Epinion har spurgt vælgerne om, hvilket niveau af velfærd de ønsker i fremtiden. Langt de fleste ønsker at forbedre kvaliteten af den offentlige service i forhold til det niveau, som de er vant til i dag. Og et stort flertal siger nej til nulvækst i det offentlige.
Ønsker du at der skal gennemføres nulvækst i den offentlige sektor i de næste fem år? Ja, svarer 26 procent. Nej, svarer 56 procent. 16 pct. er i tvivl og to pct. ved ikke.
Det er et repræsentativt udsnit af vælgerne, der blandt andet er blevet spurgt om, hvordan de ønsker, at den offentlige service som fx undervisning, sundhed, pasning af børn og ældre skal udvikle sig i de næste fem år.
71 procent ønsker at udvikle kvalitetsniveauet i offentlig service, mens kun to procent ønsker at reducere kvalitetsniveauet i offentlig service forhold til i dag. 23 procent vil opretholde det nuværende serviceniveau.