Svag, men dog positiv vækst
Regeringen har med offentliggørelsen af deres Økonomiske Redegørelse nedjusteret skønnet for væksten i 2014. I august fastholdt regeringen et skøn for væksten på 1,4 pct. af BNP, men forventer nu en vækst på 0,7 pct. Nedjusteringen bringer regeringens vækstforudsigelser mere på linje med både Nationalbanken og Det økonomiske Råd, DØR. Tilbage i oktober 2014 skønnede vismændene i DØR-rapporten at væksten ville blive på 0,5 pct. af BNP og nationalbankens prognose fra december viser et skøn for BNP-væksten på 0,8 pct.
Selvom der er tale om nedjusterede vækstskøn, er der dog tale om en positiv udvikling, idet der både i 2012 og 2013 var en negativ udvikling i BNP. Det forventes da også ifølge regeringens Økonomiske Redegørelse og prognoserne fra Nationalbanken og Det økonomiske Råd at der i 2015 vil komme mere gang i økonomien. DØR forventer at væksten i BNP stiger til 1,5 pct. mens nationalbanken og regeringen regner med en vækst i på hhv. 1,7 pct. og 1,4 pct. Men i forhold til skønnet for væksten i 2015 er der tale om en nedjustering i forhold til tidligere prognoser, hvilket illustrerer, at der endnu ikke er gang i et egentligt opsving.
Eksport, ikke det private forbrug, driver væksten
På trods af, at økonomien i andre lande også lider under manglende vækst, er det stadig eksporten der er den væsentligste drivkraft i dansk økonomi. Økonomisk Redegørelse skønner en vækst i eksporten i 2014 på 2,2 pct., hvilket er på niveau med Nationalbankens skøn, men højere end DØR’s skøn på 1,8. Regeringen regner med, at den positive udvikling i eksporten fortsætter og bliver på 4,0 næste år, således at eksporten er med til fortsat at trække den danske vækst. Selvom nationalbanken også ser mere vækst i 2015 regner de dog med en mindre eksport fremgang i 2015 end i 2014.
Modsat eksporten er det til gengæld ikke det private forbrug, der skaber vækst i økonomien. Ifølge Økonomisk Redegørelse er der stort set ikke vækst i det private forbrug, nemlig kun 0,1 pct., hvilket dog er mere positivt end Nationalbankens skøn for det private forbrug i 2014, idet de forventer et egentligt fald i det private forbrug på 0,1 pct. Noget tyder altså på at forbrugerne stadig holder sig tilbage. Både regeringen, Nationalbanken og DØR regner dog med at forbrugerne åbner mere op for pungen i 2015, idet de skønner en vækst i privatforbruget på hhv. 1,5pct., 1,8 pct. og 1,9 pct.
Udviklingen i boligpriserne har betydning for udviklingen i det private forbrug og her forventer regeringen en stigning de kommende år. Huspriserne forventes at stige med 3 pct. i 2014 stigende til 3,5 pct. i 2015. Nationalbanken forventer en lignende udvikling i boligpriserne blandt andet båret af den fortsatte meget lave rente.
Store udsving i offentligt underskud
Regeringen forventer et meget positivt resultat for de offentlige finanser i 2014, idet de regner med et overskud på saldoen på 1,8 pct. Det er første gang siden krisens start i 2008, at der er overskud på den offentlige saldo. Det skyldes primært ekstraordinære indkomster til staten via fremrykningen af beskatningen af kapitalpensioner, som forventes at give et bidrag på ca. 55 mia. kr.
Uden de ekstraordinære indtægter i forbindelse med kapitalpensionerne ville der være et underskud på 1,5 pct. af BNP og da det er en midlertidig ordning vil overskuddet på saldoen vende sig til underskud igen fra 2015, hvor underskuddet på saldoen bliver på 2,5 pct. af BNP ifølge regeringens prognose i Økonomisk Redegørelse. Dette underskud er også reduceret via forlængelsen af muligheden for fremrykning af skattebetalingen på kapitalpensioner og inddragelse af LD-midler i muligheden for fremrykningen af skattebetalingen.
