Regeringen indgik i 2012 en energipolitisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti for perioden 2012 -2020. I energiaftalen indgik at en del af finansieringen sker ved den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift (FSA).
Forsyningsafgiften er også kendt som brændeafgiften. Der har imidlertid vist sig flere vanskeligheder ved i pralsis at skulle indføre brændeafgiften, og regeringen er blandt andet bekymret for, at det reelt ikke kunne give den forventede finansiering på grund af, at forbrugerne ville ændre adfærd, således at de kunne undgå at betale afgiften.
Regeringen foreslår derfor nu, at finansieringen i stedet sker ved at forhøje bundkatten og sænke personfradraget. Herved bredes beskatningen ud til en større del af befolkningen end tilfældet var med forsyningssikkerhedsafgiften, og de forventede adfærdsændringer er marginale.
Samlet regner regeringen med at ændringen tilmed giver en forbedret samfundsøkonomisk gevinst, og at provenuet til forbedres med 750 mio. kr. i 2020 i forhold til den tidligere aftale.
Regeringen har beregnet, at en LO-familie med forslaget vil opnå en fremgang i rådighedsbeløb på ca. 390 kr., mens en direktørfamilie vil få en reduktion i rådighedsbeløbet på ca. 630 kr. Det skyldes, at brændeafgiften i gennemsnit ville have kostet hver dansker 1.490 kr. om året, mens ændringerne i bundskat og personfradrag bliver afhængig af indkomstniveau.
Regeringen skal nu forhandle med forligspartierne bag energiaftalen om det ændrede finansieringsforslag.
FTF-vurdering
Det er nu mere end to år siden, at aftalen blev indgået, og det kan undre, at regeringen ikke har fået finansieringen på plads tidligere. Ligeledes kan det både undre og skuffe at regeringen vælger at droppe den grønne profil i finansieringen og i stedet øge beskatning på indkomster, herunder også arbejdsindkomster. Det strider mod alle anbefalinger om behov for at lette på skatten på arbejde, som også senest produktivitetskommissionen pegede på.