Undersøgelsen viser, at FTF’erne i høj grad selv tager ansvar for at udvikle deres fag og profession gennem ny viden. Undersøgelsen peger også på, at man kan fremme medarbejdernes mulighed for at udvikle ny viden selv og tage ny viden fra andre ind i egen praksis, bl.a. gennem et øget ledelsesmæssigt fokus, kompetenceudvikling, et struktureret samarbejde og et godt arbejdsmiljø. 

Undersøgelsen dokumenterer desuden, at anvendelse af ny viden fører til positive effekter i form af både øget kvalitet, effektivitet og innovation. Samtidig er effekten for den enkelte, som tager ny viden i brug, generelt større tilfredshed med resultaterne af arbejdet og større indflydelse på opgaveløsningen. Endelig viser undersøgelsen, at hvis rammebetingelserne er i orden, både anvender og deler FTF’erne ny viden i større grad. 

På baggrund af undersøgelsen har FTF en række anbefalinger som kan styrke arbejdet med ny viden. Anbefalingerne drejer sig bl.a. om: 

  • at alle arbejdspladser drøfter og beskriver, hvordan rammebetingelserne for arbejde med ny viden bliver de bedst mulige 
  • at arbejdspladser giver optimale rammer for deling af viden mellem fagkolleger
  • at universiteter og andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner overvejer, hvordan de kan opnå en mere betydningsfuld rolle som videnkilder i forhold til erhverv/praksis og professioner
  • at uddannelsesinstitutioner, videncentre, myndigheder og andre, der driver videnportaler, arbejder med formen, som viden formidles i.

Se alle anbefalinger i rapportens afsnit 1. 
I det følgende præsenteres undersøgelsens hovedresultater. 
FTF’erne er engagerede og positive overfor ny viden
Undersøgelsen viser, at FTF’erne – både ledere og ikke-ledere – i høj grad orienterer sig mod ny faglig viden og tager ny viden i brug på eget initiativ. Mere end to tredjedele overvejer hyppigt om der er ny viden, som er relevant for dem at tage i brug, og de allerfleste, som får en ny faglig udfordring på arbejdet, tænker med det samme på, hvordan de får den viden, som de har brug for til at løse den. 
Ny viden der tages i brug, giver bedre opgaveløsning og større tilfredshed
Det har positive effekter for FTF’ernes opgavevaretagelse at tage ny viden i brug. Stort set alle der har taget ny viden i brug, vurderer, at det har givet en bedre faglig kvalitet af opgaveløsningen, og mere end to tredjedele vurderer, at det har givet en forbedring af den kvalitet, som brugerne oplever og en mere effektiv opgaveløsning. 
De allerfleste der har taget ny viden i brug, oplever samtidig større tilfredshed med resultaterne af deres arbejde og mange oplever større indflydelse på opgaveløsningen. Desuden mener omkring halvdelen, at effekten af at tage ny viden i brug er innovation i form af nye løsninger eller ydelser. 
Mange FTF’ere udvikler ny viden i hverdagen
Udvikling af ny viden er en del af dagligdagen for mange FTF’ere. I undersøgelsen er der spurgt efter udvikling af viden, som den enkelte vurderer er ny på området og som er systematiseret, så den kan beskrives, dokumenteres og anvendes af andre. Hele 41 pct. svarer, at det er en almindelig del af deres arbejde at udvikle denne form for ny viden, og knap halvdelen har inden for de seneste 12 måneder udviklet ny viden som led i deres arbejde. Den nye viden er typisk udviklet i samarbejde med kolleger og vedrører oftest både teori og den praktiske professionsudøvelse. 
Motivationen for at udvikle ny viden er oftest ønsket om at skabe større kvalitet i opgaveløsningen, at skabe større tilfredshed for brugere/kunder/borgere eller at der simpelthen mangler en bestemt viden for at løse en opgave. 
Rammebetingelser har stor betydning for arbejdet med ny viden
Rammebetingelserne ser ud til at have stor indflydelse på, i hvilket omfang FTF’erne anvender og deler ny viden. Men rammebetingelserne for at arbejde med ny viden er på mange arbejdspladser ikke gode nok, og har ikke en tilstrækkelig stærk ledelsesmæssig eller organisatorisk forankring. 
Både medarbejdere og ledere mener, at det ledelsesmæssige fokus er mest betydningsfuldt for, om medarbejderne bidrager til den faglige udvikling, men knap halvdelen af medarbejderne mener, at ledelsen ikke prioriterer den faglige udvikling af opgaveløsningen tilstrækkeligt højt. Knap halvdelen af lederne svarer, at deres arbejdsplads ikke har en strategi for faglig udvikling, som omfatter deres arbejdsområde. 
Andre væsentlige udfordringer er problemer med adgang til kompetenceudvikling, når der er behov for ny viden, manglende adgang til ny viden via faglitteratur mv. på arbejdspladsen og manglende tid til faglig ajourføring. 
Det kan være svært at få adgang til og overblik over ny viden
De allerfleste medarbejdere og ledere sørger selv for, at de er ajour med ny viden inden for deres faglige arbejdsfelt. Knap halvdelen oplyser, at det som hovedregel er deres arbejdsplads, der sørger for, at de er ajour med ny viden inden for deres faglige arbejdsfelt. 
Men omkring halvdelen mener, at det er vanskeligt at få overblik over, om der kommer ny viden til som de har brug for. De fleste mener, at det er på deres arbejdsplads, der skal sættes ind med information og vejledning, for at de kan få bedre overblik over, hvor og hvordan de kan finde ny viden. 
Efter- og videreuddannelse er vigtig
At arbejde med ny viden kræver, at medarbejderen er kvalificeret til det. For eksempel kan det kræve bestemte kvalifikationer at tage nye teknologier i brug. Den nødvendige opkvalificering sker imidlertid ikke i tilstrækkelig grad i dag. 
Knap halvdelen af medarbejderne mener, at deres arbejdsplads i høj eller nogen grad tilbyder ekstern kompetenceudvikling, når de har brug for det for at få ny viden. Men næsten lige så mange vurderer, at det kun er tilfældet i mindre grad eller slet ikke. Arbejdspladsens økonomi er en barriere for at deltage i den kompetenceudvikling, der er brug for, det vurderer 60 pct. af medarbejderne. 
Hvornår og hvor opsøger FTF’ere ny viden
De to hyppigste grunde til, at FTF’ere opsøger ny viden er, at de står overfor en ny faglig opgave som de ikke ved, hvordan de bedst kan løse, eller at de har hørt, at der er kommet ny viden som kan være relevant for deres daglige arbejde. Men omkring halvdelen opsøger ny viden uden en særlig anledning, ud over interesse for deres fag. 
Fagkolleger er suverænt den hyppigste kilde, hvor FTF’erne søger ny viden, og både ledere og medarbejdere deler i høj grad viden med deres kolleger. Hvis der er gode rammebetingelser på arbejdspladsen, deler FTF’erne i højere grad viden med kolleger på arbejdspladsen. 
De faglige organisationer er vigtige kilder til viden
Undersøgelsen viser, at 20 pct. af medarbejderne og lidt flere ledere typisk opsøger ny viden i deres faglige organisation. Af de ca. 45 pct. af FTF’erne, der har kontakt med faglige miljøer uden for deres arbejdsplads, som arbejder med udvikling eller kvalitetssikring af ny faglig viden, har knap 40 pct. kontakt med deres fagforening.

