EU-Kommissionens arbejdsmiljøstrategi for perioden 2014 – 2020
EU-Kommissionen har med kommunikation 332 (2014) udsendt den nye arbejdsmiljøstrategi, der principielt dækker perioden 2014 – 2020. Strategien vil blive revideret i 2016 på grund af Kommissionens rapport om EU’s arbejdsmiljølovgivning, der udsendes i 2015. Da en EU-Kommission ikke kan binde den efterfølgende Kommission, er det dog ikke givet, at den udsendte strategi ikke vil blive ændret af andre årsager.

A.    Gennemgang af dokumentet om EU’s arbejdsmiljøstrategi 2014- 2020
Dokumentet er bygget op i 6 dele:
1.     Introduktion – Hvad er problemstillingerne
2.     Hvor er vi – fremskridt og arbejdsmiljøproblemer, der skal løses
3.  De væsentligste udfordringer
4.  De væsentligste mål med strategien
5.  EU-instrumenter 
6.  Implementering af strategien

1.    Introduktion – Hvad er problemstillingerne
Afsnittet beskriver, at arbejdsmiljøindsatsen er en vigtig opgave for EU med henblik på at hjælpe medlemsstaterne i mere effektivt at beskytte de ansatte mod risici i arbejdsmiljøet og i at sikre, at der sikres ens konkurrencevilkår.
Forebyggelse af risici og fremme af et godt arbejdsmiljø er ikke kun vigtigt for at øge jobkvaliteten og sikre gode arbejdsbetingelser, men det har også en direkte og positiv indflydelse på den europæiske konkurrencevene. Samtidig er et godt arbejdsmiljø en vigtig forudsætning for, at det er muligt for de ansatte at arbejde i flere år end de gør nu.
Arbejdsmiljø er et vækstområde for virksomhederne. Ud over at et godt arbejdsmiljø bidrager til, at de ansatte har det godt og kan yde en god arbejdsindsats, er investeringer i et godt arbejdsmiljø en gevinst for virksomhederne, idet en investeret krone kommer dobbelt tilbage.
Evalueringen af den forrige arbejdsmiljøstrategi for perioden 2007 – 12 bekræftede værdien af en fælles europæiske indsats på området, og der har ved en offentlig høring været en klar opbakning bag en ny strategi.
Endelig fastslås det, at den nye strategi fungerer parallelt med den evaluering af arbejdsmiljødirektiverne, der er igangsat, og grundet af vigtigheden af dette, vil strategien blive revideret i 2016.
2.    Hvor er vi – fremskridt og arbejdsmiljøproblemer, der skal løses
Den forrige strategi var en succes, da den var medvirkende til, at 27 ud af 28 medlemslande selv iværksatte en strategi på arbejdsmiljøområdet. Målsætningen om en reduktion i antallet af arbejdsulykker på 25 % blev nået ligesom et generelt løft i den forebyggende indsats.
Men der er stadig store uløste problemer i at få arbejdsmiljøarbejdet til at fungere på virksomhedsniveau – især i små og mellemstore virksomheder. Der er store problemer med en effektiv forebyggelse af erhvervssygdomme, og relationen mellem arbejdsmiljøet og brugen af kemikalier i virksomhederne.
Der er brug for en yderligere forstærket indsats, for det er stadig sådan, at:
Hvert år er der i EU 4000 ansatte, der dør af arbejdsulykker, og mere end 3 millioner lønmodtagere, der er udsat for en alvorlig arbejdsulykke.
25 % af de ansatte i EU vurderer, at arbejdsmiljøet har en negativ indvirkning på deres helbred.
Udgifterne til sygefravær mv. på grund af dårligt arbejdsmiljø er meget store og svarer til store produktivitetstab i de enkelte medlemslande.
3.    De væsentligste udfordringer
Der er tre væsentlige udfordringer i arbejdsmiljøindsatsen
1.     Der er problemer med den praktiske implementering af EU-lovgivningen
Der er stadig store problemer med at sikre overholde EU-lovgivningen i de enkelte medlemslande, og det er et særligt problem at få lovgivningen til at virke i små og mellemstore virksomheder (SMV). Der er mange grunde til dette: Manglende respekt for kravene i lovgivningen, manglende viden om samme, manglende arbejdsmiljøfaglig ekspertise, mangel på vejledninger og gode råd og endelig utilstrækkelig håndhævelse af lovgivningen.
Der er brug for regelforenkling, hvor det er muligt, og især tilpasset vejledning og støtte til SMV’erne.
