FTF og LO har afgivet fælles høringssvar til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love (Reform af sygedagpengeindsatsen). 
FTF og LO har især en kritisk holdning til det faktum, at den gældende varighedsbegrænsning i sygedagpengeloven på 1 år  forkortes til 5 måneder, hvis den sygemeldte ikke er omfattet af de eksisterende forlængelsesmuligheder på det tidspunkt af deres sygedagpengeperiode. 
FTF og LO mener det resulterer i en urimelig økonomisk forskelsbehandling af syge mennesker og havde derfor helst set en simpel afskaffelse af den gældende varighedsbegrænsning i sygedagpengeloven. 
Generelle bemærkninger
LO og FTF støtter en tidlig og bedre indsats for sygemeldte. Men lovforslaget kolliderer med, at de selvsamme syge mister deres sygedagpenge allerede efter fem måneder, hvor de skal overgå til et jobafklaringsforløb på kontanthjælpssats. LO og FTF mener, at lovforslaget dermed indebærer en urimelig økonomisk forskelsbehandling af syge mennesker.
Det er LO og FTF’s holdning, at alle sygemeldte, uanset diagnoser og muligheder for helbredelse, skal være sikret et acceptabelt forsørgelsesgrundlag i hele sygefraværsperioden, så den syge kan fastholde fokus på at blive rask og vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Vi er ikke af den opfattelse, at man bliver helbredt af, at ens forsørgelsesgrundlag bliver væsentligt reduceret under sygdom.
Ny sygedagpengemodel med ændret varighed af sygedagpengeperioden
Senest efter 22 ugers sygefravær, skal der foretages en revurdering af alle sygedagpengemodtageres fortsatte ret til sygedagpenge, i stedet for de gældende 52 uger i dag. De personer, der ikke kan få forlænget deres sygedagpenge efter de gældende muligheder, skal overgå til et jobafklaringsforløb på kontanthjælpsniveau, som ikke er afhængig af formue eller ægtefælles/samlevers indtægt. De personer, der efter 22 uger, bliver vurderet til at være omfattet af forlængelse, vil derimod fortsætte med at modtage sygedagpenge på fuld sats.
Bemærkninger
LO og FTF havde helst set en simpel afskaffelse af varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven, uden reduktion i forsørgelsesgrundlaget under sygdom. Men regeringen har valgt at indgå en politisk aftale om en model, hvor reformen rammer nogle syge meget hårdere end andre i forhold til deres forsørgelsesgrundlag. LO og FTF er desuden bekymret for, at overgang fra fulde sygedagpenge til kontanthjælpssats i et jobafklaringsforløb, vil udvikle sig til en glidebane for sygemeldte, der af kommunaløkonomiske årsager flyttes fra sygedagpenge og over på et jobafklaringsforløb med en meget lavere ydelse, der i visse tilfælde nærmer sig fattigdomsgrænsen. De mennesker er sygemeldte og kan derfor ikke blot finde sig et arbejde for at forbedre deres forsørgelsesgrundlag.
Det fremgår af det brede politiske forlig om en ny sygedagpengemodel, at 75 pct. af de sygemeldte forventes at få forlænget sygedagpenge efter 22 uger. LO og FTF mener, at dette antal er for højt. Ved disse beregninger har man overført det procentvise antal fra den eksisterende forlængelsesmulighed efter 52 uger, hvilket man ikke kan gøre i denne sammenhæng. Kommunerne vil eksempelvis ikke være i stand til allerede inden for 22 uger at tage stilling til, om en sygemeldt skal revalideres. Ligesom den hidtidige forlængelsesmulighed efter § 27, stk. 1, nr. 2, med forlængelse med 39 uger m.h.p. afklaring af arbejdsevnen allerede i dag har vanskeligheder med at blive bedømt og anvendt efter 52 uger. Dette er især tilfældet ved manglende diagnoser, diffuse lidelser, psykiske problemer osv. Det vil tillige være en sjældenhed, at der søges førtidspension inden for 22 uger, hvorfor denne forlængelsesmulighed heller ikke vil finde anvendelse.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil der være ca. 14.700 syge, der vil blive overført på et jobafklaringsforløb med en lavere ydelse. For ikke-forsørgere betyder det en reduktion af deres forsørgelsesgrundlag fra i dag på 17.658 kr. til 10.689 kr. om måneden. For forsørgere vil ydelsen blive reduceret til 14.203 kr. De syge, der bliver vurderet til at være omfattet af forlængelsesmulighederne, kan derimod få sygedagpenge med en månedlig ydelse på 17.355 kr. Det medfører fremover en voldsom økonomisk forskelsbehandling af de syge borgere, der bliver ramt af ikke at kunne få forlænget sygedagpengene efter 22 ugers sygdom. LO og FTF kan derfor ikke bakke op om, at ydelsen sættes ned, når personerne overgår til jobafklaringsforløb.
