Regeringens udspil til reform af beskæftigelsesindsatsen vedrører alene dagpengeforsikrede ledige og lægger op til:

  • En tidlig og individuel indsats.
  • Afskaffelse af såkaldt meningsløs aktivering.
  • Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed.
  • Uddannelsesløft.
  • Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud.
  • Indsats overfor langtidsledige.
  • Opkvalificering af jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser.

Derudover lægger regeringen op til ændringer i selve beskæftigelsessystemet ved:

  • En anden og bedre virksomhedskontakt.
  • Flere frihedsgrader og færre regler.
  • Anden organisering og styrket partsinddragelse.

Endeligt har regeringen regnet på hvad ændringerne vil koste og set på effekten af den strukturelle beskæftigelse.
FTF’s generelle vurdering
Regeringens udspil til beskæftigelsesreform er et godt bud på en nødvendig og målrettet indsats for at sikre varig beskæftigelse for ledige. Den individuelle indsats er et langt bedre udgangspunkt end den automatiske og meningsløse aktivering i det nuværende system og inddragelsen af a-kasserne i at løse opgaverne i forhold til de ledige vil på afgørende vis kunne bidrage til at give kvalitet i indsatsen. A-kasserne kender de ledige og deres beskæftigelsesområder.
FTF er enig med regeringen i at det er vigtigt at prioritere målrettet uddannelse som et centralt værktøj for at give ledige gode muligheder for at få varig beskæftigelse. FTF kan dog ikke tilslutte sig, at retten til jobrettet uddannelse ikke også skal gælde for KVU- og MVU-grupperne. Der er ikke sagligt belæg for en sådan prioritering.
En tidlig og individuel indsats
I de første seks måneders ledighed skal der iværksættes et intensiveret og koordineret kontaktforløb med alle ledige uanset alder som består i:

  • Profilafklaring i a-kassen ved hjælp af et nyt landsdækkende profilafklaringsværktøj.
  • 6 samtaler (inkl. profilafklaring) i a-kassen. Samtalerne kan placeres fleksibelt.
  • Hvis Jobcenter anser en ledig for at risikere langtidsledighed skal der etableres et fælles kontaktforløb mellem a-kasse og jobcenter.
  • Efter 6 måneders ledighed skal den ledige til 3 måneders samtaler i jobcentret.
  • Ret og pligt til et tilbud skal gives efter 6 måneders ledighed mod i dag 9 måneders ledighed. Unge under 30 år skal fortsat have tilbud efter 3 måneders ledighed – også af hensyn til ungdomsgaranti i EU-regi.

FTF-vurdering
Regeringen har imødekommet LO og FTF’s forslag om at kontakten med den ledige skal forankres i a-kassen og at profilafklaring inden for 2 uger også skal placeres i a-kassen.
Det er positivt at de seks samtaler kan placeres fleksibelt, men der er stadig et proceskrav om netop 6 samtaler.
Det forekommer uklart, hvordan Jobcentret skal afdække, hvem der er i risiko for langtidsledighed – udover, at de kan få indsigt i profilafklaringen. Der er brug for nærmere afdækning af hvad der i praksis menes med et fælles samtaleforløb overfor ledige, der har risiko for langtidsledighed.
Det vigtigt, at profilværktøjet indrettes som dialogværktøj, der understøtter hensigten med profilsamtalen, nemlig at afdækkes den ledige muligheder på arbejdsmarkedet og lægge fundamentet for den intensiverede kontakt de første seks måneder.
Det er positivt at fremrykke ret og pligt til tilbud til efter 6 måneders ledighed.
Afskaffelse af såkaldt meningsløs aktivering

  • Gentagen aktivering hver sjette måned afskaffes.
  • Fokus på virksomhedsrettede tilbud, men også på ordinær uddannelse.
  • Afskaffelse af driftsrefusion på 50 pct. på vejledning og opkvalificering afskaffes. Refusionssatsen bibeholdes til ordinær uddannelse.

FTF-vurdering
Det er positivt at gentagen aktivering afskaffes, fordi det har haft karakter af tvungen aktivering uden klart mål. Resultatet af fokus på virksomhedsrettet aktivering afhænger af jobcentrenes virksomhedskontakt og brug af parternes indsats. Det er fornuftigt at afskaffe driftsrefusion på kurser, der ikke fører til job og som afholdes for aktiveringens egen skyld, sammenholdt med at der gives 50 pct. driftsrefusion til betaling af ordinær uddannelse.
Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed

  • Jobsøgning registreret i joblog og samtaler bookes af de ledige selv.
  • Rådighed er fortsat placeret i a-kasserne som bruger joblog og kontakt til at vurdere rådighed.
  • Jobcenter kan pålægge den ledige et rådighedsafprøvende tilbud i tilfælde af tvivl om rådighed.
  • Sanktion ved udeblivelse fra tilbud.

