Forslag til finanslov og den generelle økonomi
Regeringen har fremsat forslag til finanslov for 2015. Det vil være den sidste finanslov, som den nuværende regering har mulighed for at gennemføre før et valg.
Generelt er der tale om en finanslov, der overholder de regler for de offentlige budgetunderskud, der følger af EU’s Stabilitets- og Vækstpagt samt budgetloven. Således vurderes det faktiske underskud på den offentlige saldo at blive på 3,0 pct. af BNP og det strukturelle underskud på 0,5 pct. af BNP, således at finanslovsforslaget går lige til grænserne for de to former for underskud.
Regeringen har en målsætning om en stigning i det offentlige forbrug på gennemsnitlig 0,6 pct. frem til 2020, men i 2015 vil der være en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct.  De offentlige investeringer som i de seneste år har været på et højt niveau vil med finanslovsforslaget blive tilpasset, således at regeringen vil fastholde et højt niveau for investeringer, men dog reduceret med 4,6 pct. Frem til 2020 vil regeringen holde investeringsniveauet på samme højde.
Den samlede virkning af finansloven for BNP-væksten i 2015 vil være negativ, om end svagt. Den såkaldte finanseffekt, der måler, hvordan finanspolitikken bidrager til BNP-væksten vil i 2015 således være -0,1 af BNP.
Baggrunden for udregningerne af underskudenes størrelse af BNP bygger på, at regeringen fastholder skønnet for BNP-vækst i både 2014 og 2015, som de blev offentliggjort i Økonomisk Redegørelse fra maj 2014. Regeringen forventer således stadig en BNP-vækst i 2014 på 1,4 pct. stigende til 2,0 pct. i 2015. Regeringen forventer en stigning i beskæftigelsen på 21.000 personer i 2014 og 22.000 personer i 2015.
FTF vurdering
FTF er bekymret for, om regeringen er for optimistisk i forhold til vurderingen af BNP-væksten både i 2014 og 2015, idet en række af vore nabolande og største samhandelspartnere har problemer med deres BNP-udvikling. Således havde Tyskland negativ BNP-vækst i 2. kvartal og Sverige har netop måtte nedjustere deres skøn for BNP-vækst.
Der er meget, der tyder på at opsvinget har svært ved for alvor at få fart. Det kan give et behov for, at finanspolitikken bruges til at stimulere økonomien. Regeringen bør derfor have fokus på behovet for at igangsætte yderligere initiativer i løbet af året, som kan stimulere økonomien.
Det er derfor positivt, at regeringen nu efter flere års med stram livrem, nu skruer lidt op for det offentlige forbrug, og på den måde er med til at stabilisere det spirende opsving – som stadig er skrøbeligt.
Beskæftigelsesindsats og dagpenge
Regeringen har i juni 2014 indgået forlig med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en aftale om beskæftigelsesreform med indfasning fra 1. januar 2015. Reformen vil sætte en ny kurs i beskæftigelsesindsatsen med bl.a. større vægt på en individuel indsats til ledige, servicering af virksomheder, jobrettet uddannelse til ufaglærte og faglærte, regional pulje til uddannelse, trainee til nyuddannede dimittender og ny statslig finansiering via ændret refusionsordning. Regeringen fremlægger ikke forslag til nye initiativer og fremsætter heller ikke forslag til forbedring af situationen for ledige, der har mistet dagpengeretten efter udløb af dagpengeperioden.

FTF vurdering
Det er positivt, at der nu sættes en ny kurs i beskæftigelsespolitikken med fokus på en mere individuelt tilpasset indsats og afskaffelse af den tidligere aktiveringspolitik. FTF er enig i, at der skal sættes massivt ind i forhold til jobrettet uddannelse af ikke-faglærte, men det er fortsat ubegrundet, at ret til jobrettet uddannelse alene gives til ufaglærte, faglærte og KVU’ere med faglig uddannelse. Den relative risiko for at ende i langtidsledighed er lige så stor for fx pædagoger, bygningskonstruktører og ergoterapeuter. Det vil koste 23 mio. kr. at give retten til jobrettet uddannelse til ledige med MVU efter tre måneders ledighed. FTF er tilfreds med, at trainee-bevillingen kan fortsætte de næste to år, og at FTF-grupperne også kan trække på den regionale pulje på 100 mio. kr. til uddannelse til ledige.