2.     Forstærket forebyggelse af erhvervssygdomme
Erhvervssygdomme og arbejdsrelateret sygefravær og dårligt helbred lægger en stor økonomisk byrde på lønmodtagere, virksomheder og samfundet som helhed. En vurdering fra ILO omkring de reelle dødsfald på grund af dårligt arbejdsmiljø indikerer, at det faktiske antal døde pga. arbejdsmiljøet er på 159.500 lønmodtagere om året, hvoraf de 95.500 dødsfald skyldes kræft. Over halvdelen af dødsfaldene skyldes påvirkning fra kemikalier på arbejdspladsen. Mellem 4 og 8,5 % af alle kræfttilfælde vurderes at være arbejdsrelaterede, og heraf er mindst halvdelen tilfælde med høj dødelighed.
Der er brug for særlig opmærksomhed på virkningen af ændringer i arbejdsorganiseringen, og de skadelige påvirkninger i de erhvervstyper, hvor kvinder er overrepræsenteret. 
3.     Den demografiske forandring
Befolkningen i EU bliver ældre og antallet af borgere i EU, der er over 60 år, vokser med 2 millioner om året. Gennemsnitsalderen på arbejdsmarkedet vokser også på grund af de forholdsvis få unge. Antallet af lønmodtagere i alderen mellem 55 og 64 forventes at vokse med 16 % i årene mellem 2010 og 2030.
Der er brug for at udvide arbejdslivet med flere år, og det sætter store krav til arbejdsmiljøet. Et godt arbejdsmiljø er afgørende for et bæredygtigt arbejdsliv og en sund alderdom, og der er brug for et sikkert sundt arbejdsmiljø gennem hele arbejdslivet med fokus på forebyggelse
Der er brug for arbejdspladser, arbejdsorganisering og arbejdstid, der tager særligt hensyn til ældre lønmodtagere, og der skal ydes en særlig indsats for at få ansatte tilbage til arbejde, eksempelvis gennem rehabilitering, i stedet for udstødning af arbejdsmarkedet.
4.    De væsentligste mål med strategien
Kommissionen foreslår initiativer inden for 4 hovedområder, og forventer at aktiviteterne kan gennemføres i et samarbejde med medlemslandene, arbejdsmarkedets parter og andre interessehavere. Kommissionen agter at overvåge fremdriften meget nøje gennem systematisk overvågning og evaluering.
De 7 hovedområder:
1.     Yderligere konsolidering af de nationale arbejdsmiljøstrategier.
Der er brug for en stærkere og mere systematisk rolle for EU i forhold til at støtte de nationale strategier gennem politikkoordinering, erfaringsudveksling, brug af økonomisk støtte fra EU, og sikring af, at alle virksomheder overholder lovgivningen.
De enkelte lande opfordres til at revurdere deres arbejdsmiljøstrategi i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
Kommissionen vil oprette en database, der dækker alle medlemslandes strategier i samarbejde med EU’s arbejdsmiljøagentur i Bilbao, og oprette et mødenetværk for repræsentanter for de nationale strategier.
2.     Bidrage til overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen
Det er beskrevet, at SMV har store problemer med at overholde arbejdsmiljølovgivningen.
I den forbindelse vil Kommissionen yde økonomisk bistand til at implementere OiRA (Online interaktivt APV-system) og andre IT-værktøjer med fokus på prioriterede sektorer, udarbejde vejledninger og arbejde med god praksis med særligt fokus på behov i SMV’er og mikrovirksomheder, støtte udveksling af god praksis mellem virksomheder, og fortsætte med arbejdsmiljøkampagner.
3.     Bedre håndhævelse af arbejdsmiljølovgivningen
Et besøg fra Arbejdstilsynet ofte er den bedste måde til at en virksomhed bliver opmærksom på den gældende lovgivning. Derfor er det vigtigt at de tilsynsførende opfattes som en hjælp til virksomheden frem for en hindring. Samtidig er Arbejdstilsyn et væsentlig faktor i bekæmpelsen af illegal arbejde og social dumping. Der skal derfor fokuseres på de tilsynsførendes ekspertise og indsigt.
Kommissionen vil derfor analysere de tilsynsførendes nuværende situation, evaluere de nuværende programmer for træning af tilsynsførende og se på muligheden af at udvikle nye værktøjer for de tilsynsførende, samt identificere effektiviteten af de sanktioner, bøder og andre initiativer, der anvendes af medlemsstaterne.