Det fremgår af lovforslaget, at beregningsgrundlaget er de samme beregningsregler som ved ressourceforløbsydelse. 
Når der modtages sygedagpenge, sker der ingen modregning fra andre indtægter (med undtagelse af arbejdsindtægter). Fx sker der ikke modregning for løbende udbetalinger fra pensionsselskaber, erstatninger efter EAL, svagelighedspensioner m.m.
Når ressourceforløbsydelsen skal beregnes, vil der ske modregning for fx overnævnte, hvilket betyder lavere ressourceforløbsydelse eller helt bortfald af ressourceforløbsydelse, hvorimod de ingen betydning har for udbetaling af sygedagpenge.
LO og FTF foreslår, at der ses på andre beregningsregler for de personer, som overgår til jobafklaringsforløb – da de med det grundlag ”straffes” yderligere økonomisk i forhold til at gå fra sygedagpenge til ressourceforløbsydelse.
Når man overgår til jobafklaringsforløbet efter 22 uger, så overgår man ifølge lovforslaget til den nye lavere ydelse. Det er LO og FTF’s holdning, at man først skal sættes ned på den lavere ydelse i det øjeblik indsatsen under jobafklaringsforløbet starter.
Dette skal ses i sammenhæng med, at der i lovforslaget mangler regler for, hvordan revurderingen skal foregå og hvad den skal indeholde. LO og FTF foreslår som minimum, at revurderingen skal foregå ved en personlig samtale efterfulgt af en skriftlig vurdering og dokumentation m.m.
LO og FTF foreslår endvidere, at sygedagpengene ikke kan ophøre, før der foreligger en revurdering, der opfylder ovenstående kriterier. Dette forslag skyldes LO og FTF’s erfaring med, at kommunerne i højere grad har fokus på den økonomiske udgift til sygedagpenge end på effekten af indsatsen og dermed den sygemeldtes mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Denne erfaring er netop bekræftet i en rapport fra Rigsrevisionen.
Endelig mener LO og FTF, at overskriften ”Revurderingstidspunkt” i Kapitel 8 er misvisende i sygedagpengeloven, da indholdet handler om varighed på udbetaling af sygedagpenge. Overskriften foreslås ændret til ”Varighedsbegrænsning for sygedagpenge”.
Ændring af forlængelsesregel
Lovforslaget indfører en ændret forlængelsesmulighed for sygemeldte, der har en alvorlig, livstruende sygdom, der skal afgøres på grundlag af en lægefaglig vurdering. Hvis man bliver vurderet til at være omfattet af denne, kan man få tidsubegrænset sygedagpenge.
Bemærkninger
Det er positivt, at de alvorligt syge med livstruende sygdom, herunder terminalt syge nu samles under en ny forlængelsesregel, der betyder, at de kan fortsætte på sygedagpenge på ubegrænset tid.
Det er vores vurdering, at formuleringen af en ny forlængelsesregel ved alvorlige sygdomme skal ændres således, at ordet livstruende udgår. Ellers vil den politiske intension med en ny forlængelsesmulighed – at flere alvorligt syge vil kunne beholde sygedagpenge – ikke blive det, som vil ske i praksis. Ordet livstruende fastholder den nuværende praksis, således at der kun vil ske forlængelse af sygedagpengeperioden, når den sygemeldte højst sandsynligt vil dø af sin sygdom. 