FTF mener, at finanslov for 2015 skal tage fat på løsninger på dagpengeproblemet, indtil der kan findes samlede løsninger for dagpengesystemet efter dagpengekommissionens rapport i 2016. FTF forslår, at:

  • Genoptjeningskravet indtil videre nedsættes fra 52 uger til 26 ugers fuldtidsarbejde inden for 3 år
  • Arbejdsmarkedsydelsen forlænges indtil en ny dagpengereform træder i kraft, således at alle ledige sikres arbejdsmarkedsydelse i op til 2 år efter udløb af dagpengeperioden på 2 år
  • Ledige, der modtager særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse på 60/80 pct. af højeste dagpenge, skal kunne arbejde og erhverve arbejdsindtægter op til tidligere dagpengeniveau uden modregning i ydelsen
  • Kommunerne skal have bedre muligheder for at give behovsbestemte ydelser også mere end en enkelt gang til personer og familier, der er hårdt truet økonomisk som konsekvens af udfald fra dagpengesystemet
  • Ledige, der modtager arbejdsmarkedsydelse skal have bedre mulighed for at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud, fx ansættelse i private virksomheder med løntilskud, jobrotation og opkvalificering.

Loft for fradrag for fagforeningskontingent
Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at hæve loftet for fradrag for fagforeningskontingent fra kr. 3.000 til kr. 6.000. Beløbet reguleres ikke. Loftet blev indført af den tidligere regering i forbindelse med et samlet forslag om loft for fradrag for kontingenter for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Loftet for arbejdsgiverne blev dog ikke gennemført.
FTF vurdering
Det er meget positivt, at regeringen nu hæver loftet for fradraget, som den forrige regering indførte. At sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår er en væsentlig del af den danske model og det kollektive aftalesystem. Det kræver et stærkt fællesskab gennem stor tilslutning til fagforeninger og a-kasser. Det er et stort skridt i den rigtige retning, at gøre det faglige fællesskab billigere for den enkelte, og dermed øge incitamentet til at melde sig i en fagforening.
Sundhed
Som en del af finanslovsforslaget indgår det sundhedsudspil regeringen har præsenteret forud for finanslovsforslaget. Regeringen ønsker over en 4-års periode 2015-2018 at styrke sundhedsområdet med i alt 5 mia. kr. Det skal blandt andet styrke kræftbehandlingen og behandling af kroniske sygdomme. Indsatsen skal rumme en langsigtet omstilling af sundhedsvæsnet, hvor almen praksis og en tidlig indsats styrkes.
FTF vurdering
FTF har positivt noteret sig, at sundhedspakken lægger vægt på at rette op på uligheden i sundhed i Danmark. Bl.a. ved at styrke indsatsen for folk med kroniske sygdomme, som diabetes og rygerlunger, og der skal investeres langt mere i forebyggelse. FTF glæder sig over, at sundhedspakken generelt lægger et nyt fokus på kvalitet, som kan være med til at løfte sundhedspolitikken, som i en årrække har været præget af ensidigt fokus på produktivitetsudvikling.
Optag på de videregående uddannelser
Der afsættes i alt 1.2 milliarder til at finansiere årets meroptag på de videregående uddannelser. Det er i særlig grad erhvervsakademiuddannelserne, der har optaget flere studerende sammenlignet med 2013. De ekstra midler skal finansiere de øgede taxameterudgifter og udgifter til SU.
FTF vurdering
Det er positivt, at der afsættes midler til at finansiere årets rekordoptag på de videregående uddannelser. Det kan imidlertid samtidig konstateres, at enhedsomkostningerne pr. årsværk falder i årene 2015 og 2016 og spørgsmålet er derfor, om der er fuld dækning for meroptaget i de afsatte 1.2 milliarder, hvis kvaliteten skal fastholdes på nuværende niveau.
