Politikere og eksperter taler om det, men nu kommer der konkrete tal på bordet: Det koster samfundet cirka 105 milliarder kroner i udgifter og tabte indtægter, at godt 6.300 danske unge (10 %) af en ungdomsårgang på godt 63.000 personer marginaliseres og aldrig kommer i arbejde. Kan vi forhindre de unge i at blive tabt, er der altså mange penge at spare.
Det viser en omregning fra CBS og pensionskoncernen Skandia på baggrund af svenske beregninger og analyser. I Sverige har man i mange år arbejdet med at analysere, hvad samfundets udgifter til socialt udsatte beløber sig til. 80 svenske kommuner bruger i dag en analysemodel til at beregne, hvilken forebyggelse der bedst betaler sig.
Den slags findes ikke i danske kommuner, og det får nu pensionskoncernen Skandia til at indlede et samarbejde med CBS om en ny langsigtet metode til danske kommuner, så de bedre kan prioritere forebyggelse. Samtidig skal Center for Socialt Ansvar pege på konkrete forebyggelsesprojekter, som gavner de trængte kommunale budgetter mest. Desværre indgår langsigtede overvejelser om forebyggelse sjældent i kommunernes budgetlægning, og det er ærgerligt, mener Skandia.
”Der mangler et analyseværktøj, som kommunerne kan anvende, når de skal prioritere forebyggelse. Problemet er, at kommuner i budgetlægningen tvinges til at tænke meget kortsigtet og ud fra snævre budgetter, og i det regnestykke bliver sociale indsatser meget ofte anset for at være for dyre, selvom de faktisk betaler sig selv tilbage mange gange senere i livet”, siger vicedirektør og kommunikationschef i pensionskoncernen Skandia, Peter Holm.

Opbakning fra fagbevægelsen
FTF, der repræsenterer 450.000 privat og offentligt ansatte, er glad for, at Skandia vil udbrede et nyt analyseværktøj til danske kommuner, der kan hjælpe kommunerne med at dokumentere værdien af forebyggende indsatser. 
”I bund og grund handler det om at få mest muligt ud af de milliarder af skattekroner, vi hvert år bruger på velfærd ude i kommunerne. Men det kræver altså, at regeringen lader kommunerne bruge lidt flere penge, fx på socialt arbejde og forebyggelse, og desuden dropper de skrappe sanktioner, som i dag låser kommunerne fast i et underforbrug. Samtidig skal kommunerne selv blive bedre til at prioritere forebyggelse noget mere”, siger Bente Sorgenfrey.

Vi kan spare en milliard på indsats for unge forældre
Tidligere beregninger fra CBS viser, at en tidlig indsats for unge forældre sparer samfundet for en milliard kroner, fordi samfundet eksempelvis ikke skal anbringe børn uden for hjemmet. Og det er netop pointen: Det betaler sig at investere i socialt arbejde.
I Sverige har den slags analyser længe været anvendt i det sociale arbejde. Beregninger foretaget af to svenske økonomer viser, at ud af en svensk ungdomsårgang er der cirka 10.600 unge, der ikke kommer i job. De ender i enten langtidsledighed, kriminalitet, hjemløshed, sygdom eller misbrug og må ofte leve af offentlig forsørgelse. Prisen for de tabte unge er per ungdomsårgang cirka 210 milliarder svenske kroner i samfunds- og velfærdsudgifter samt tab af skatteindtægter målt over et livsforløb.
Overføres de svenske resultater til Danmark, svarer det til de føromtalte 105 milliarder danske kroner per ungdomsårgang målt over et livsforløb. Penge, som det danske samfund mister, fordi de unge fx ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet. Beregningen fra CBS og Skandia tager udgangspunkt i de svenske tal for antal udstødte samt udgifter og tabte indtægter. CBS og Skandia regner ud fra en samlet vurdering af, at cirka 10 procent – cirka 6.300 personer – ud af en dansk ungdomsårgang på 63.000 personer, aldrig kommer til at bidrage fuldt ud til den fælles velfærd ved at komme i arbejde. I stedet ender de på sidelinjen på offentlig forsørgelse mv.  
 