Indførelse af jobafklaringsforløb

De syge, der ikke får forlænget sygedagpengeperioden efter 22 uger, skal overføres på et jobafklaringsforløb, svarende til ressourceforløb, der blev indført med reformen af fleksjob og førtidspension. Aftalepartierne forventer, at den nye målgruppe for jobafklaringsforløb vil have behov for et korterevarende forløb end målgruppen for ressourceforløb. Jobafklaringsforløbet skal være individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret med udgangspunkt i personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand. Senest en måned efter overgang til jobafklaringsforløb, skal sagen være forelagt det nye rehabiliteringsteam i kommunen og der igangsættes et rehabiliteringsarbejde.
Ifølge lovforslaget skal jobafklaringsforløb udvikle arbejdsevnen hos den sygemeldte og individuelle mål i forhold til arbejde og uddannelse skal være styrende for, hvilke aktiviteter der bliver igangsat.
Bemærkninger
Isoleret set er det en klar forbedring for de syge, når det nu italesættes, at personer med komplicerede helbredsproblemer hurtigst muligt skal have deres sag behandlet i kommunens rehabiliteringsteam, og at der skal iværksættes et jobafklaringsforløb efter 22 måneders sygefravær. For LO og FTF er det vigtigt, at rehabiliteringsteamets anbefalinger (til kommunen) bliver fulgt, og at kommunen ikke systematisk afviser teamets indstilling.
Et jobafklaringsforløb har som formål at udvikle arbejdsevnen. Men at den enkelte sygemeldtes mål i forhold til arbejde og uddannelse også skal være styrende for, hvilken indsats der skal iværksættes, mener LO og FTF er et for ensidigt sigte i indsatsen med sygemeldte som målgruppe. Denne beskrivelse af formål og mål for sygemeldte er en generalisering, der ikke kan anvendes for de mange sygemeldte personer, der under normale omstændigheder allerede har en veludviklet arbejdsevne, som er veluddannede og som er i et ansættelsesforhold.
Når der er tale om syge mennesker bør den højeste prioritet være tidlig og hurtig diagnosticering, behandling uden ventetid og hel eller delvis raskmelding. LO og FTF mener hermed, at det skal være en arbejdsrettet og rehabiliterende indsats på grundlag af den syges samlede livs- og helbredssituation, der skal være styrende for indholdet i et jobafklaringsforløb. Vi mener således, at det skal være den sygemeldtes mål for hurtig helbredelse og forbedring af arbejdsevnen, der skal være styrende for indsatsen, da de er sygemeldt på grund af uarbejdsdygtighed. Det er stærkt tiltrængt, at indsatsen over for syge har en helhedsorienteret og tværsektoriel tilgang, der er klart koordineret med den sygdomsbehandling og rehabilitering, der anbefales fra sundhedsvæsenets side.
Spørgsmålet er imidlertid, hvordan sundhedsvæsenet kan klare at udrede de syge på langt kortere tid end det sker i dag. Hvis ikke sundhedsvæsenet kan fremrykke den samlede udredningstid for patienterne, vil det betyde, at flere borgere alene på grund af ventetid i sundhedsvæsenet, mister deres sygedagpenge efter 22 uger. Det er tvivlsomt, hvorvidt jobcentrene og sundhedsvæsenet allerede i en 22 ugers periode er i stand til at begrunde deres social- og sundhedsfaglige vurderinger af, hvorvidt en sygedagpengemodtager på det tidlige tidspunkt er omfattet af en forlængelsesmulighed. Det er tydeligt, at vurderingen af de eksisterende forlængelsesmuligheder allerede i dag kræver stor specialindsigt i såvel sygdomsdiagnoser, udredning, behandlingsmuligheder, effekt af behandling, prognose og en række andre forhold med indflydelse på sygefraværets varighed.
