bruges på indkøb af materialer og legetøj.
Fremadrettet er det afgørende, at regeringen og Folketinget sikrer sig, at de penge, der bliver bevilget, også bliver brugt, mener LO og FTF.
Hvis man øger den offentlige velfærd med en mia. kr. til fx bedre børnehaver eller plejehjem vil det skabe ca. 1.500 job det samme år, hvor knap hver fjerde vil skabes i den private sektor. Det viser beregninger i den økonomiske model ADAM foretaget af LO.