Generel positiv vurdering af dansk økonomi
OECD har i sin seneste rapport om Danmark generelt en positiv vurdering af dansk økonomi. På de fleste indikatorer ligger Danmark bedre end OECD-gennemsnittet, men i landerapporten om Danmark vælger OECD også at drage sammenligninger til de øvrige nordiske lande især Sverige og her er der en række punkter, hvor Danmark ikke kan følge med naboerne. Det gælder således væksten i BNP og BNP pr. indbygger.
OECD forventer dog, at den danske økonomi er på vej mod bedre tider og at væksten vil tiltage. OECD forventer således at der i 2014 vil være en vækst på 1,6 pct. i BNP stigende til 1,9 pct. i 2015. Det er præcis de samme forventninger til BNP-væksten, som regeringen har i sin seneste prognose i Økonomisk Redegørelse fra december 2013.
Den tiltagende vækst i BNP vil få positiv betydning for beskæftigelsen, som OECD forventer vil stige de kommende år om end kun svagt. Ligeledes vil det betyde et fald i ledigheden.<o:p></o:p>
I lighed med regeringens december-prognose forventer OECD ligeledes at det private forbrug vil stige i 2014 og 2015 efter en noget sparsom og til tider negativ udvikling de senere år. OECD forventer endda en stigning på 1,4 pct. i 2014 og 1,9 pct. i 2015, hvilket er mere end regeringens tilsvarende forventning på hhv. 1.3 og 1,6 pct.
Med hensyn til det offentlige underskud forventer OECD det noget større end regeringen i 2013 og 2014 og omvendt i 2015, hvor OECD forventer lavere underskud end regeringen. Det kan eventuelt have sin forklaring i forskelle i forventningerne til den øgede indtægt fra den fremrykkede beskatning af kapitalpensionerne, som reducerer underskuddet på de offentlige finanser i 2013 og 2014.
FTF vurdering
FTF håber at både regering og OECD får ret i, at det nu vil gå fremad med dansk økonomi efter at krisen nu har varet siden 2008. 
FTF er dog bange for, at både regeringen og OECD har stirret sig blind på, at de mange år hvor forbrugerne har holdt igen med forbruget nu må give sig udslag i at der sker pæne stigninger i privatforbruget og at det kan stimulere væksten. 
De har tilsyneladende ikke øje for, at de mange reformer, som OECD også roser i rapporten, har forringet økonomien for mange almindelige danskere og skabt en frygt for at noget lignende kan ske for endnu flere. Den utryghed, som de mange reformer har betydet i form af faldende tiltro til, at velfærdssamfundets sikkerhedsnet egentlig er så fintmasket når det kommer til stykket, kan stadig påvirke danskernes trang til at kaste sig ud i forbrug også set i lyset af, at boligmarkedet stadig skranter. 
FTF mener der stadig er behov for, at der tages initiativer til at fremme vækst og beskæftigelse, hvilket også må være det OECD mener, når de i anbefalingerne i denne landerapport peger på, at de automatiske stabilisatorer må have lov til at virke, hvis opsvinget lader vente på sig. Automatiske stabilisatorer omhandler de dele af det offentlige budget, der reagerer automatisk på et konjunkturudsving. Det er således ikke tid til at skære i offentlige overførselsindkomster i en tid, hvor der er lavkonjunktur.
OECD-anbefalinger til dansk økonomi
Udover at OECD-landerapporten om Danmark byder på en prognose for dansk økonomi kommer OECD også med en række anbefalinger. 
De væsentligste anbefalinger er:

  • Skatten på høje indkomster skal sænkes og ejendomsskatten bør hæves.
  • Bedre vilkår for iværksættere og startup-virksomheder. Bland andet bør der være skattelettelser til forskning og udvikling.
  • Brugerbetaling på lange videregående uddannelser.
  • Miljøskatter skal effektiviseres ved strukturforbedringer.
  • Oprettelse af et nyt tilsyn for realkreditinstitutter i lighed med rammerne for banker. Tilsynet bør blandt andet overvåge andelen af afdragsfrie lån og behovet for refinansiering.
  • Banker, specielt de store, bør bevare et forsigtigt gearing-niveau, (forholdet mellem gæld og egenkapital), der skal agere bagstopper for risikofyldt kapital.
  • Det bør undgås, at fleksjobreformen bliver en direkte vej til førtidspension for ældre.
  • Førtidspension bør begrænses til personer over 40 år.
  • Forbedring af effektiviteten i aktiveringsindsatsen.

De anbefalinger OECD giver til regeringen i forhold til at rette op på dansk økonomi synes at bestå at dels anbefalinger der er tilpasset regeringens mere eller mindre i gangsatte reformudspil og dels af anbefalinger som de plejer at lyde fra OECD. Fx er forslaget om indførsel af brugerbetaling på videregående uddannelser en anbefaling OECD har fremført siden 2009 og som måske mere synes at passe til et OECD-ønske om et standardland end til Danmark, hvor vi har valgt at indrette os med et universelt uddannelsessystem finansieret af skattebetaling.
OECD argumentere for at sænke skatten på de højeste indkomster, fordi det vil give incitamenter til en ekstra arbejdsindsats. Der er ingen dokumentation for, at det skulle virke bedre for høje indkomster end for lave, så FTF vil opfordre OECD til at se mere nuanceret på dette spørgsmål. FTF er dog enig i, at skatten på ejendom med fordel kan hæves for at skaffe plads til en sænkning af skatten på arbejdsindkomst, men det bør også være rettet mod fx indkomstgrupper, hvor deltid er udbredt, så det kan øge disse gruppers incitament til øget arbejdsudbud.