Indledning 
Ministeriets model for dimensionering omfatter alle typer af videregående uddannelser – dog afventer de videregående kunstneriske uddannelser resultatet et igangværende udvalgsarbejde før disse uddannelser er omfattet. 
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne samt universitetsuddannelserne er blevet gennemgået på baggrund af principperne i den nye dimensioneringsmodel. Uddannelserne med en systematisk og markant ledighed er blevet dimensioneret efter den nye model. Uddannelser, der hidtil har været dimensioneret på grundlag af andre kriterier og som ikke har haft systematisk og markant ledighed, er fortsat dimensioneret efter de hidtil anvendte kriterier. Det gælder en række professionsbacheloruddannelser, hvor bl.a. hensynet til at tilvejebringe tilstrækkelige praktikpladser, fortsat anvendes ved dimensionering. 
Man kan derfor sige, at den nye model for dimensionering supplerer eller kommer ”oveni” de hidtil anvendte principper for dimensionering på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. I skema side 3 i notatet er en oversigt over de FTF uddannelser og relevante videreuddannelser, hvor den nye model er anvendt.
Modellens hovedprincipper
Dimensioneringen i den nye model bygger som hovedprincip på ledighed hos dimittenderne. Hvis en uddannelsesgruppe eller enkeltuddannelser over tid udviser en systematisk og markant overledighed målt i forhold til øvrige dimittender, fastsætter ministeriet centralt et loft for optaget. Et fastsat loft indfases over en tre årig periode, hvorefter der foretages en revurdering af dimensioneringen.
En gruppe af uddannelser dimensioneres, hvis gruppen som helhed udviser systematisk og markant ledighed. Hvis gruppen ikke dimensioneres, men enkeltuddannelser i gruppen har høj ledighed, dimensioneres den/de enkelte uddannelser.
Med hensyn til nye uddannelser, dvs. uddannelser der ikke har tre års ledighedstal, medtages disse ikke, men inddrages når der foreligger et tilstrækkeligt datagrundlag.
Vurderingen af behovet for dimensionering foretages én gang årligt.
For hver uddannelsesgruppe eller enkeltuddannelse foretages en vurdering af ledigheden over en 10 årig periode, hvor ledigheden for årgangens dimittender måles 1-2 år efter afsluttet uddannelse.
For hver årgang sammenlignes gruppernes ledighed med den gennemsnitlige ledighed for alle dimittender fra alle de videregående uddannelser i den pågældende årgang. Hvis uddannelsesgruppen eller enkeltuddannelsen udviser en ledighed, der er 2 % pct. point højere end gennemsnittet i 7 ud af de 10 årgange (eller mindst 70 %) udløser det dimensionering.
Dimensioneringen udmeldes af ministeriet til institutionerne som et loft for maximalt optag på uddannelsesgruppen eller enkeltuddannelsen. Loftet er fastsat ud fra en gennemsnitsberegning af optaget de sidste 5 år – fratrukket en procent reduktion der udgør 10, 20 eller 30 % afhængig af ledighedsgraden.
På universitetsområdet med bachelor – kandidatstrukturen måles ledigheden for kandidatuddannelserne og loftet fastsættes derfor for indtaget på kandidatniveauet. Der ændres ikke ved bachelorernes retskrav til en kandidatuddannelse. Derfor indebærer modellen at – som ministeriet udtrykker det en ”..forventning om at institutionerne fastsætter et optag på de tilhørende retskravsbacheloreruddannelser, der modsvarer dimensioneringen” 
Når en uddannelse eller gruppe af uddannelser udbydes på flere institutioner foretages en fordeling af loftet på de enkelte institutioner. Beregningsgrundlaget er her institutionens gennemsnitlige optag de seneste 5 år.
Hvis en institution har lav ledighed i uddannelser indenfor en gruppe der er udtaget til dimensionering, fritages institutionen for at skulle indgå i en fordeling af loftet.
FTF vurdering
FTF anerkender, at der er behov for en øget anvendelse af dimensionering.
FTF’s uddannelsesudvalg tiltrådte på mødet d. 3. september 2014 syv principper for øget anvendelse af dimensionering.
I forhold til uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens model for dimensionering har FTF følgende bemærkninger:
– Det er positivt at der er kommet et konkret udspil til en øget brug af dimensionering. FTF enig i at der er behov for en central fastlæggelse af dimensioneringen og at beskæftigelsesmulighederne er et vigtigt parameter. Men modellen skal fremover forfines og udvikles så der ikke alene ses på de bag ud rettede ledighedstal. Også mulige fremtidige uddannelsesbehov skal kunne indgå – selvom det er vanskeligt.

– Dimensionering anvendes på mange af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, men den eksisterende måde at gøre det på er uklar og mangler gennemsigtighed. Ministerens udspil skaber en model der bygger på mere gennemsigtige principper og metoder. 

– Det er positivt at modellen for dimensionering bygger på et 10 årigt perspektiv og har som forudsætning, at der skal konstateres en såvel systematisk som markant højere ledighed end gennemsnittet. Det er vigtigt at dimensioneringsmodellen ikke reagerer på kortsigtede udsving i ledigheden. Det vil give stor usikkerhed hos institutionerne.

– Det er vigtigt at modellen for dimensionering ikke skaber nye barrierer i det videregående uddannelsessystem. Arbejdet med at skabe fleksible overgange har stået på længe og det er lykkedes på mange måder. Derfor må dimensioneringen på kandidatuddannelserne ikke skabe særlige udfordringer for professionsbachelorernes overgang til kandidatuddannelserne. Det vil den med stor sandsynlighed gøre med modellen for dimensionering af bachelor-kandidat strukturen. Når kandidatuddannelserne dimensioneres og retskravet for bachelorer samtidig opretholdes er der skabt et afgørende incitament til at universitetet vil/er nødt til at prioritere egne bachelorer. Denne konsekvens bestyrkes af, at ministeriet ”forventer” at universitetet optager det antal bachelorer, der svarer til dimensioneringen af kandidatuddannelsen.

– Flere kandidatuddannelser er etableret primært med sigte på optag af professionsbachelorer. Det er tilfældet på områderne sundhed, pædagogik og det sociale område. Disse kandidatuddannelser vil blive omfattet af dimensioneringen, hvis de udviser overledighed hos dimittenderne. Særligt kandidatuddannelserne udbudt af DPU med optag fra bl.a. lærer- og pædagogområdet udviser høj ledighed over tid og er derfor omfattet af et loft for optaget på op til 30 % reduktion indfaset over tre år.

– Når dimensioneringen omfatter en gruppe af beslægtede uddannelser indebærer modellen at det er institutionen, der skal udmønte det udmeldte loft. Indenfor gruppen af uddannelser kan der være store forskelle i ledigheden. Det gælder f.eks. indenfor gruppen KVU/IT hvor multimediedesigner har meget høj ledighed og hvor datamatiker er en lavere ledighed, men stadig over det fastsatte kriterie for dimensionering. Der derfor behov for på den enkelte uddannelsesinstitution nøje at følge udmøntningen af det centralt fastsatte loft.

Oversigt over FTF uddannelser og relevante videreuddannelser, der dimensioneres efter den nye model