Omstillingsreserven fastholdes men tilbageføres i 2015
Den såkaldte omstillingsreserve, der indebærer en årlig besparelse på taxametrene på 2 pct. fastholdes, men som det skete i 2014 tilbageføres besparelsen også i 2015 såvel på ungdomsuddannelserne, som på de videregående uddannelser. Det betyder, at der ikke foretages en 2 pct. besparelse i 2015, men der budgetteres med en besparelse fra 2016 på ca. 234 mio. stigende til i 2018 at udgøre ca. 523 mio. kr.
Tilbageførslen af omstillingsreserven i 2016 modsvares i nogen grad af en fortsættelse af det administrative effektiviseringsprogram.
FTF vurdering
Det er positivt, at besparelsen som følge af omstillingsreserven heller ikke i 2015 realiseres hverken på ungdomsuddannelserne eller de videregående uddannelser. Det skal dog vurderes nærmere om den valgte model for tilbageførsel reelt ophæver 2 pct. besparelsen fuldt ud.
Hvis omstillingsreserven fastholdes i 2016 og frem, vil det være ensbetydende med en voldsom besparelse på taxametrene.
Det er i høj grad et spørgsmål om ikke mulighederne for yderligere besparelser som følge af de administrative effektiviseringer er udtømt.
Forskning og udviklingsmidler til EA og PH forlænges
Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne får igen forlænget bevillingen til forskning og udvikling med yderligere ét år til 2017. Bevillingens størrelse ændres ikke, og vil derfor ligge på samme niveau som i 2014 og i 2015 og udgøre 326 mio.kr.
Samtidig videreføres det allerede etablerede ph.d. forskningsprogram målrettet opbygning af forskningskapacitet indenfor alment og fagdidaktiske samt pædagogiske områder. Forskningsprojekterne skal etableres som et samarbejde mellem professionshøjskole og universitet.
FTF vurdering
Det er positivt, at bevillingen til forskning og udvikling forlænges, men der er behov for at permanentgøre bevillingen, så institutionerne får mulighed for at planlægge og opbygge kvalificerede videnmiljøer, som de er forpligtet til ifølge lovgivningen. Det er skuffende, at bevillingens niveau ikke løftes. Erhvervsakademier og professionshøjskoler uddanner til sammen mere end 50 pct. af alle videregående uddannede. Der er stærkt behov for at ændre den nuværende eksterne forfordeling af universiteterne, når det gælder tildeling af forsknings- og udviklingsmidler.
Ingen nye initiativer til kvalitetsløft
Der er ikke nye initiativer i finanslovforslaget målrettet et yderligere kvalitetsløft af de videregående uddannelser – og det på trods af at regeringens kvalitetsudvalg har sat fokus på en række væsentlige udfordringer.
FTF vurdering
Der burde være afsat midler målrettet de videregående uddannelser, som kan understøttet det fortsatte arbejde med at styrke kvaliteten. FTF har fx peget på behovet for at styrke kvaliteten i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelsernes praktik og klinik gennem uddannelse af praktikvejlederne og vil fortsat arbejde for, at der afsættes midler hertil.
Ungdomsuddannelserne
Som noget nyt indføres et socialt taxameter pr. årselev afhængig af andelen af frafaldstruede elever. Den enkelte institutions andel af frafaldstruede elever fastlægges på baggrund af elevernes afgangskarakterer fra grundskolen. Taxameteret gælder både gymnasier og erhvervsskoler.
Det sociale taxameter omfordeler 200 mio. kr. til skoler, der har forholdsvis mange frafaldstruede elever. Dog vil ingen institutioner, ifølge Undervisningsministeriet, blive beskåret mere end 2 procent.
Dette område er præget af implementering af EUD-reformen, hvor bevillingerne øges både som følge af indsatserne i reformen, men også som følge af en antagelse om stigende aktivitet på erhvervsuddannelserne.