Regeringens vurdering af udviklingen i den offentlige saldo er parallel til Nationalbankens, mens Det økonomiske Råds afviger en del. Det skyldes, at DØR’s prognose for saldoen er lavet før fremkomsten af regeringens planer om forlængelse og inddragelse af LD-midler i muligheden for fremrykningen af skattebetalingen.
Ifølge både Økonomisk Redegørelse og Nationalbanken vil Danmark således kunne overholde kravene i EU’s Vækst og Stabilitetspagt til offentlige underskud på max. 3 pct. af BNP.
Offentligt forbrug faldt i 2013, men forventes op i 2014
Det offentlige forbrug faldt i 2013 med 0,5 pct. Ifølge Økonomisk Redegørelse vil dette fald imidlertid vende sig til en stigning fra 2014, hvor regeringen regner med en offentlig forbrugsvækst på 0,9 pct. stigende til 1,5 pct. i 2015. Regeringens skøn er helt parallelt med Nationalbankens skøn for offentligt forbrug.
Positiv udvikling i beskæftigelse på trods af svag vækst
På trods af den svage vækst og at et egentligt opsving igen må udskydes lidt er der ifølge Økonomisk Redegørelse positive takter på arbejdsmarkedet. Således forventes beskæftigelsen at være steget med 18.000 personer siden 2013 til 2.767.000 personer i 2014. En udvikling regeringen forventer forsætter de kommende år. Den positive beskæftigelsesudvikling afspejler sig ligeledes i ledighedsudviklingen, idet bruttoledigheden er faldet med tilsvarende 18.000 personer fra 2013 til 2014. Også her forventer regeringen, at den positive udvikling forsætter i 2015 og 2016, men knapt så markant, idet der kun forventes et fald i ledigheden på 5.000 personer til næste år.
Arbejdsstyrken er steget marginalt fra 2013 til 2014 med 3.000 personer til 2.892.000. Det er også en udvikling regeringen forventer fortsætter de kommende år og med tiltagende styrke.
FTF vurdering
Det er positivt, at der efter to år med negativ vækst nu endelig viser sig tegn på at væksten er positiv, om end det kun er en svag vækst..
Men der er (mindst) tre ting, der gør det spirende opsving skrøbeligt. For det første er vækstudsigterne i resten af verden ikke væsentligt forbedret, og det er trods alt vores eksport der driver væksten.
For det andet udvikler det private forbrug sig alt for langsomt. Det skyldes formentlig den usikkerhed forbrugerne føler. Arbejdsmarkedet er blevet mere barskt og FTF og LO’s APL-undersøgelse, der netop er offentliggjort, viser at 1/3 af lønmodtagerne frygter at blive afskediget. Det er ikke i en sådan situation, at man øger forbruget. Dertil kommer, at der mangler en holdbar løsning på dagpengeområdet.
For det tredje ser regeringen i forhold til det offentlige forbrug stadig passivt til, mens underforbruget har fået lov at fortsætte siden 2011. Et underforbrug der hæmmer væksten. Det er i høj grad problematisk at regnskabssanktionen i budgetloven betyder, at de midler der er afsat i budgetterne ikke forbruges. Den stramme budgetlov for kommuner og regioner har således resulteret i en ekstra hård økonomisk og jobmæssig opbremsning, selv om behovet var det stik modsatte.
Hvis regeringen vil sikre sig, at de ikke igen skal nedjustere vækstudsigterne er der brug for konkrete tiltag i form af en mere aktiv økonomisk politik, der for alvor kan få landet ud af den økonomiske krise. Det er der råd til, men der har ikke været tilstrækkelig politisk vilje til at bruge det finanspolitiske råderum, der reelt er til stede. Der bør igangsættes en national investeringsplan, hvor vækst og beskæftigelse styrkes med vægt på energirenovering af offentlige og private bygninger og opgradering af offentlige institutioner, øgede investeringer i både den fysiske og digitale infrastruktur.