Generelt
Igen i 2014 er der sat rekord i optaget til de videregående uddannelser med et optag på 64.935, hvilket svarer til en stigning på 1 % set i forhold til 2013. I perioden 2006 til 2014 er optaget steget med hele 48 %. I denne periode er optaget på erhvervsakademiuddannelserne steget med 95 %, professionsbacheloruddannelserne med 35 % og universitetsbachelorerne med 45 %.
Optaget på erhvervsakademi- (EA) og professionsbacheloruddannelserne (PB) udgør tilsammen ca. 55 % af alle optagne og universitetsbacheloruddannelserne (UB) ca. 45 %.
Der er i alt 21.412 ansøgere, der ikke er blevet optaget, heraf er ca. halvdelen frameldt efter ansøgningsfristen eller adgangskriterierne er ikke opfyldt. Egentligt afviste ansøgere udgør 10.852. Denne gruppe opfylder adgangskravene, men har ikke et højt nok karaktergennemsnit på den søgte uddannelse. Alene på professionsbacheloruddannelserne udgør denne gruppe over halvdelen af de afviste dvs. 5884 ansøgere.
Optaget på erhvervsakademiuddannelserne vokser fortsat. Set i forhold til 2013 er stigningen 10 %. Det er i høj grad disse uddannelser, der sikre den nye rekord og en øget tendens til at flere søger og optages på videregående uddannelser rettet mod det private erhvervsliv. Optaget på professionsbacheloruddannelserne viser samlet set et lille fald på 1 %.
Udviklingen i kønsfordelingen på hele det videregående uddannelsesområde viser en stigende andel mænd. Forholdet er i 2014 44 % mænd og 56 % kvinder. I 2006 var forholdet 38 % mænd og 62 % kvinder. Disse gennerelle tendenser dækker dog fortsat over store kønsforskelle på de enkelte uddannelses områder. Forholdet mellem kvindelige og mandlige studerende på eks. Det det sundhedsfaglige område er 85 % – 15 %, og på det tekniske område 21 % – 79 %.
Optag på enkeltuddannelser
Det er særligt uddannelserne til datamatiker, diplomingeniør, finansøkonom, markedsføringsøkonom og multimediedesigner, der tegner sig for store stigninger i optaget. Faldende optag ses på uddannelserne til folkeskolelærer, pædagog og socialrådgiver. 
Væksten i optaget på IT uddannelserne er i høj grad sket på VIA, EA Kolding, UC Nord og EA Sydvest. På VIA og UC Nord er udgør væksten henholdsvis 56 % og 43 %.
Særlig markant er faldet i optagne på folkeskolelæreruddannelsen. Fra 2013 til 2014 falder optaget med 14 %. Set over perioden 2012 til 2014 er der tale om et fald på 36 %. Med de nye optagelseskrav til læreruddannelsen, hvor karakteradgangskravet er mindst 7,0 kan der konstateres et markant stigende karaktergennemsnit hos de optagne. I 2012 havde 35 % af de optagne mindst et snit på 7,0. Ved 2014 optaget er andelen 56 %. 
Grænsekvotient (minimumskarakter for optag)
Når flere kvalificerede søger en uddannelse end der er studiepladser til fastsættes en grænsekvotient (minimumskarakter for optag). 
Det er i sær professionsbachelor- og universitetsbacheloruddannelserne, der har fastsat grænsekvotient. Ved 2014 optaget har 50 % af professionsbacheloruddannelserne fastsat minimumskarakter som betingelse for adgang. Der er tale om en markant stigning i omfanget. I 2012 var der fastsat grænsekvotient ved 39 % af uddannelserne. Tallet for EA uddannelserne er 18 %, hvilket udgør en stigning på 5 % set i forhold til 2013.
Afviste ansøgere
Over halvdelen af alle afviste ansøgere er sket på professionshøjskolerne. En afvist ansøger opfylder adgangskriterierne, men har ikke den krævede grænsekvotient. I alt er der afvist 5.521.
UC Metropol og UC VIA har afvist hver ca. 1200 ansøgere og UC Lillebælt, UC Sjælland, UC Capital, og UC Nord hver mellem ca. 600 – 700. 
De to områder med flest afviste er det sundhedsfaglige og det pædagogiske område.
En af årsagerne er at der i hvid udstrækning anvendes central dimensionering af studiepladserne på professionshøjskolernes uddannelser. 
Ledige pladser
Der er pr. 30.juli 2014 fortsat ca. 400 udbud af uddannelser med ledige studiepladser. I forhold til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er det særligt på områderne IT, teknik, økonomi/merkantil og pædagogik, hvor optag fortsat er mulig.
Optag på erhvervsakademier og professionshøjskoler
Ser man på hvilke uddannelsesinstitutioner, der har haft størst stigning i optaget er der fem erhvervsakademier, der skiller sig ud. Det er EA Kolding, EA Midt Vest, EA Sjælland, EA Syd Vest og EA Århus. Disse uddannelsesinstitutioner har øget optaget med mellem 16 og 39 %.
Professionshøjskolerne har for det meste haft nogenlunde samme optag som i 2013, dog med to undtagelser. UC Nord har øget optaget med 8 %, hvorimod UC Capital har et fald på 12 % sammenlignet med 2013. Ca. 1/3 skyldes det faldende optag på læreruddannelsen.
Optag i regionerne
Der er et stigende optag i alle regioner med undtagelse af Region Hovedstaden, der udviser et mindre fald. Det skyldes primært faldet i optaget på UC Capital og på Ålborg Universitets afdeling i København.
Aldersfordeling
Langt hovedparten af de optagne på såvel EA som PB uddannelserne ligger i aldersgruppen 21-24 år og 25 -30 år. Der er dog en klar tendens til at flere under 21 år optages og en tilsvarende faldende tendens til optag i aldersgruppen over 30.
Denne udvikling ses også af en stigende tendens til studiestart på EA og PB uddannelserne indenfor to år efter den adgangsgivende eksamen er afsluttet.
FTF vurdering

