De akutte dagpengeproblemer kan ikke afvente løsninger eller initiativer, der først iværksættes i løbet af 2016 eller senere.
Der er truffet foranstaltninger med særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, men disse ordninger udløber og ydelserne gives på et lavt niveau.
FTF foreslår derfor, at der tages en række initiativer i finanslov 2015, der primært sigter mod at give målgruppen bedre muligheder for at få eller udbygge tilknytningen til arbejdsmarkedet og som kan medvirke til at afhjælpe de forsørgelsesproblemer, der tegner sig indtil generelle løsninger kan etableres i forlængelse af arbejdet i dagpengekommissionen.
Lavere genoptjeningskrav
FTF foreslår, at genoptjeningskravet til fornyet dagpengeret nedsættes fra 52 ugers fuldtidsarbejde inden for 3 år til 26 ugers fuldtidsarbejde inden for 3 år.
Genoptjeningsvilkårene justeres endeligt som led i eventuel ny dagpengereform i 2016. Et lavere genoptjeningskrav vil give et øget incitament til at tage jobs på lavere timetal og dermed øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Samtidig vil det øge sikkerheden i dagpengesystemet.
Mulighed for indtægt uden modregning
For at øge arbejdsmarkedstilknytningen for de ledige, der modtager uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse, stimulere til jobs med lavere timetal og for at give muligheder for at styrke personernes og familiernes økonomi, skal der gives mulighed for, at de kan have arbejdsindkomster indtil et vist niveau uden fradrag i ydelserne.
FTF foreslår, at ledige, der modtager enten særlig uddannelsesydelse indtil senest 5. januar 2015 eller arbejdsmarkedsydelse indtil senest 30. juni 2016, skal gives mulighed for at have en arbejdsindkomst pr. måned uden modregning i hverken særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse.
Den samlede indkomst (ydelse + arbejdsindkomst) må ikke overstige det tidligere modtagne dagpengebeløb pr. måned.
Arbejdsindkomster ud over hidtidigt dagpengeniveau skal modregnes med timefradrag lige som det i dag er tilfældet med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse.
Ledig med arbejdsmarkedsydelse på 10.595 kr. pr. md. og som tidligere har modtaget højeste dagpenge (17.658 kr. pr. md.) kan oppebære en arbejdsindkomst før skat på (17.658 – 10.595) 7.063 kr. pr. md. uden modregning og fradrag i ydelsen. Den samlede indkomst før skat kommer op på 17.658 kr. Med en timeløn på 150 kr. kan der arbejdes 47 timer om måneden før der modregnes.
Ledige med en arbejdsmarkedsydelse på 14.126 pr. måned og som tidligere har modtaget højeste dagpenge (17.658 kr. pr. md.) kan oppebære en arbejdsindkomst før skat på (17.658 -14.126) 3.532 kr. pr. md. uden modregning og fradrag i ydelsen. Den samlede indkomst før skat kommer op på 17.658 kr. Med en timeløn på 150 kr. kan arbejde 23,5 timer om måneden før, der sker modregning.
Bedre mulighed for en aktiv indsats
Alle modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse har ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud efter senest en måned på den midlertidige ydelse. Virksomhedsrettede tilbud omfatter privat løntilskud, offentligt løntilskud (der fastsættes maksimal varighed på 13 uger), virksomhedspraktik (af højst 4 ugers varighed), nyttejob (fastsættes til 20 timer om ugen for at sikre en ’timeaflønning’, der typisk vil modsvare en overenskomstmæssig timeløn) og jobrotation efter både den ordinære og den særlige ordning (FTF, AC).  A-kassen holder rådighedssamtaler hver 3. måned. Jobcentret afholder ikke jobsamtaler hver 3. måned, som er gældende for dagpengemodtagere.
FTF foreslår, at Jobcentret afholder jobsamtaler mindst hver 3. måned med ledige arbejdsmarkedsydelsesmodtagere (ligesom med dagpengemodtagere) med sigte på at give de ledige relevante beskæftigelsesrettede tilbud.
FTF foreslår, at ansættelse med løntilskud i private virksomheder forbedret således at denne gruppe gives et tilskud på linje med offentligt løntilskud svarende til 105,96 kr. i time (efter forlig om beskæftigelsesreform).
Forlængelse af arbejdsmarkedsydelsen
Den nuværende ordning med arbejdsmarkedsydelse udfases til og med 1. halvår af 2016 med henblik på en glidende indfasning af den toårige dagpengeperiode. Det betyder f.eks., at ledige, der har mistet dagpengeretten i 1. halvår af 2014, kan modtage arbejdsmarkedsydelse i 1,25 år. Ledige, der vil miste dagpengeretten i 1. halvår af 2015 vil kunne modtage arbejdsmarkedsydelse i 3/4 år. Derefter vil mange stå uden mulighed for forsørgelse, hvis ikke job kan erhverves.
FTF foreslår, at den nuværende arbejdsmarkedsydelsesordning ændret, så ledige får mulighed for at modtage arbejdsmarkedsydelse i 2 år efter udløb af dagpengeperioden. Det betyder, at den enkelte kan få dagpenge og arbejdsmarkedsydelse i op til 4 år. Ordningen kan ændres, hvis der etableres nye generelle løsninger i en senere dagpengereform.
Fra maj 2013 til maj 2014 har 22 % af de godt 41.000 personer, der er faldet ud af dagpengeperioden siden 1. januar 2013 modtaget enten særlig uddannelsesydelse eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse jf. nedenstående tabel (Kilde: AK-Samvirke). De øvrige 66 pct. er enten i job (20 pct.) eller modtager andre ydelser som SU, sygedagpenge og efterløn. 12 pct. er hverken på ydelse eller har lønindkomst.

Kommunerne skal kunne hjælpe ledige økonomisk
Kommunen kan give hjælp til dækning af rimeligt begrundede enkeltudgifter i særlige tilfælde, efter Lov om aktiv socialpolitik. Enkeltydelserne er trangsbestemte og målrettet modtagere af offentlige ydelser som kontanthjælp eller andre lavindkomstgrupper. Ydelserne bevilliges på grundlag af en socialfaglig vurdering, og der er ikke regelsat et loft på de enkelte ydelser.
Kriterierne for hjælp er, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold (en social begivenhed), at ansøgerens egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældende og dennes families muligheder for at klare sig selv i fremtiden (forebyggende sigte) eller at hjælpen normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses (forudsigelighed).
Eksempler på enkeltydelser er midlertidige huslejerestancer til udsættelsestruede familier, huslejehjælp til udsatte unge under 30 år, sygebehandling, medicin, tandlægebehandling, flytteudgifter, udgifter ved samvær med egne børn etc. Kommunen kan også give en ydelse som et rentefrit midlertidigt lån, hvor hjælpen er tilbagebetalingspligtig. 
FTF foreslår, at kriterierne for at opnå ydelser gøres mindre restriktive end de gældende regler for personer på uddannelsesydelse eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, således at boligudgifter og udgifter til livsfornødenheder kan afhjælpes i et rimeligt omfang.