FTF-vurdering
Det er et godt skridt at indføre en digital joblog som giver enkelthed og gennemsigtighed for alle parter. Det er også positivt, at de ledige selv skal booke samtaler. Dog skal medregnes, at der skal etableres administrative procedurer overfor medlemmer, der af en eller anden grund ikke booker deres samtaler, jf. en række a-kassers forsøg med ”den gode samtale”.
Det er meget positivt, at rådighedsvurderingerne forbliver i a-kasserne, der også har ansvaret for retmæssige dagpengeudbetalinger. Det er dog lidt uklart, hvordan aktivering kan bruges som rådighedsafprøvende tilbud af jobcentret uden dermed også i et vist omfang at flytte ansvaret for rådighedsvurderingen fra a-kasse til jobcenter.
FTF er enig i, at der bør kunne gives sanktion ved udeblivelse fra tilbud på samme måde som med dagpengesanktionen ved manglende fremmøde til samtaler.
Uddannelsesløft

  • Afskaffelse af ret til selvvalgt uddannelse til alle efter 3 måneders ledighed.
  • Ret til seks ugers jobrettet uddannelse fra 1. ledige dag til ufaglærte, faglærte og faglærte med en KVU. Der udarbejdes positivliste. Ledige med MVU og LVU udelukkes fra retten til jobrettet uddannelse.
  • Der etableres regional pulje på 100 mio. kr. årligt til korte erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for områder hvor der er jobskabelse.  Kommunerne kan søge om midler til at dække 80 pct. af driftsudgifterne til uddannelsesforløbene.
  • Ufaglærte over 30 år får mulighed for 2 års uddannelsesløft eller sporskifte. Betales af pulje på 150 mio. kr.  Den ledige modtager 80 pct. af max dagpenge
  • Tilskuddet til ledige der tager en voksenlærlingeuddannelse øges fra 30 til 40 kr. i timen i hele uddannelsesforløbet
  • Styrkede muligheder for læse-skrive-regne kurser og for realkompetencevurdering.

FTF-vurdering
FTF er enig i, at prioritere jobrettet uddannelse som et centralt redskab i beskæftigelsesindsatsen og dermed afskaffe 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Det er dog samtidig uforståeligt, at Regeringen foreslår, at ledige med en KVU/MVU-uddannelse ikke skal have ret til jobrettet uddannelse svarende til rettighederne for ikke-faglærte og faglærte. Risikoen for langtidsledighed er lige så stor for ledige på KVU/MVU-området som for ikke-faglærte og faglærte. Der er ingen saglige beskæftigelsespolitiske argumenter for at ledige med en faglig uddannelse skal gives ret, men ikke ledige med en MVU (og LVU).
Det er positivt med en regional pulje til uddannelsesindsats som dog ikke vil kunne kompensere for bortfaldet af retten til uddannelse på KVU/MVU-området.
FTF støtter fortsat at ufaglærte for mulighed for uddannelsesløft eller sporskift.
Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud

  • Afskaffelse af kvotesystem for løntilskud og reduktion af tilskudssatsen til offentligt løntilskud. Seks måneders karens for start på offentligt løntilskud.
  • Jobrotationsperiode sættes ned fra max 12 måneder til 6 måneder og kan først iværksættes efter 6 måneder mod nu tre måneder. Der afsættes 230 mio. til jobrotation til MVU- og LVU-grupperne, og der vil fortsat være to forskellige ordninger i forhold til hhv. den ordinære lovbundne ordning til ikke-faglærte og faglærte og den særlige til KVU/MVU/LVU.
  • Traineeforsøget på FTF og AC områderne forlænges med ny bevilling i to år. Virksomhedspraktik øges fra 4 til 8 uger for dimittender.

FTF-vurdering
Det er positivt at stramme ordningerne for offentligt løntilskud, som har fungeret som en aktiveringsmaskine i kommunerne.
Det er positivt, at bevillingen til jobrotation sættes til 230 mio. kr. FTF havde dog helst set, at der blev etableret en samlet lovbunden bevilling for hele arbejdsmarkedet, men bevillingsvolumen på 230 mio. kr. giver gode muligheder for fortsat jobrotation for personer med mellemlang videregående uddannelse.
Det er positivt, at traineeordningen som FTF og AC har udviklet, kan fortsætte i endnu 2 år.  Dermed anerkender regeringen også de resultater, der er opnået, og at traineetilbuddene kan give en bedre indkøring på arbejdsmarkedet for ledige dimittender. Det betyder også, der fortsat kan udvikles nye metoder i den virksomhedsrettede indsats baseret på de faglige organisationers og a-kasserne faglige og branchemæssige viden.
Langtidsledige

  • Efter 16 måneders ledige skal den ledige tilbydes samtale, personlig jobformidler virksomhedsrettede forløb inspireret af akutpakke 1.  