Hvis personen endnu ikke har nået at blive afklaret som følge af ventetid i behandlingssystemet eller ventetid fra kommunens side, er det ikke rimeligt, at personerne overgår til jobafklaringsydelse. LO og FTF foreslår derfor, at ventetid af den type ikke skal tælle med i sygedagpengeperioden på 22 uger, fordi den sygemeldte står magtesløs over for ventetid i systemet. Og patienten risikerer uretmæssigt at ryge ud af sygedagpengesystemet. LO og FTF forslår derfor et nyt stykke til § 24 i sygedagpengeloven: Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus, andre afklarende foranstaltninger eller venter på at få forelagt sagen for rehabiliteringsteamet.
Det foreslås, at de nye jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter 22 ugers sygdom kun kan iværksættes under forudsætning af, at sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed er opfyldt. Kommunernes praksis med anvendelse af § 7 vil forventeligt medføre, at jobafklaringsforløbet ikke vil kunne gennemføres eller færdiggøres. Sygemeldte i lange forløb, som gradvist forbedrer arbejdsevnen, vil efter kommunernes strenge praksis kunne falde ind under manglende uarbejdsdygtighed i lovens § 7 og miste retten til ressourceforløbsydelse uden at kunne stille sig til rådighed i a-kassen. Ifølge kommunernes praksis erklæres sygemeldte for arbejdsdygtige, selv om de kun kan arbejde på deltid. Disse ender i værste fald på selvforsørgelse ved manglende ret til arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. LO og FTF foreslår derfor, at personer i jobafklaringsforløb ikke skal være omfattet af § 7, såfremt de ikke kan stille sig til rådighed i a-kassen.
Såfremt denne ændring ikke gennemføres, vil LO og FTF anmode Beskæftigelsesministeriet om at iværksætte en undersøgelse af kommunernes skønsmæssige fortolkninger af § 7. Herunder en afdækning af på hvilket tidspunkt i sygeforløbet § 7 anvendes, hvilken forsørgerydelse den sygemeldte har efter ophør efter § 7, hvilke borgere der rammes af § 7, om § 7 særligt anvendes for faglærte/ufaglærte, lang eller kort uddannede m.m.
Det fremgår ikke af lovforslaget (jf. § 68 d og § 24), om man også har ret til at overgå til jobafklaringsydelse, hvis man har fået forlænget sygedagpengeperioden efter én af forlængelsesbestemmelserne, men ikke opfylder én af de øvrige forlængelsesbestemmelser, selvom man fortsat er uarbejdsdygtig pga. sygdom. Det bør derfor fremgå tydeligt af lovteksten, at man også har mulighed for at overgå til jobafklaringsforløb med jobafklaringsydelse efter ”varighedsbegrænsningens” indtræden for én eller flere af forlængelsesmulighederne.
Ovenstående problematik gør sig også gældende i forhold til overgangsbestemmelserne, hvor kun sygedagpengemodtagere, som modtager sygedagpenge inden for den generelle varighedsbegrænsning omtales. Det bør således præciseres, at overgangsbestemmelserne også gælder for sygedagpengemodtagere, der på ikrafttrædelsestidspunktet modtager sygedagpenge efter én af forlængelsesmulighederne. Ved udløbet af forlængelsesperioden for sygedagpenge, bør disse personer ved fortsat uarbejdsdygtighed pga. sygdom kunne overgå til jobafklaringsforløb.
Ifølge lovforslaget får borgeren ret til en personlig koordinator. Det er vigtigt, at der bliver afsat tid og ressourcer til både uddannelse af koordinatorer og til selve koordinatoropgaven.
Endelig vil LO og FTF understrege, at lovforslaget ikke løser problemet med nedsat refusion til arbejdsgiveren for de sygemeldte, der fortsat er i beskæftigelse med fuld løn under sygdom efter 22 uger, når de ikke får sygedagpenge mere. Hvis regeringen vil fastholde syge i beskæftigelse, skal arbejdsgiveren fortsat have sygedagpengerefusion svarende til den fulde sygedagpengeydelse under et jobafklaringsforløb. Dette med henblik på at undgå afskedigelse efter 22 ugers sygefravær. Alternativt bør ministeriet overvåge området nøje og drøfte sagen med arbejdsmarkedets parter.
