Den samlede lønudvikling
Der plejer i dette notat, når DST offentliggør nye tal for lønudviklingen, at være en samlet tabel med lønudviklingen i alle sektorer. Denne gang mangler denne tabel. Dels er der ringe forskel i lønudviklingen mellem sektorerne for 1. kvartal 2014, dels er fokus denne gang sat på betydningen af ændringen i sektoropdelingen i datagrundlaget hos Danmarks Statistik. Derfor er der for hver sektor bragt en tabel med lønudviklingen efter ny og gammel indeksserie hos Danmarks Statistik.
Den private sektor eller virksomheder og organisationer.
Danmarks Statistiks konjunkturstatistik for 1. kvartal 2014 for den private sektor er netop udkommet. Den tilsvarende konjunkturstatistik for 1. kvartal 2014 for den offentlige sektor er tidligere udkommet.
Dansk Arbejdsgiverforening har udsendt sin konjunkturstatistik for 1. kvartal 2014. Her nåede DA frem til en aftagende lønudvikling med 1,4 procent i første kvartal 2014. Det er 0,2 procentpoint mindre end de to foregående kvartaler. 1,4 procent hos DA var stigningstakt som kunne beregnes ud fra strukturstatistikken for hele året 2013. I strukturstatistikken for 2013 udviser lønningerne sammenlignet med året før en stigning på 1,4 procent. I konjunkturstatistikkerne har DA påvist en lønudvikling på 1, 4 procent de sidste to kvartaler af 2013 og 1,5 procent i 2. kvartal og 1,6 procent i 1. kvartal. Konjunkturstatistikkerne er opgjort med fast beregningsgrundlag, mens strukturstatistikken er påvirket af ændringer i personalesammensætningen, som i 2013 har betydet en beskeden ændring i lønudviklingen i nedadgående retning, men det kunne lige så godt være endt modsat.
Danmarks Statistik har ændret i opgørelsen af lønstatistikkerne. Sektorafgrænsningen af statistikken følger herefter nationalregnskabet, som udgangspunkt. Med offentliggørelsen af data for første kvartal 2014 er det første gang den nye sektor inddeling fuldt ud slår igennem i indekset. Samtidig skifter indekset navn til lønindeks for virksomheder og organisationer (fra lønindeks for den private sektor). Da lønindekset herefter i princippet følger nationalregnskabet betyder det, at såvel private ejede virksomheder som offentligt ejede virksomheder indgår i dette indeks. Herved er fx DSB og samtlige vandværker, renovationsselskaber og kommunale forsyningsselskaber alle med i indekset. Omvendt er en række virksomheder og institutioner, der tidligere har været medregnet i indekset for den private sektor nu en del af indekset for enten staten, kommunerne eller regionerne. A-kasserne har hidtil været en del af indekset for den private sektor. De er nu flyttet til indekset for staten. I nationalregnskabssammenhæng indgår de i en lille gruppe sociale kasser og fonde, som størrelsesmæssigt er for lille til at kunne bære et selvstændigt lønindeks. Hvorfor de så skal flyttes fra den største sektor – den private – til den mindste – staten -og her udgøre en forureningskilde i indekset i stedet for at fortsætte uændret i indekset for den private sektor, fremgår ikke af nyhedsbrevet fra Danmarks Statistisk om ændringen. Man kunne måske tillade sig den bemærkning at A-kasserne snarere hører til organisationsverdenen end til staten og nu organisationerne indgår i det nye indeks overskrift ..…
Nye tal for 2013
Som følge af ændringen af sektorafgrænsningen har DST i Statistikbanken ændret tallene for 2013 således, at 2013-tallene ny følger den nye sektorafgrænsning i stedet for den tidligere anvendte. For den private sektor betyder det, at tallet for lønudviklingen for 3. kvartal 2013 ændrer sig. Før stod der 1,2 procent – nu står der 1,1 procent.
Lønudviklingen i den private sektor nu kaldet virksomheder og organisationer er aftagende ligesom DA kom frem til for sit eget område. 1,1 procent mod 1,2 i 4. kvartal 2013.
Staten
Lønudviklingen i staten er lidt større end for sidste kvartal. Det skyldes primært lønudviklingen indenfor statslig administration. Netop denne branche er ændret, idet sociale kasser og fonde herunder A-kasserne er tilført den statslige sektor. Herudover er transport fjernet og overført til den private sektor. Herved er DSB og Bane Danmark rent lønstatistisk ikke længere statslige firmaer. Dette er gjort for at de danske lønstatistikker skal følge opgørelserne i nationalregnskabet som følger nogle EU-retningslinjer. Herved bliver statsbanerne og banenettet privatiseret rent statistisk. Det mindsker naturligvis sammenligneligheden med tidligere år, men det må vi leve med. I staten har man de seneste år fået foretaget en særlig opgørelse til brug for lønforhandlingerne og af hensyn til udmøntningen af reguleringsordningen. Det kan man gisne om formentlig fortsat bliver nødvendigt herefter.
