En ny virkelighed uden en arbejdstidsaftale trænger sig i disse måneder mere og mere på for lærere og ledere på landets folkeskoler. Mange mangler stadig svar på grundlæggende spørgsmål: Hvordan ser arbejdstiden ud efter 1. august? Hvordan får vi indflydelse på vores hverdag på skolen? Hvordan sikrer vi os mod ‘det grænseløse arbejde’ ? Hvordan vil min leder sikre mig rammer, hvor jeg kan levere ordentlig undervisning?
Den manglende afklaring giver stress og usikkerhed flere steder: Hele 15 procent af lærerne i Kalundborg Lærerkreds har eksempelvis været sygemeldt med stress. Kredsformanden vurderer, at især usikkerheden om arbejdstiden efter sommerferien belaster lærerne.
KL har anbefalet, at kommunerne ikke indgår aftaler med de lokale lærerkredse; alt skal foregå lokalt ude på skolerne. Men de lokale forhandlingsudvalg, som før tog sig af arbejdstidsaftalen, findes ikke mere. Så hvordan skal man nu gribe det an?

I Struer Kommune har de valgt at bruge MED-systemet – den formelle ramme for samarbejde mellem tillidsfolk og ledere i alle kommuner og regioner. Tanken er, at MED-systemet skal sikre, at en række konkrete spørgsmål om arbejdstid og opgaver bliver diskuteret på alle otte skoler i kommunen – nemlig i skolernes lokale MED-udvalg. Det skal ske ud fra nogle fælles retningslinjer, som skal vedtages i Sektor-MED-udvalget for skole, dagtilbud og fritid. 
De fælles retningslinjer kan herefter godt blive udmøntet forskelligt ude på hver enkelt skole. Men retningslinjerne skal grundlæggende sikre, at drøftelserne bliver taget. På den måde kommer beslutningerne ikke til at foregå hen over hovedet på medarbejderne.
Lejrskoler, eksaminer og trivsel
En arbejdsgruppe har netop færdiggjort et forslag til fælles retningslinjer for samarbejdet på skole- og uddannelsesområdet. Arbejdsgruppen består af to lærere og to skoleledere – inklusive lærernes fællestillidsmand og den lokale formand for skolelederforeningen.
De splinternye retningslinjer pålægger de lokale MED-udvalg at diskutere en række faste og meget konkrete punkter i løbet af skoleåret: bl.a. skoleårets planlægning og fordeling af opgaver som fx lejrskoler og skolerejser, prøver og eksaminer, skole-/hjemsamarbejde og møder. Andre faste punkter er trivsel, kompetenceudvikling, erfaringsopsamling på tværs af skoler – og et fast årsmøde for tillidsrepræsentanter og skoleledere.
Medarbejderne skal mere på banen
Der er også lagt op til langt flere møder i de lokale MED-udvalg end de kun nuværende fire om året. Og så skal medarbejderne mere på banen end de hidtil har været i MED-sammenhæng, mener fællestillidsmand for lærerne, Helle Døj.
"Vi skal blive bedre til at melde ind – til at turde. Og lederne skal lære, at det ikke er fordi, vi er flabede, hvis vi stiller spørgsmål", siger hun. At aktivere MED-systemet på en ny måde med meget konkrete opgaver ser Helle Døj som en rigtig vej at gå. Det vil videreføre kommunens tradition for godt samarbejde mellem lærere og skoleledere – men kræver samtidig, at både ledere og medarbejdere er parate til at tænke i nye baner, mener hun.

"Kunsten er at flytte samarbejdet. Men det gamle skal ikke bare flyttes bevidstløst over i det nye system. Før handlede det om, hvordan vi organiserede arbejdstiden. Nu handler det om, hvordan vi kan bruge MED på den rigtige måde: Vi skal i gang med at definere, hvad kerneopgaven er. Det er en snak, vi aldrig har haft før. Vi skal i gang med at fortælle en ny historie i stedet for den gamle om, at lærere bare er dovne og ledere bare vil lede", siger Helle Døj.
Ny snak om kerneopgaven
Hun mener, at den nye MED-model kan være med til hele sårene efter konflikten i foråret, som har slidt på både lærere og skoleledere.
"Tænk, hvis drøftelserne kun kom til at handle om implementeringen af sådan en stor reform. Det ville fjerne fokus fra personerne og de kasketter, de har på. I stedet kunne vi få fokus på, hvad vi kan byde ind med. Tænk, alle de frustrationer det kan fjerne, hvis vi får defineret, hvad kerneopgaven er", siger Helle Døj.

Skoleleder, Claus Rokkjær supplerer: "Vi har en fælles erkendelse af, at vi ikke kan løse opgaven med at implementere folkeskolereformen, uden at vi gør det sammen".
Arbejdsgruppens forslag til fælles retningslinjer er nu sendt til kommunens følgegruppe for Folkeskolereformen, hvor både direktion, forvaltning, skoleledere og lærere er repræsenteret. Når de har taget stilling, overgives retningslinjerne til Sektor-MED for skole, dagtilbud og fritid. Herefter skal det implementeres i lokal-MED på skolerne.

Mere strøm til MED
Regitze Flannov, medlem af Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelse, ser perspektiver i at sætte mere strøm til MED-udvalget som Struer er på vej til. For netop nu, hvor der skal skabes noget helt nyt, har medarbejderne særlig grund til at holde fast i den indflydelse, der ligger i MED-systemet, mener hun.
"Indflydelse kan sagtens finde sin vej uden om de formelle organer. Det har vi som tillidsfolk altid til en vis grad skulle agere i forhold til. Men nu, hvor der skal skabes noget nyt, har vi en særlig udfordring i at holde fast i MED-systemet som samarbejdsforum. Fordi det formaliserede samarbejde er en vej til at sikre indflydelse", siger Regitze Flannov, der også er bestyrelsesmedlem af FTF’s region Hovedstaden.
Hun peger på, at mange af de ting, der før var sikret i arbejdstidsaftalen, nu skal samles op i MED.
"Vi skal i fællesskab sætte fokus på det gode samarbejde mellem skolelederne og tillidsrepræsentanterne, som sammen får et helt centralt ansvar for arbejdsmiljøet i den nye virkelighed. I MED kan vi faktisk tage alt op, der vedrører vores medlemmer. Men det kræver større opmærksomhed på arbejdsmiljøet end før, hvor meget jo var reguleret", siger hun.

TR som attraktiv samarbejdspartner
Hendes pointe er, at tillidsrepræsentanterne skal være attraktive for lederne at samarbejde med – også i MED-udvalgene.
"Vi skal være velforberedte, have mandatet i orden og turde tage nogle beslutninger. Det kræver selvfølgelig også omvendt, at lederne kan levere varen. Men tillidsrepræsentanten skal også understøtte den gode vej i ledelse. Som tillidsrepræsentant kan man sige til sig selv: Min vigtigste opgave er at gøre min leder så dygtig som muligt – så ledelsen kan fungere bedst muligt. Fordi det er bedst for lærerne og for skolen", siger Regitze Flannov.