Fast-track-modellen for tidlig indsats
For syge i beskæftigelse bliver der med lovforslaget indført en ny model for tidlig opfølgning – den såkaldte fast-track-løsning. Den indebærer, at arbejdsgivere eller syge medarbejdere kan anmode kommunen om en ekstraordinær tidlig indsats i risikosager, jf. nedenstående visitationsmodel. Ifølge lovforslaget har arbejdsgiveren ret til at anmode jobcenteret om fast-track uden at inddrage medarbejderen. Den syge medarbejder har ifølge lovforslaget mulighed for at sige nej tak til fast-track, når det er arbejdsgiveren der ønsker en tidligere indsats. Hvis arbejdsgiver og medarbejder er enige om at benytte fast-track-løsning, skal kommunen senest 2 uger efter anmodningen indkalde den syge til en samtale. Den tidlige indsats planlægges i samarbejde mellem kommune, arbejdsgiver og den sygemeldte.
Lovforslaget indeholder desuden krav om, at den sygemeldte skal have været hos lægen og have svaret på en række spørgsmål om, hvordan sygdommen påvirker arbejdsevnen, inden den første opfølgningssamtale i kommunen skal finde sted.
Bemærkninger
LO og FTF er fortaler for en tidlig og intensiv indsats for sygemeldte, der kan medvirke til at fastholde sygemeldte i deres job. Vi har ingen indvendinger imod, at arbejdsgiver og sygemeldte allerede efter fx 14 dages sygemelding taler sammen om muligheder for delvis sygemelding eller gradvis tilbagevende, hvor den syges normale arbejdsopgaver og vilkår drøftes i forhold til eventuelle skånehensyn. Det foregår allerede i dag med stor succes for begge parter. Som et supplement til den situation anbefaler LO og FTF, at kommunerne får mulighed for at tilbyde virksomheder hjælp fra fastholdelseskonsulenter i jobcentrene, således at fastholdelse kommer i fokus, når der er risiko for langvarigt sygefravær.
Det nye samarbejde mellem jobcenter og arbejdsgiver om en medarbejders sygdomsrisikoprofil kan dog komme i konflikt med helbredsoplysningsloven således, at der kan tilgå arbejdsgiver oplysninger fra jobcenteret om, hvad medarbejderen fejler. Hvis det drejer sig om en alvorlig og langvarig lidelse, kan arbejdsgiveren på det grundlag vælge at afskedige medarbejderen på grund af sygdom på et tidligere tidspunkt end det ellers ville ske.
LO og FTF foreslår, at der i lovforslagets bestemmelser om fast-track tilføjes en bestemmelse om, at arbejdsgiverens anmodning om en fast-track-løsning skal begrundes med, at der igangsættes en indsats, der har til formål at fastholde den syge medarbejder. Arbejdsgiveren bør ved en skriftlig tilkendegivelse bekræfte, at fastholdelse er formålet med den ekstraordinære tidlige indsats.
Desuden foreslås, at der indføjes, at arbejdsgiveren har pligt til at informere den ansatte, når der anmodes om den tidlige indsats.
I relation til den tidlige opfølgning bør det i § 11b, stk. 3, defineres, hvad undskyldelige omstændigheder indeholder. Fx ventetid på at få tid hos lægen m.m.
Ny visitationsmodel med fokus på risikosager
De gældende visitationskategorier afskaffes til fordel for visitation til tre kategorier, der skal sikre, at indsatsen matcher den sygemeldtes behov for hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det tre kategorier er:

  1.  Sager, hvor der er en dato for forventet fuld raskmelding, som ligger inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag (kategori 1)
  2. Sager, hvor en fuld raskmelding forventes at ske senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag (kategori 2).
  3. Sager, hvor der er en risiko for et langvarigt forløb, og hvor der vurderes at være et behov for at iværksætte en tværfaglig indsats (kategori 3).

Bemærkninger
LO og FTF er meget positive over for den nye visitationsmodel, hvor ressourcerne i jobcentrene skal anvendes på de syge, der har det største behov for en intensiv indsats.