Faglige organisationer er dermed blandt de væsentligste eksterne videnudviklere, formidlere og informationskilder, og er hyppigere anvendt end forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det kan forklares med , at de faglige organisationer både udvikler, organiserer og formidler viden fra andres forskning i tæt samarbejde med praksis og i en form, som er direkte målrettet de enkelte faggrupper og funktioner, som FTF’erne er beskæftiget i.
Forsknings- og uddannelsesinstitutioner er ikke foretrukne kilder til viden
Blandt de 45 pct. af FTF’erne, som har kontakt med faglige miljøer uden for deres arbejdsplads, er det kun 17 pct., der har kontakt med et universitet eller anden forskningsinstitution, 24 pct. har kontakt med professionshøjskoler og 3 pct. med erhvervsakademier. Endvidere angiver ca. hver fjerde at de har kontakt med videncentre. 
Omkring en fjerdedel af medarbejderne mener, at der skal sættes ind med information og vejledning fra forskningsinstitutioner, hvis de skal have et bedre overblik over hvor og hvordan de kan finde ny viden.

Videnportaler bruges flittigt, men kan blive skarpere på formidlingen
Videnportaler anvendes hyppigt som kilde til ny viden. Hovedparten af dem, der bruger videnportaler, vurderer at den viden, de finder på portalerne, er let at gå til og anvendelig, men det er kun hver fjerde som oplever den viden de finder, som meget anvendelig, og omkring 40 pct. mener ikke – eller ved ikke – om viden på portalerne er kvalitetssikret.
Artikler udgivet på baggrund af undersøgelsen:
Bentes Blog: Viden skal bruges i praksis
Ansatte bruger fagforeningen som vidensbank