Bandemedlem koster samfundet 23 mio. kr.
Skandia i Sverige har finansieret de to svenske økonomers arbejde, og nu vil Skandia i Danmark gentage succesen og udbrede samarbejdet til danske kommuner.
”En social investering på børne- og ungeområdet er en udgift her og nu, men den betaler sig tilbage over et livsforløb. Men for at kunne bevise det, har kommunerne brug for et konkret værktøj, der kan vise, hvor mange penge kommunerne kan forvente at få igen på længere sigt. Det værktøj vil vi gerne stille til rådighed”, forklarer Peter Holm.
Med den såkaldte Skandia-model kan kommunerne se, hvad der har størst effekt på længere sigt. Sociale investeringer i forebyggelse betaler sig, viser analyser fra Sverige. Fx har svenskerne regnet ud, at prisen for hvert bandemedlem er 23 svenske millioner kroner i offentlige udgifter og tabte skatteindtægter over en 15-årig periode. Kan vi forhindre de unge i at blive bandemedlemmer, er der mange penge at spare.
På samme måde har svenskerne regnet ud, at ved at få 218 langtidsledige i job igen, kan samfundet spare 34 millioner svenske kroner på længere sigt. Den ekstra indsats for de langtidsledige koster her og nu fire millioner svenske kroner. Det giver et minus på kontoen, der først flere år senere vender sig til et plus. Det er den kortsigtede økonomistyring, der skal gøres op med, lyder målsætningen fra Skandia, som har brugt mange år på at udvikle modellen, der nu skal udbredes i Danmark.
”Det vil betyde, at danske kommuner bedre kan se, hvor de kan spare penge ved at lave en tidlig forebyggende indsats. Det skaber bedre livskvalitet for mange, det åbner for flere investeringer i forebyggelse og på længere sigt frigiver det penge til velfærd”, siger Peter Holm.
Et eksempel er familierådgivere, der skal rådgive unge forældre, så de ikke går fra hinanden og ender uden arbejde og uddannelse mv.
80 svenske kommuner er i gang
I Sverige er cirka 80 ud af i alt 290 svenske kommuner blevet uddannet i den nye analysemodel, som er en avanceret cost-benefit-analyse. Hver af de 80 kommuner vurderer, hvilke forebyggelsesindsatser kommunen skal satse på ud fra devisen: Hvad virker bedst i forhold til at spare de offentlige kasser for milliardudgifter, så vi ikke på længere sigt skal kæmpe med massive sociale problemer og manglende deltagelse på arbejdsmarkedet?
I Danmark har Skandia indledt samarbejde med Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS, der skal udføre lignende analyser i samarbejde med foreløbig tre danske kommuner. Arbejdet startede før jul og afsluttes omkring juni.
Seniorrådgiver fra CEBR Rasmus Højbjerg Jacobsen forklarer, at man foreløbig vil undersøge tre udsatte grupper og se på, hvor det bedst kan betale sig at sætte tidligt ind. Den første gruppe er langtidsledige, der har været på offentlig forsørgelse i mange år, fx kontanthjælp og førtidspension. Den anden gruppe er psykisk syge, mens den tredje gruppe er stofmisbrugere. I næste fase udbredes samarbejdet med flere pilotkommuner, som skal teste en online pilotmodel, der kan udbredes til alle kommuner. Analyseværktøjet skal være gratis og tilgængeligt online på internettet fra juni i år.
”Vi vil gerne væk fra, at man ude i kommunerne kun kigger på næstes års budget og næste kommunalvalg”, forklarer Rasmus Højbjerg Jacobsen.
 
Tidlig indsats for unge forældre kan spare os for en milliard
At investere ekstra på forebyggelse i barndommen kan spare de offentlige kasser for milliarder senere hen. Det viser en rapport som Rasmus Højbjerg Jacobsen fra CBS står bag. Her undersøgte man forskellige indsatser for førstegangsforældre: Fødselsforberedelse, undervisning i barnets udvikling, ernæring og søvn, familiedynamik, økonomi og jura kan spare samfundet for en milliard kroner, viser rapporten.
Ved at indføre en tidlig indsats kan man sandsynligvis måle et markant fald i antallet af skilsmisser, langt færre socialt udsatte børn og unge og bedre udnyttelse af de offentlige budgetter.
”Vores beregninger viser, at projektet vil give store gevinster på især tre områder: Der vil komme færre anbringelser af børn, udgifterne til overførselsindkomster vil falde, og forældrenes indkomst vil stige”, siger Rasmus Højbjerg Jacobsen og fortsætter:
”Statistikken viser klart, at kvinder, som er blevet mødre i en tidlig alder, i gennemsnit klarer sig dårligere end kvinder, der først bliver mødre senere. Der er således langt større sandsynlighed for, at unge mødre er på kontanthjælp eller førtidspension, ligesom unge mødre i gennemsnit er langt mere udsat for, at deres barn bliver anbragt eller kommer i forebyggende foranstaltninger. Alene af den grund er der et stort samfundsøkonomisk potentiale i at hjælpe med en veltilrettelagt indsats”.
Det forebyggende projekt, som rapporten fra CBS tager udgangspunkt i, stammer fra Sverige og hedder Leksand-modellen. Den danske pendant, "Familie med Hjerte", har siden begyndelsen af 2012 været et fast tilbud til alle førstegangsfødende i Holstebro Kommune.