I forhold til målgruppen i kategori 2 og 3 mener LO og FTF imidlertid, at visitationen bør ske med inddragelse af læge- og sundhedsfaglige vurderinger af den syges risikoprofil. Det skal sikre, at visitationen til de enkelte kategorier sker så præcist som muligt, allerede i sygedagpengeperiodens første fase og inden der iværksættes planer for indsatsen.
LO og FTF mener, at sygemeldte under kategori 2 bør have visse rettigheder for at få nødvendig hjælp til at genvinde arbejdsevnen. Derfor foreslås, at det i § 13d, stk. 5, indføres, at ” Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, har som supplement til den arbejdspladsbaserede indsats efter stk. 3 og 4 ret til tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Herudover har den sygemeldte ret til tilbud om vejledning og opkvalificering i særlige tilfælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og hvor det ikke er muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats efter stk. 3 og 4.”
Det fremgår af lovforslaget, at kommunen i kategori 2-sager ved første opfølgning skal indgå en aftale med den sygemeldte om den konkrete indsats. Denne bør ifølge LO og FTF være skriftlig, så der ikke sker misforståelser, hvilket også skal ses i sammenhæng med, at de skriftlige opfølgningsplaner forsvinder med lovændringen.
I relation til § 13e, stk. 2, mener LO og FTF, at sygemeldte under kategori 3 også bør have ret til kursus i mestring af følger af sygefravær, jf. § 13d, stk. 6.
Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser
Ingen borgere skal tvinges til at gennemgå en behandling, som de ikke ønsker. Borgeren får ret til at få sin sag forelagt for en klinisk funktion i regionen, hvor kommunen har vurderet, at borgeren ikke bidrager til egen helbredelse ved ikke at ville deltage i en behandling, som kommunen har foreslået, og hvor kommunen derfor overvejer at stoppe udbetalingen af sygedagpenge. Hvis borgeren ikke ønsker at deltage i et alternativt forslag fra klinisk enhed i regionen, bortfalder kravet om at deltage i behandlingen.
Initiativet bliver igangsat som et toårigt forsøg, hvorefter det evalueres med henblik på at gøre forsøget permanent.
Bemærkninger
Reglen i sygedagpengeloven om, at kommunen kan stoppe sygedagpengeudbetalingen til en syg borger, der ikke ønsker at gennemgå kommunens krav til et specifikt behandlingstilbud, har LO og FTF længe ønsket fjernet. Det er urimeligt, at syge borgere ikke har selvbestemmelse over, hvilken behandling man ønsker at gennemgå, hvis man fortsat skal bevare sit forsørgelsesgrundlag. Vi er derfor meget tilfredse med denne løsning på problemet.
Dog synes der ingen grund til at gennemføre forsøg på området, da det for LO og FTF er indlysende rigtigt, at borgere skal kunne bevare deres forsørgelsesgrundlag, selv om de ikke ønsker den behandling, som kommunen foreslår.
Det skal præciseres i lovforslaget, at fleksjob ikke kan frakendes, såfremt forsøgsperioden ikke gøres permanent.
Digitalisering af beskæftigelseskrav og beregningsregler i sygedagpengeloven
Der indføres et nyt beregningsgrundlag og beskæftigelseskrav, der kan opgøres via indkomstregistret. Udbetaling af syge- og barselsdagpenge skal således i højere grad ske automatisk og digitalt. Desuden skal alle sygemeldte sikres adgang til Min side og digitale selvbetjeningsværktøjer.
Bemærkninger
Registreringen i det fælles datagrundlag har en væsentlig mangel, idet der ikke skelnes mellem fravær efter sygedagpengelovens regler og fravær efter bestemmelser i barselsloven om fravær inden 4 ugers perioden før fødsel. Hvis der ikke rettes op på denne tekniske fejl i jobnet, risikerer vi i a-kasserne at udbetale arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dage af et graviditetsbetinget sygefravær efter barselsloven.