–          Det er positivt at så mange igen i år har søgt og er blevet optaget på de videregående uddannelser. Der er en begyndende positiv udvikling i retning af at flere optages på de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser – ikke mindst på erhvervsakademiområdet. 

–          Optaget på universitetsområdet er stagneret, men der er fortsat behov for initiativer der kan understøtte at flere søger de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser, herunder en højere grad af anvendelse af dimensionering.

–          Det store antal afviste ansøgere på professionshøjskolerne må give anledning til overvejelse om, hvilke initiativer der kan tages for at sikre af flere kan optages på uddannelser, de er kvalificerede til. Der bør som minimum gennemføres en undersøgelse, der kan belyse de præcise årsager til det store antal afviste, herunder hvordan dimensioneringen foretages og virker.

–          Der bør også ses nærmere på effekten af det anvendte grænsekvotesystem. FTF er enig med ministeren i, at det bør overvejes hvordan man i højere grad kan anvende kvote 2 systemet eller andre supplerende former for optag f.eks. samtaler. Alene at anvende karakterer som optagelseskriterie sikre ikke nødvendigvis de bedste og mest motiverede studerende. (Se POL /PS søndag d. 27.juli 2014).

–          Det fortsatte fald i optaget på uddannelsen til folkeskolelærer er stærkt bekymrende. Fra 2012 til 2014 udgør faldet 36 %. Det vil være væsentligt nøje at følge effekten på søgning og optag af de ændrede optagelseskrav på uddannelsen, herunder karakteren 7 som mindstekrav. Der bør yderligere i dialog og samarbejde med Danmarks Lærerforening og de udbydende professionshøjskoler tages initiativer, der kan øge søgning og optag i de kommende år.