Siden 2011 er der udmøntet en generel besparelse som følge af programmet Ambitiøs anvendelse af IT (AIT). På finansloven for 2015 er sparet 70,2 mio. kr. årligt. På gymnasier og erhvervsskoler som følge af de effektiviseringer, som programmet forventes af medføre.
FTF vurdering
Det sociale taxameter er en nyskabelse, og den endelige vurdering må bero på de nærmere detaljer i implementeringen af ordningen. Det bliver afgørende, at der implementeres mekanismer, der kan sikre, at de omfordelte midler reelt anvendes til at støtte frafaldstruede elever. Dette er ikke sikret med det foreliggende forslag.
Det er positivt, at erhvervsuddannelserne tilføres midler i et tiltrængt kvalitetsløft, dog er det uklart, om det er tilstrækkeligt til at indfri de høje politiske ambitioner på området.
Åben uddannelse
Med finansloven for 2014 indførtes en stor begrænsning af SVU til kun at omfatte personer uden videregående uddannelse og personer med KVU. Her regnede man med et kraftigt aktivitetsfald til 7.973 årsstuderende på diplomuddannelserne. Med finanslovsforslaget til 2015 er forventningerne til aktiviteten i år blevet yderligere nedjusteret til 7.847 årsstuderende på diplomuddannelserne.
Til trods for de nedjusterede forventninger til aktiviteten i 2014 budgetteres med en aktivitetsstigning på diplomuddannelserne i 2016 og frem.
Hvad angår akademiuddannelserne udmøntes aftalen om 1 mia. kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelse. Det indebærer en forhøjelse af bevillingen med 26,5 mio. kr. i 2015. Dette gælder de tekniske akademiuddannelser, hvor der er afsat midler til forventede aktivitetsstigninger, lavere deltagerbetaling og et udviklingsprogram.
FTF vurdering
Set i lyset af de aktivitetsfald, der har fundet sted på diplom uddannelserne som følge af sidste års nedskæring af SVU’en, virker antagelsen om en øget aktivitet på diplomuddannelserne i 2016 og frem overoptimistisk. Det er mere realistisk at forvente et en stabilisering på det nye lave niveau, som vil medføre en uacceptabel opremsning i opbygningen af fagprofessionelles kompetencer til skade for effektivitet og kvalitet i både offentlige og private virksomheder. 
Det er positivt, at de tekniske akademiuddannelser tilgodeses med øgede bevillinger, men der er også behov for at forbedre mulighederne for kompetenceudvikling på de øvrige akademiuddannelsers områder.
Bedre vilkår for socialt udsatte
Regeringen fremlagde i 2013 en række sociale 2020- mål, der skal medvirke til en omstilling af den sociale indsats overfor de svageste i samfundet.  De sociale mål omfatter indsatser, der fremmer lige muligheder for børn og unge, samt reducerer antallet af de særligt udsatte voksne som hjemløse, stofmisbrugere, narkorelaterede dødsfald mm.
I juni 2014 aftalte regeringen og satspuljepartierne et markant løft af psykiatrien, der skal styrke indsatsen for mennesker med psykiatriske lidelser.
Regeringen foreslår, at satspuljen for 2015 udmøntes indenfor følgende temaer:

  • Sociale 2020-mål
  • Forebyggelse af kriminalitet blandt socialt udsatte
  • Svage ældre og demens
  • Integration

Samlet set afsætter regeringen ca. 4 mia. kr. i perioden 2015-2018 til indsatsområder, der forbedrer vilkårene for overførselsmodtagere og de mest udsatte borgere.
FTF vurdering
Med de seneste års gennemførte reformer med reducerede ydelser i overførselsindkomstsystemet herunder kontanthjælp, er der større risiko for at flere ikke kan opretholde en rimelig tilværelse, men som kommer til at leve under meget fattige vilkår. På den baggrund er FTF bekymret for, at antallet af både udsatte børn, unge og voksne, vil blive større i de kommende år.
Det er positivt, at regeringen har sat fokus på problemer for de mest udsatte, bl.a. ved at opsætte sociale mål for forbedringer til den målgruppe, men da indsatserne hovedsageligt finansieres gennem satspuljemidler, er det tvivlsomt om regeringens initiativer reelt giver et løft til målgruppen.