LO og FTF går ind for mere digitale løsninger under den klare forudsætning, at evt. krav til syge borgeres medvirken altid skal ske i samarbejde med borgerne og med respekt for dennes viden om – og adgang til digital indberetning. Den øgede digitalisering må aldrig medføre straf i form af økonomiske sanktioner over for syge borgere, der ikke er i stand til at opfylde krav til digital indberetning.
Refusion til kommunerne
Det fremgår, at ydelsesrefusionen sættes til 0 efter 52 uger. Det gælder både for dem, der fortsat er på sygedagpenge efter forlængelsesreglerne og dem, der fortsat er på et jobafklaringsforløb efter 52 uger.
Herudover er det aftalt, at refusion skal indgå som et led i en generel refusionsomlægning af ydelser på tværs af modtagere, og at den på det tidspunkt justeres på linje med øvrige ydelser.
Bemærkninger
I dag får kommunerne ikke refusion for sygedagpengeforløb over 52 uger. Det samme bliver nu gældende for jobafklaringsforløb. Det betyder, at kommunerne har et incitament til hurtig afklaring inden 52 uger og kan betyde, at kommunerne ”raskmelder” inden 52 uger, både for så vidt angår dem på sygedagpenge som dem på jobafklaringsforløb.
LO og FTF mener, at det bør overvåges, om der sker en sådan adfærd i kommunerne som følge af lovforslaget.
Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge under de første 2 ugers sygdom
Det foreslås, at et ledigt medlem, der sygemelder sig hos jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, bl.a. fortsætter med at modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom.
Bemærkninger
LO og FTF bakker op om dette forslag og vil gerne kvittere for den regelforenkling og afbureaukratisering, som forslaget lægger op til for de korttids sygemeldte og fuldt ledige a-kassemedlemmer.
Vi finder også, at selve lovudkastet samt de tilhørende forarbejder på udmærket vis tager højde for følgevirkningerne af forslaget. Det gælder fx reglerne om ydelsesforbrug under sygeperioder, afvikling af karantæne i dagpenge under sygdom, a-kassens frist til at anmelde sygefravær over for kommunen m.v.
Det er dog uklart, hvordan delvist beskæftigede er stillet i forhold til udbetaling af sygedagpenge de første 14 dage af deres sygeperiode. Det fremgår af § 5, at a-kasserne skal udbetale dagpenge i de første 14 dage af en ledig a-kassedagpenge berettigedes sygeperiode, dog ikke til personer med delvis beskæftigelse. Betyder dette, at delvis beskæftigede skal have hjælp fra kommunen ligesom personer i fuldtidsarbejde? Det fremgår endvidere, at der loves en afgrænsning til vikarer osv. Det bør præciseres, hvad der påregnes i forhold til dette. Tiltagene er tænkt som regelforenkling og afbureaukratisering, hvilket er positivt. LO og FTF er dog bekymret for, at modellen kan blive kompliceret for deltidsbeskæftigede.
Ikrafttrædelse  
Det foreslås, at afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse skal træde i kraft 1. juli 2014. Derimod skal de nye regler om visitation og opfølgning først træde i kraft den 1. januar 2015.
Bemærkninger
LO og FTF mener, der bør være sammenfald med disse ændringer for at sikre, at principperne for reformen sker fyldest.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under sygdomsforløb, og at indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygeforløbet og afspejle den sygemeldtes behov for støtte.
Det er derfor modstridende, at indsatsen først skal igangsættes 1. januar 2015, når den økonomiske sikkerhed forringes allerede 6 måneder før.
Såfremt den tidlige indsats ikke kan iværksættes allerede 1. juli 2014 foreslår LO og FTF, at afklaringsforløb med den lave ydelse udsættes til 1. januar 2015.
Opfølgning på reformen  
Hvis de økonomiske forudsætninger for aftalen viser sig ikke at holde, skal aftalepartierne finde løsninger herpå. Regeringen vil udarbejde årlige statusredegørelser til forligskredsen fra 2016 og frem.
Bemærkninger
LO og FTF foreslår, at beskæftigelsesministeren forpligtes til, at denne årlige statusredegørelse drøftes i Beskæftigelsesrådet med parterne, inden den tilgår forligsparterne.