FTF-vurdering
FTF støtter regeringens udspil om en mere intensiv indsats i slutperioden.  FTF foreslår dog, at det bør tydeliggøres, at der skal udarbejdes en meget konkret plan for hver enkelt ledig, der trin for trin sætte meget konkrete mål for indsatsen i den sidste del af dagpengeperioden og som beskriver konkret ansvar og konkrete opgaver for den ledige, jobcentret og a-kassen.
Opkvalificering af jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser

  • 150 mio. kr. til kompetenceløft af jobcenter og a-kasse-konsulenter mhp. mere professionelt beskæftigelsessystem.

FTF-vurdering
Det er nødvendigt og rigtigt at investere i medarbejderne i både a-kasser og jobcentre. Måske kan fælles uddannelsesforløb være en mulighed. Det er også en god ide, som regeringen nævner, at inddrage KL og AK-samvirket i afdækningen af behovet for uddannelse. I den sammenhæng skal det understreges, at inddragelse af medarbejderne i både afdækningen og udvikling af den nødvendige efteruddannelsesindsats bør være helt naturlig.
En anden og bedre virksomhedskontakt

  • Der skal etableres rekrutteringsservice i form af hjælp til stillingsopslag og opkvalificering af medarbejdere i virksomhederne med henblik på modtagelse af medarbejdere fra ledighed.
  • Kontakten til virksomhederne skal være tværkommunal.
  • Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder.
  • Hjælp til fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.

FTF-vurdering
Forslagene på dette område er i sig selv fornuftige, men kan godt udbygges. Der er brug for mere konkrete organisatoriske tiltag for at styrke virksomhedskontakten, herunder det branchemæssige kendskab, kontakt på tværs af kommunerne m.v. FTF har fx foreslået at der etableres tværkommunale virksomhedsteams som målrettet og koordineret kan sikre en effektiv indsats i forhold til virksomhederne.
Flere frihedsgrader og færre regler

  • Nyt refusionssystem baseret på faldende refusionsloft.
  • Forenkling og sammenskrivning af lovene på beskæftigelsesområdet.
  • Ingen opfølgning på kommunernes resultater i forhold til ministermål og beskæftigelsesplan. Krav til beskæftigelsesplaner forenkles resultatrevisionen afskaffes.
  • Reglerne om strafrefusion afskaffes og organisatoriske beskrivelser og bindinger i styringsloven afskaffes.
  • Digitalisering af arbejdsprocesser i kommunerne.

FTF-vurdering
FTF advarer mod at et nyt refusionssystem med faldende loft vil være ”redningen” for beskæftigelsespolitikken, og at der derfor ikke er brug for opfølgning på kommunerne indsats. Differentierede refusionsordninger medfører som regel en uhensigtsmæssig agentadfærd i form af økonomisk optimering. Der vil fortsat være brug for feedbackmekanismer mellem kommunerne og staten i beskæftigelsessystemet, men det giver meget god mening, at afskaffe de mere rigide opfølgningsregimer.  
Anden organisering og styrket partsinddragelse

  • Afskaffelse af beskæftigelsesregioner, LBR og RBR og etablering af 8 Regionale Arbejdsmarkedsråd med deltagelse af parter, værkstråd, a-kasser, kommuner og uddannelsesinstitutioner.
  • Etablering af decentrale statslige arbejdsmarkedskontorer der kan servicere RAR og implementere lovgivning i kommunerne
  • Kommunerne forpligtes til et tæt samarbejde i regi af de fem kommunale kontaktråd (KKR).

FTF-vurdering
FTF ser positivt på, at der etableres 8 nye Regionale Arbejdsmarkedsråd, og at LBR og RBR nedlægges. Det afgørende er, at rådene får reel betydning for indsatsen i kommunerne og i a-kasserne og at erhvervsudvikling, uddannelse og beskæftigelsesindsats kædes sammen.
FTF anser det for afgørende at RAR’erne sekretariatsbetjenes af staten, og at de statslige enheder har adgang til at følge op på resultaterne af indsatsen i kommunerne. Endeligt finder FTF det uhensigtsmæssigt, at det tværkommunale samarbejde henlægges til KKR. Det bør foregå åbent i regi af RAR hvor arbejdsmarkedets parter også sidder ved bordet.
Økonomi

  • Der spares 370 mio. kr. på afskaffelse af gentagen aktivering og afskaffelse af refusion til øvrige vejledning og opkvalificering (især jobsøgningskurser og lign.) og der spares 230 mio. kr. på puljeområdet og ved afbureaukratisering i kommunerne, i alt 600 mio. kr.
  • Der frigøres midler til at øge uddannelsesindsatsen på 475 mio. kr. og øgning af kontakten med de ledige med 105 mio. kr., i alt 580 mio. kr.
  • Den strukturelle beskæftigelse forventes at blive øget med 3.500 personer i 2020 og BNP øges med 2 mia. under forudsætning af at der gennemføres en refusionsomlægning med faldende refusionsloft på forsørgelsesydelserne.

FTF-vurdering
FTF er enig i, at reformen af beskæftigelsespolitikken ikke skal være en spareøvelse, men derimod sikre en målrettet og effektiv indsat for at ledige kan komme i varig beskæftigelse.