4.     Forenkle den gældende lovgivning
I forbindelse med REFIT-programmet har EU prioriteret at forenkle EU’s lovgivning med henblik på at mindske de administrative byrder. Indsatsen i de kommende år vil i særlig grad handle om, hvorvidt EU’s gældende lovgivning passer med hensigten med lovgivningen.
Kommissionen vil fortsætte sin vurdering af alle EU’s arbejdsmiljødirektiver med særlig fokus på at finde muligheder for forenklinger og fjernelse af unødvendige administrative byrder, og opfordrer de enkelte medlemslande til at gøre noget tilsvarende, samt udveksling af god praksis medlemslandene imellem. Endelig vil Kommissionen vurdere muligheden for at fjerne pligten til at lave en skriftlig APV for mikrovirksomheder i visse erhverv. 
5.     Den aldrende arbejdsstyrke, nye risici og forebyggelse af erhvervssygdomme.
Det er nødvendigt at samle viden og videnskabelige beviser på, hvordan nye risici i arbejdsmiljøet kan håndteres. Desuden skal der være særlig opmærksomhed på risici i arbejdsmiljøet, der særligt er knyttet til bestemte grupper som særlige aldersgrupper, handicappede arbejdstagere og kvinder mv.
Kommissionen vil etablere et særligt netværk for arbejdsmiljøprofessionelle og forskere og vil overveje oprettelsen af et uafhængigt videnskabeligt rådgivende udvalg, medvirke til at sprede ny viden om nye risici, styrke udveksling af god praksis for udsatte grupper, promovere rehabilitering og tilbagevenden til arbejdet især for ældre lønmodtagere samt identificere og sprede viden om god praksis om forebyggelse af problemer med psykisk arbejdsmiljø
6.     Forbedre dataindsamling og udvikle informationsdatabaser
En vidensbaseret arbejdsmiljøpolitik må nødvendigvis hvile på troværdige og præcise tal om arbejdsulykker og erhvervsbetingede sygdomme, og på de økonomiske konsekvenser af arbejdsmiljøet, men disse data foreligger ikke eller kun i begrænset omfang.
Kommissionen vil sammen med medlemslandene udvikle kvaliteten af de indsamlede data, udvikle adgangen til sammenlignelige data om erhvervssygdomme, udvikle en fælles database om påvirkninger i arbejdsmiljøet i samarbejde Kommissionens rådgivende udvalg om arbejdsmiljø, vurdere muligheden for forbedret information om arbejdsmiljøøkonomi samt udvikle et overvågningssystem på implementeringen af EU-strategien.
7.     Bedre koordinering af EU’s og andre internationale bestræbelser på at håndtere arbejdsmiljøproblemer.
Det er almindeligt anerkendt, at EU internationalt har førertrøjen på arbejdsmiljøområdet, og der er oprettet flere bilaterale samarbejdsaftaler mellem EU og lande som USA, Kina og Indien på arbejdsmiljøområdet. Der er brug for en fortsat udvikling af det internationale samarbejde på arbejdsmiljøområdet.
Kommissionen vil fortsætte støtten til kandidatlandene og de mulige kandidatlande, styrke samarbejdet med internationale organer som ILO, WHO og OECD, udvikle arbejdsmiljøindholdet i EU’s frihandelsaftaler, se på arbejdsmiljøproblemer i den globale forsyningskæde og bidrage til G20 initiativer om mere sikre arbejdspladser samt udvikle dialogen om arbejdsmiljø med strategiske partnere.
5.    EU-instrumenter 
Arbejdsmiljølovgivningen i EU har vist sin værdi med et fælles sæt standarder, metoder og forebyggende værktøjer, og det er en fortsat nødvendighed for at sikre ens konkurrencevilkår for virksomhederne. Der er dog også brug for ikke-lovgivningsmæssige initiativer så som, benchmarking, udveksling af god praksis, kampagner, udvikling af frivillige normer og brugervenlige IT-værktøjer.
Kommissionen fortsætter sin overvågning af medlemslandenes implementering af arbejdsmiljødirektiverne.
EU’s ESF-fond vil fortsat kunne anvendes til forskellige arbejdsmiljøaktiviteter, og til udviklings- og uddannelsesaktiviteter. Derudover er der også muligheder i andre programmer som eksempelvis det nye rammeprogram for Forskning og Innovation (2014-2020)
EU vil fortsat lægge vægt på samarbejdet med arbejdsmarkedets parter på europæisk og nationalt niveau, og herunder særligt på den sociale dialog.
