Gældende regler
Aftalen om genopretning af dansk økonomi 2010 mellem VK og DF betød at alle personer, der modtog dagpenge 1. juli 2010 over en kam fik en dagpengeperiode på 2 år.
Den nuværende regering forlængede dagpengeperioden med et halvt år jf. aftale med Enhedslisten om finanslov for 2012. Det betød, at personer, der var blevet ledige fra 1. juli 2010 fik en dagpengeret indtil 1. januar 2013 – op til 2.5 år.
Fra 1. januar 2013 er dagpengeperioden på 2 år
Regeringens finanslovsaftale for 2013 med Enhedslisten gav mulighed for at ledige, der mistede dagpengeretten pga. af periodeudløb pr. 1. januar 2013 kunne få særlig uddannelsesydelse indtil 1. juli 2013. Denne aftale blev suppleret af en yderligere aftale i 1. halvår af 2013 som medførte, at særlig uddannelsesydelse blev forlænget yderligere et halvt år, dog således at ledige, der har opbrugt deres ret til dagpenge helt frem til 5. januar 2014, (uge 1) kan modtage særlig uddannelsesydelse indtil 5. januar 2015, dvs. helt år frem.
I aftalen med Enhedslisten om forlængelse af særlig uddannelsesydelse aftalte man også, at personer, der mistede dagpengeretten 1. januar 2014 skulle kunne modtage særlig arbejdsmarkedsydelse i en given periode. Hensigten var at indfase den toårige dagpengeperiode trinvist.
Det blev aftalt, at man højest kan modtage dagpenge, særlig uddannelsesydelse og eventuelt midlertidig arbejdsmarkedsydelse i samlet set fire år.
Ret til at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse, dagpenge og særlig uddannelsesydelse gælder herefter således:
- 4 år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret senest den 30. december 2012.
- 3 ¾ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret i perioden fra den 31. december 2012 til og med den 30. juni 2013.
- 3 ½ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret i perioden fra den 1. juli 2013 til og med den 5. januar 2014.
- 3 ¼ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret i perioden fra den 6. januar 2014 til og med den 6. juli 2014.
- 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret i perioden fra den 7. juli 2014 til og med den 4. januar 2015.
- 2 ¾ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret i perioden fra den 5. januar 2015 til og med den 5. juli 2015.
- 2 ½ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret i perioden fra den 6. juli 2015 til og med den 3. januar 2016.
- 2 ¼ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret i perioden fra den 4. januar 2016 til og med den 3. juli 2016.
Personer der har opbrugt særlig uddannelsesydelse i perioden 30. dec. 2013 til og med d. 5. januar 2015 får ret til arbejdsmarkedsydelse, hvis de søger herom og er/bliver medlem af en a-kasse.
Betingelsen for at modtage Arbejdsmarkedsydelsen er a-kassemedlemsskab, og at den ledige anmoder a-kassen om ydelsen.
Betingelse for at modtage er særlig uddannelsesydelse er, at den ledige tilkendegiver at ville deltage i uddannelse. Uddannelsesydelsen udbetales og administreres af kommunens ydelseskontor, og der er ikke krav om a-kassemedlemskab.
Både særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse svarer til
- 80 pct. af højeste dagpenge (14.126 kr. pr. md.) for personer, der har forsørgerpligt overfor børn under 18 år.
- 60 pct. af højeste dagpenge (10.595 kr. pr. md.) for personer, der har ikke forsørgerpligt overfor børn under 18 år.
Begge ydelser gives uafhængig af formue og ægtefælle/samlevers indkomst.
Arbejdsmarkedsydelsen gives i øvrigt på samme forsikringsmæssige betingelser, herunder rådighedsforpligtelse, som dagpenge.
Alle modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse har ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud efter senest en måned på den midlertidige ydelse. Virksomhedsrettede tilbud omfatter privat løntilskud, offentligt løntilskud (der fastsættes maksimal varighed på 13 uger), virksomhedspraktik (af højst 4 ugers varighed), nyttejob (fastsættes til 20 timer om ugen for at sikre en ’timeaflønning’, der typisk vil modsvare en overenskomstmæssig timeløn) og jobrotation efter både den ordinære og den særlige ordning (FTF, AC).
A-kassen holder rådighedssamtaler hver 3. måned. Jobcentret afholder ikke jobsamtaler hver 3. måned, som er gældende for dagpengemodtagere.
Forslag
Personer, der modtager enten særlig uddannelsesydelse indtil senest 5. januar 2015 eller arbejdsmarkedsydelse indtil senest 30. juni 2016, gives mulighed for at have en arbejdsindkomst pr. måned uden modregning i hverken særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse, dog således at ydelse og arbejdsindkomst ikke overstiger det tidligere modtagne dagpengebeløb pr. måned.
Arbejdsindkomster ud over hidtidigt dagpengeniveau skal modregnes med timefradrag lige som det i dag er tilfældet med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse.
Ledig med arbejdsmarkedsydelse på 10.595 kr. pr. md. og som tidligere har modtaget højeste dagpenge (17.658 kr. pr. md.) kan oppebære en arbejdsindkomst før skat på (17.658 – 10.595) 7.063 kr. pr. md. uden modregning og fradrag i ydelsen. Den samlede indkomst før skat kommer op på 17.658 kr. Med en timeløn på 150 kr. kan der arbejdes 47 timer om måneden før der modregnes.
Ledige med en arbejdsmarkedsydelse på 14.126 pr. måned og som tidligere har modtaget højeste dagpenge (17.658 kr. pr. md.) kan oppebære en arbejdsindkomst før skat på (17.658 -14.126) 3.532 kr. pr. md. uden modregning og fradrag i ydelsen. Den samlede indkomst før skat kommer op på 17.658 kr. Med en timeløn på 150 kr. kan arbejde 23,5 timer om måneden før, der sker modregning.
Baggrund
I alt 41.000 ledige har mistet dagpengeretten siden januar 2013. Alle har muligheden for at overgå til særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse afhængig af tidspunktet for dagpengerettens udløb. Når man betragter arbejdsmarkedsstatussen samme måned som dagpengeophør modtager ca. 50 pct. af de ledige den særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse. Omkring 30 pct. modtager en anden offentlig forsørgelse som sygedagpenge, kontanthjælp, SU eller efterløn. Knap 10 pct. kommer i beskæftigelse umiddelbart efter ophøret af dagpenge og 14 pct. har hverken lønindkomst eller offentlig ydelse.
For at øge arbejdsmarkedstilknytningen for de langtidsledige og stimulere til jobs med lavere timetal og for at give muligheder for at styrke personernes og familierne økonomi, giver forslaget mulighed for, at de kan have arbejdsindkomster indtil et vist niveau uden fradrag i ydelserne.