Regeringen har netop offentliggjort deres årlige konkurrenceevneredegørelse, hvor de peger på, at det går bedre med Danmarks konkurrenceevne. Det bygger især på, at der er sket en forbedring af lønkonkurrenceevnen, som dog endnu ikke er tilbage på niveauet fra starten af dette årtusinde.
I sammenligning med de øvrige OECD-lande er Danmark i forhold til årlig realvækst i produktiviteten, ikke blandt de bedste. Dog er der sket marginal forbedring frem til 2013, men Danmark er stadig blandt de 5 lande, der har mindst produktivitetsvækst.
Når det kommer til BNP pr. indbygger, er Danmark blandt de ti rigeste lande i OECD og dermed i verden. Men som regeringen fremfører i redegørelsen, er det ikke kun BNP, der har betydning for et lands velstand. Har et land opbygget formue i udlandet og regnes indtægterne herfra med, sker opgørelsen i BNI – Bruttonationalindkomst – og så er Danmark blandt de fem rigeste OECD-lande.
Den relative store forskel i om der måles i BNP eller BNI viser, at de opgørelsesmetoder, der anvendes herhjemme og internationalt, kan være vigtige for resultatet. Der sker da også løbende tilpasninger af opgørelsesmetoderne for at holde trit med samfundsudviklingen og for at give så præcist et billede som muligt. Således er der med virkning fra september 2014 lavet en revision af opgørelsen af BNP. Det sker med mellemrum, senest i 2005. Den nye revision har den betydning, at det danske BNP i 2008 vil være på et niveau, som er 2,5 pct. højere end ved den ”gamle” opgørelsesmetode. Det danske BNP er altså blevet større, men det vil ikke bringe os op i opgørelsen over rige lande, idet andre EU-lande laver tilsvarende revisioner, som også løfter deres BNP.
Revisionen betyder at bruttoinvesteringerne stiger, mens det offentlige forbrug falder. Det skyldes, at forskning og udvikling fremover vil blive opgjort som investering og ikke forbrug, samt at der sker en anderledes afgrænsning af den offentlige sektor.
Nogle vil kunne glæde sig over, at skattetrykket falder næsten tre pct. point, men det har sit udspring i, at kirkeskatten nu ikke længere regnes som en skat, men tælles med i den kategori, der kaldes overførsel til husholdninger og kontingent til a-kasse defineres nu som frivilligt bidrag og ikke som en skat.
FTF vurdering
Det er tegn på, at den danske økonomi stadig er i krise, når forbedringen af konkurrenceevnen har sit udspring i en ringe lønudvikling. Det tyder på, at der er behov for at understøtte opsvinget, som stadig virker skrøbeligt. 
Danmarks top- og bundplaceringer i forskellige internationale sammenligninger indikerer, at sammenligninger skal bruges med omtanke, før en bundplacering i en opgørelse omsættes til indgreb i økonomien. Der kan være særlige forhold, som giver forskellige billeder. Danmark synes således at performe bedre end det traditionelt udlægges, når der måles velstand, fordi nogle opgørelser ikke tager hensyn til indkomsterne fra udenlandske investeringer.
Selvom det umiddelbart kan virke forvirrende, at der sker relative store ændringer i skattetryk og BNP mv., er det naturligvis en nødvendighed at statistikkerne regelmæssigt justeres, så de bedre afspejler samfundsudviklingen.