EU er klar over betydningen af en effektiv kommunikation på arbejdsmiljøområdet. Kommissionen vil arbejde for en bred involvering af alle relevante interessehavere på området, og arbejdsmiljøagenturet i Bilbao skal fortsat spille en væsentlig rolle i forhold til denne opgave.
Kommissionen er også opmærksom på en mulig synergieffekt ved integration af arbejdsmiljø i andre politikområder. Kommissionen ser uddannelse, forskning, sundhed, miljø, industripolitik og ligestilling som områder, hvor arbejdsmiljø kan spille en vigtig rolle. 
6.    Implementering af strategien
Kommissionen understeger afsluttende, at strategien kun kan implementeres med en aktiv deltagelse af de nationale myndigheder og arbejdsmarkedets parter, og Kommissionen er derfor interesseret i en åben debat i relevante fora med de relevante organisationer og organer. Kommissionen vil lægge særlig vægt på synspunkter fra andre EU-institutioner, arbejdsmarkedets parter, rådgivende udvalg mv.

B.    FTF’s vurdering af EU’s arbejdsmiljøstrategi
Kommunikationen fra Kommissionen med den nye arbejdsmiljøstrategi er på sin vis et udmærket dokument med sin positive opfattelse af, at et godt arbejdsmiljø er nødvendigt for lønmodtagerne, men lige så meget EU’s konkurrenceevne, og at et godt arbejdsmiljø ikke kun er til fordel for lønmodtagerne, men også for virksomhederne og for samfundet som helhed.
Dokumentet indeholder også en god analyse af, hvor vi er nu, og de udfordringer, vi står over for på arbejdsmiljøområdet. Der er slet ingen tvivl om, at Kommissionen har et klart billede af, hvordan virkeligheden ser ud på de europæiske virksomheder.
Men det halter slemt, når det kommer til handlingssiden. For det første indeholder arbejdsmiljøstrategien slet ikke konkrete og målbare målsætninger for strategien. Kommissionens bidrager stort set ikke med nye tanker og handlinger, og mange af de initiativer, der fremlægges, er initiativer, der mere eller mindre er i støbeskeen i forvejen.
Det er et gennemgående tema i dokumentet, at det halter med den nødvendige forståelse og med overholdelsen af lovgivningen på arbejdspladserne, men det eneste Kommissionen peger på er informationsvirksomhed og kampagner, god praksis, vejledninger og bedre uddannelse af Arbejdstilsynets tilsynsførende.
Kommissionen burde i stedet understrege medlemsstaternes forpligtigelse til at håndhæve lovgivningen med det nødvendige antal tilsynsførende, og så burde Kommissionen udvikle bedre lovgivning om samarbejdet om arbejdsmiljø på virksomhedsniveau, og om retten til at vælge arbejdsmiljørepræsentanter.
Det er også nedslående, at Kommissionens fulde opmærksomhed er på regelforenkling og administrative byrder, herunder et håbløst forslag om en mulig undtagelse af pligten til skriftlig APV, når der stadig er store huller i den europæiske lovgivning. Ud over lovgivning om arbejdsmiljøsamarbejdet er der et enormt behov for en bedre ergonomilovgivning, reguleringen af de kræftfremkaldende stoffer er helt håbløs og mangelfuld, og så mangler der præcisering af lovgivningen på hele det psykosociale område.    
De arbejdsbetingede lidelser er nævnt, og herunder hvor mange ansatte, der har problemer med stress, årlige ergonomiske forhold og tunge løft. Men der er ikke en eneste handling i strategien, der reelt gør noget som helst ved disse store problemer.
Strategien er også kendetegnet ved et alt for stort hensyn til virksomhederne frem for de ansatte. Eksempelvis fremhæver Kommissionen, at EU-strategien skal tage behørigt hensyn til virksomhedernes udgifter, og at en indsats for bedre data om risici for de ansatte skal ske under hensyntagen til udgifterne for virksomheder og den nationale administration.
Samlet set er den nye arbejdsmiljøstrategi en stor skuffelse, og dens indhold svarer slet ikke til de store udfordringer på området. En effektiv arbejdsmiljøstrategi burde være medvirkende til at sikre, at de ansatte ikke sætter helbredet på spil ved at gå på arbejde og sikre ens konkurrencevilkår for virksomhederne i Europa, men det løfter den nye strategi slet ikke.