Der er ikke udløst nogen regulering af lønsatserne i staten siden april 2012. Al stigning er således stigning udover aftalt lønregulering og må således skyldes strukturforskydninger i datamaterialet eller lokalt udløst lønregulering. Det sidste er der ikke meget af, så hovedparten af lønændringerne må skyldes, at det ikke helt er de samme ansatte, der måles på over tid. Ændringer som følge af ændringer i personale sammensætningen fx i forbindelse med naturlig afgang blandt personalet bærer formentlig hovedårsagen til de viste lønændringer. Hvis en lavt lønnet erstattes af en højere lønnet vil det påvirke gennemsnitslønnen i opadgående retning og dermed medvirke til at give en positiv lønudvikling, selvom lønsatserne er fastlåst uændret. Hvis en lavt lønnet fyres uden nogen erstatning vil det også påvirke gennemsnitslønnen i opadgående retning. Hvis der nyrekrutteres arbejdskraft vil en nyansat med en højere løn end gennemsnittet af alle også påvirke den samlede gennemsnitsløn og dermed give et løft til lønudviklingen. Ifølge statens forhandlingsdatabase er antallet af medarbejdere i staten øget med ca. 1.250 fra februar 2013 til februar 2014. De ekstra hænder og hoveder til at udføre arbejdet er placeret på akademikere, som er den eneste gruppe som i det seneste år markant har øget sit antal, med i alt over 9.100. En stigning på 15 procent eller en stigning på 5 procentpoint af alle. Altså væsentlig flere end det samlede antal er steget med. Den målte lønudvikling er næppe udtryk for at de ansatte har fået mere i løn, men derimod at arbejdsgiveren har ændret personalesammensætningen.
Kommunerne og regionerne tilsammen
I kommunerne og regionerne er lønnen steget med 1,2 procent for 1. kvartal 2014. Det er beskedent og lidt mindre end forventet. Satserne er fra februar 2013 til februar 2914 steget med knap 1,3 procent. Bortset fra Kultur og Fritid, som har en faldende lønudvikling for de sidste 4 kvartaler, ligger lønstigningerne i 1. kvartal 2014 tæt op ad de generelle lønstigninger på knap 1,3 procent.
Danmarks Statistiks hovedindeks for lønudviklingen for den kommunale sektor er indekset, hvori indgår ansatte i såvel kommuner som regioner. Det er påvirket af udviklingen i løn og antal ansatte i begge sektorer sammenvejet.
DST offentliggør ikke antal eller andre oplysninger, som kan medvirke til at forklare forskydningerne i lønudviklingen. Her må vi ty til KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor), som anvender samme datagrundlag som DST. Selvom der er forskellige kriterier for godkendelse af data er vi nødtaget til at se på KRL’s data, hvis vi vil have mere præcise oplysninger. Der findes ganske enkelt ikke andre kilder.
Antal ansatte i hele den kommunale sektor er i perioden februar 2013 til februar 2014 steget med 2.400 fuldtidsbeskæftigede, målt på de fastansatte inklusive eleverne, som er de grupper DST udarbejdet de kvartalsvise lønstatistikker ud fra. Igen er det antallet af akademikere, der øges. I kommunerne med 6 procent og i regioner nem 7½ procent. De nyansatte akademikere i kommunerne og regionerne bidraget kun i ringe grad til en forøgelse af gennemsnitslønnen, da deres løn ligger under gennemsnittet for de allerede ansatte akademikere.
Men medregnes de akademikere, der er læger i regionerne, ændrer billedet sig, idet disse grupper har en lidt højere løn. Men personaleændringer på andre områder må have medført en faldende gennemsnitløn og dermed reduceret lønudviklingen. De aftalte stigninger ligger på knap 1,3 procent (=1,26) og dermed er de 1,2 procent, som DST nåede frem til, lige i underkanten af det forventede, men det ligger indenfor den normale tolerance på +/-0,1 procent, så reststigningen er ubetydelig eller nul. Reststigningen er definitorisk forskellen mellem den målte lønudvikling og den aftalte satsregulering og øvrige generelle forbedringer.
Tallet for kultur og fritid, som er negativt de seneste kvartaler er ikke ensbetydende med at folk er sat ned i løn. Snarere er det udtryk for ændringer i datagrundlaget. Der har været en personudskiftning med andre ord.
Der er enkelte få mindre afvigelser i lønudviklingen mellem ny og gammel indeksserie i enkelte brancher, mens den totale lønudvikling i kommuner og regioner tilsammen ikke er påvirket af omlægningen.

Link til Nyt fra Danmarks Statistik med tallene for den private sektor for 1. kvartal 2014.