Opsving og underforbrug
Formandsskabet konstaterer i oplægget at der ikke er plads til at anvende finanspolitikken aktiv for at sikre fremdrift i et kommende opsving, hvis de regelsæt omkring offentlig gæld og budgetunderskud, som vi hat bundet os til i forhold til EU, skal overholdes er Samtidig peges der på, at den offentlige sektor ikke fuldt ud bruger af de vedtagne budgetter. FTF ser det som et stort problem, at underforbruget især i kommunerne reelt virker negativt på væksten og er enig med formandsskabet i, at der bør satses på, at budgettet bruges som vedtaget. Der er grund til bekymring for, at det kommende opsving igen forsinkes i forhold til de økonomiske forudsigelser fra både DØR og regeringen.  FTF har noteret sig, at forventningen til væksten i 2014 i formandsskabets oplæg er nedjusteret fra 1,6 pct. af BNP i efteråret til nu 1,4 pct. af BNP.
Bankunion
FTF er langt hen af vejen enig i formandsskabets syn på bankunionen, som en grundlæggende god ide. FTF er dog også enig i, at der er behov for mere annalyse og viden om den endelig udformning for dansk tilslutning. Det kunne være en et tema for et kommende diskussionsoplæg at bekrive bankunionen nærmere.
Åbenhed om beregninger
FTF kan kun støtte, at beregningsmetoder og forudsætninger for fastlæggelse af udgiftslofterne gøres mere åbne ligesom finansministeriets generelle model-og konsekvensberegninger også gøres mere tilgængelige.
Finanspolitisk holdbarhed
Analysen af den finanspolitiske holdbarhed viser, at de er holdbare. Der er ganske vist en marginal forringelse i forhold til tidligere beregning, men den er som formandsskabet også gøres opmærksom på inden for den usikkerhed der må tillægges den type beregninger. FTF vil også advare imod, at analyser der strækker sig så langt ud i fremtiden giver anledning til andet end at opmærksomheden skærpes på, hvordan holdbarheden udvikler sig, således at der ikke gribes til økonomiske indgreb der forringer velfærden på baggrund af forventninger til økonomien, der ligger langt ude i fremtiden og hvor forudsætningerne for beregningerne kan have ændret sig væsentligt.
Beskatning af pensioner
Formandskabets analyse af den langsigtede holdbarhed for de offentlige finanser giver anledning til overvejelser om tiltag, der kan hindre, at Danmark bliver tvunget ud i realøkonomiske dispositioner som ikke er nødvendige fordi danske finanspolitiske forhold ikke kan rummes indenfor de forenklede og firkantede krav til offentlige finanser som udstikkes i EU.  FTF er enig med formandskabet i, at det kalder på, at de særlige danske forhold vedrørende pensionsopsparingen og den store offentlige formue der ligger i den udskudte skat bliver et tema for danske politikkere i EU-sammenhæng. FTF er også enig med formandsskabets prioritering i forhold til løsning af problemet, nemlig i første omgang at få regnet skattedelen af pensions-formuen ind i den offentlige sektors formue, dernæst eventuelt fremrykke skattebetalingen på ratepensioner til indbetalingstidspunktet. Alternativet i form af offentlige besparelser og skattestigninger er ikke attraktivt efter FTF’s mening. Formandsskabet peger på, at det vil udgøre en fare i form af, at det kunne friste politikere og befolkning til øget offentligt forbrug, hvis de offentlige finanser qua definitionsændringer forbedres og det bør der være opmærksomhed på. FTF ser imidlertid en anden og mindst ligeså stor fare i en fremrykning af skattebetalingen, nemlig at det fører til adfærdsændringer i form af reduceret pensionsopsparing. Det vil der være behov for en nærmere analyse af, inden skattebetalingen ændres.
Ungdomsuddannelserne
Ungdomsuddannelserne spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem, og personer, der fuldfører en ungdomsuddannelse, har en højere beskæftigelsesgrad og en højere erhvervsindkomst end personer, der ikke har en ungdomsuddannelse. Derfor er analyser og forslag til forbedringer af systemet velkomne.
FTF vil pege på en central analyse i rapporten, som evt. kan forny diskussionen om en evt. ”proletarisering” af personer med alene en gymnasial uddannelse. Her tænkes på analysen om, at personer alene med en gymnasial uddannelse efter knap 10 år på arbejdsmarkedet har en signifikant større erhvervsindkomst end personer med en erhvervsuddannelse. FTF er derfor enig i, at der ud fra analysen ikke er grundlag for en general begrænsning af optaget på de gymnasiale uddannelser. Baseret på analysen bør eventuelle overvejelser om en begrænsning af optaget i givet fald alene fokusere på de almene gymnasiale uddannelser.
Rapporten foreslår også karakterkrav på de gymnasiale uddannelser for at blive optaget uden dog at foreslå en konkret karaktergrænse. FTF er ikke enig. Der bør fortsat være tale om en helhedsvurdering af elevens muligheder for at gennemføre en gymnasial uddannelse, hvor fagligt synspunkt naturligvis skal tillægges betydelig vægt, men hvor også elevens personlige og sociale kompetencer indgår. Dette taler igen for en skærpelse af visitationen til de gymnasiale uddannelser i stedet for et karakterkrav.
Praktikpladsmangel er en alvorlig trussel mod et velfungerede EUD-system. FTF vil her pege på, at etableringen af de nye praktikcentre kan sikre at praktikpladspotentialet i virksomhederne udnyttes fuldt ud f.eks. via delaftaler og kombinationsaftaler for virksomheder, der ikke kan udbyde en hel praktikplads.
Men praktikcentrene kan ikke alene løse problemet. Overvejelserne om at generelle tilskud kan øge antallet af praktikpladser støtter FTF ikke – også set i lyset af, at præmieringsordninger har været forsøgt helt op til i dag og nu er afskaffet i 2014. Det er dog værd at se nærmere på forslaget om at yde målrettet tilskud til praktikpladser på områder, hvor det vurderes, at der er særlig mangel på praktikpladser, men behov for faglært arbejdskraft i fremtiden.
Afvisningen af sociale klausuler støtter FTF ikke. FTF har længe arbejdet for, at der stilles krav om oprettelse af praktikpladser ved udbud af større offentlige projekter.