En del kommuner lever ikke op til loven, når det gælder den konkrete indsats, som de skal give deres arbejdsløse borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det viser en ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen om kommunernes nye rehabiliteringsteams.
Arbejdsløse, der får bevilget enten fleksjob eller et ressourceforløb (afløseren for førtidspension for folk under 40 år), skal have en rehabiliteringsplan med en konkret beskrevet indsats for, hvad der skal få dem tættere på arbejdsmarkedet. Det blev indført med reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft i begyndelsen af 2013, men en del kommuner har stadig problemer med at implementere den nye lov i praksis.

Ankestyrelsen har undersøgt 139 sager fordelt på ti kommuner om bevilling af ressourceforløb og fleksjob. I en fjerdedel af sagerne har kommunerne ikke i tilstrækkelig grad udarbejdet en beskrivelse af selve indsatsen for den arbejdsløse. I hovedparten af disse mangelfulde sager findes der slet ikke en indsatsdel, i resten er indsatsdelen udfyldt i ringe grad.
Det finder Bente Sorgenfrey, formand for FTF, stærkt bekymrende:
"Der er for mange udsatte ledige, der ikke får en konkret plan, som de skal have ifølge loven. Den store pointe med reformen af førtidspensionen var jo netop, at folk ikke længere skulle parkeres på passiv ydelse, men skulle have en bedre beskæftigelsesindsats. Ydelserne blev sat ned; til gengæld skulle folk have bedre hjælp til at komme tættere på et arbejde. Det sidste fungerer tilsyneladende langt fra optimalt endnu", siger hun.

Arbejdsevnen skal udvikles
Ankestyrelsens undersøgelse bekræfter det billede, som allerede i foråret tegnede sig i en evalueringsrapport fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den viste bl.a., at rehabiliteringsplanerne er uklare – både når det gælder mål og retning med ressourceforløbene, og når det handler om selve de indsatser, forløbet skal bestå af. Desuden viste undersøgelsen, at borgerens muligheder for at forbedre arbejdsevnen kun i sjældne tilfælde bliver beskrevet i planen.
FTF kender også til kommunernes mangelfulde indsats fra sine medlemsorganisationer.
"Det er bare ikke godt nok, når de mest udsatte arbejdsløse ikke kan stole på, at de får den indsats, som de har krav på ifølge loven", siger Bente Sorgenfrey.

FTF og LO foreslår forbedringer
FTF har tidligere i år sammen med LO fremlagt en række forslag til, hvordan tilbuddene til de udsatte ledige kan blive bedre. Den røde tråd i forslagene er, at den enkelte borger skal have en individuel hjælp, der er baseret på en helhedsorienteret og tværfaglig indsats.
Konkret foreslår de to hovedorganisationer bl.a.:
· At der skal udvikles bedre viden om, hvilken indsats i ressourceforløb, der har den bedste effekt med at bringe personer tættere på arbejdsmarkedet.
· Indsatsen i et ressourceforløb skal have en højere kvalitet end i dag, og der skal udvikles nye tværgående tilbud og indsatser.
· Jobcentret skal begrunde på hvilken måde, man vurderer, at en given indsats vil kunne bringe en borger tættere på arbejdsmarkedet.
· Det skal være muligt at klage over indholdet af et ressourceforløb og varigheden af det
"Vi har brug for en langt bedre indsats for arbejdsløse, der har andre problemer end kun arbejdsløshed. Borgere med sammensatte problemer skal i langt højere grad end i dag tilbydes en indsats, der har borgerens samlede livssituation som omdrejningspunkt – ellers er chancen for, at indsatsen får en varig virkning meget ringe. Jeg håber derfor, at kommunerne meget snart får styr på at implementere de nye regler for udsatte ledige", siger Bente Sorgenfrey.