Folketingets Grundlovspulje har valgt at bevilge 335.000 kr. til LO og FTF’s produktion af en film, der markerer, at kvinder med Grundloven af 1915 fik stemmeret. LO og FTF er glade for, at ansøgningen om støtte er blevet imødekommet, for trods mange års kamp, er der stadig behov for at arbejde for ligestilling.
Filmens målgruppe er det unge publikum, og den får premiere d. 5. juni næste år.
"100-året for kvindernes stemmeret er en vigtig milepæl. Og en god anledning til at gøre status for ligestilling og betydning af køn. For selvom vi er nået langt, spiller køn stadig en stor rolle. Ikke mindst når man som ung står over for valget af uddannelse og arbejde" udtaler Lizette Risgaard, næstformand i LO.
Aktivisterne, der fra 1880 til 1915 kæmpede for kvinders politiske rettigheder, kaldte den nye grundlov for Kvindernes Grundlov. Med grundloven blev ligestilling en del af det billede vi ønsker af os selv. Men desværre er billedet ikke fuldkomment endnu, påpeger formanden for FTF, Bente Sorgenfrey.
”Det kønsopdelte arbejdsmarked er en af nutidens store udfordringer. Det modvirker, at arbejdsmarkedet er fleksibelt for begge køn ved jobskifte og konjunkturændringer. Derfor er det vigtigt, at vi får fat i særligt de unge, så de ikke nødvendigvis vælger som mor og far gjorde”, siger hun. 
I det kønsopdelte arbejdsmarked bliver nogle fag og sektorer associeret med et bestemt køn, og det er med til, at mænd fortsat tjener mere end kvinder. 
Oven i et kønsopdelt arbejdsmarked er der også en glidende kønsopdeling, der betyder, at kvinder og mænd med samme uddannelse og job ofte ender med at arbejde med forskellige arbejdsopgaver. Det vil sige, at på trods af lige muligheder ved uddannelsens afslutning, synes kønnet at have indvirkning på valget af fremtidig karriere.