Arbejdsmiljø
Der er ingen nye initiativer på arbejdsmiljøområdet i året finanslovsforslag. Bortset fra en omtale af aftalen med SF og Enhedslisten om at indføre obligatoriske sikkerhedskort i bygge- og anlægsbranchen, er arbejdsmiljø ikke omtalt i regeringens sammenfatning af finanslovsforslaget.
Bevillingerne til arbejdsmiljøet er reduceret med 12,8 mio. kr. i forhold til 2014. Alene på tilsynsområdet er bevillingen reduceret med 5 mio. kr.
Som et led i satspuljeaftalen for 2014 blev der afsat 3 mio. kr. årligt i 2014-2017 til at videreføre initiativer, der skal forebygge vold og voldens skadevirkninger på kommunale og regionale arbejdspladser. Aktiviteterne gennemføres i regi af Socialt Udviklingscenter.
Som et led i den politiske aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse reduceret med 51. mio. kr. i 2014. Bevillingen er i overensstemmelse med aftalen forhøjet tilsvarende i 2015 og 2016, så der samlet set er 393 mio. kr. til rådighed i fonden i 2015.  
FTF vurdering
På arbejdsmiljøområdet er finanslovsforslaget som forventet.
Arbejdstilsynets indsats vil blive ramt af de generelle besparelser. For FTF er det vigtigt med et stærkt Arbejdstilsyn, fordi kontrol med arbejdsmiljøet medvirker til at øge arbejdspladsernes fokus på et sikkert og sundt arbejdsmiljø for de ansatte. 
For FTF er det vigtigt fortsat at have fokus på forebyggelse af vold og trusler om vold i arbejdet. Alene på FTF-området bliver 9 pct. af medarbejderne udsat for vold i forbindelse med deres arbejde indenfor et år. Det koster samlet set samfundet en milliard kr. årligt i ekstra sygedage. Det er derfor positivt, at der fortsat er midler til at forebygge vold på kommunale og regionale arbejdspladser, ligesom der i forhold til Forebyggelsesfonden er indgået aftale om at afsætte 1 mio. kr. årligt i 2014, 2015 og 2016 til et rejsehold fra Arbejdstilsynet, der skal vejlede kommuner og regioner om vold på arbejdspladsen.
Det er positivt, at regeringen som led i sundhedsudspillet har opprioriteret psykiatriområdet med 2,2 mia. kr. fra 2015-2018. Men FTF havde gerne set, at Finanslovsudspillets understregning af, at problemer i sindet skal tages lige så alvorligt som andre sygdomme, også havde afspejlet sig i en tilsvarende opprioritering af forebyggelsen af psykiske arbejdsskader.
SKAT
Der afsættes i finansloven ekstra ressourcer i form af 425 mio. kr. til SKAT til at få bugt med sagspukkel. Personalet har gennem en årrække været udsat for reduktion i antallet af stillinger, blandt andet begrundet i ny struktur og øget anvendelse af ny teknologi. PÅ trods af de ekstra ressourcer lægges der med finanslovsforslaget op til at fortsætte denne udvikling, idet der af forslaget fremgår at antallet af årsværk i SKAT reduceres fra 6.393 i 2014 til 6.117 i 201,5 svarende til et fald på 4,5 pct. Frem til 2018 reduceres antal årsværk yderligere ifølge finanslovsforslaget, nemlig til 5.636 årsværk i 2018. Det svarer til et fald på 13,4 pct. i forhold til 2014.
FTF vurdering
FTF mener, at regeringen nu må indse, om reduktionen af personalet i SKAT har været en dårlig forretning. Den seneste tids fokus på opgavebunker mv. i SKAT tyder på, at der er sket en alt for hurtig reduktion. Det er nødvendigt med en hurtig og effektiv ligning, så virksomheder og borgere betaler den skat, de skal og føler sig trygge ved sagsbehandlingen. Derfor bør der afsættes de nødvendige ressourcer mere permanent, så det kan sikres.