Produktivitetskommissionen har i sin femte analyserapport fokus på infrastruktur. Hensigten er at komme med anbefalinger til, hvordan en hensigtsmæssig anvendelse af infrastruktur kan styrke produktiviteten i Danmark.
En stor del af rapporten er viet til transportinfrastrukturen, dvs. veje, jernbaner, broer, osv. Kommissionen anfører, at der generelt er foretaget for mange investeringer, der er samfundsøkonomisk urentable. I stedet lyder en af hovedanbefalingerne, at investeringen bør målrette områder med trængsel og korridorer med meget trafik. Fx peges er på, at motorvejsudvidelserne i hovedstadsområdet og trekantsområdet samt flere af de aktuelle jernbaneopgraderinger er eksempler på investeringer med højt samfundsøkonomisk afkast. Eksempler på det modsatte er bl.a. den kommende metro til Nordhavn, letbanerne i Odense og langs Ring 3 i København samt flere af de jyske motorveje.
En anden central pointe er, at man i højere grad bruger betaling for at regulere brugen af infrastrukturen. Bl.a. foreslår kommission, at der indføres forsøg med kilometerbaseret roadpricing for at reducere trængslen og skabe mere produktiv arbejdstid. Et andet forslag er mere differentierede priser i den kollektive trafik, så det bliver billigst at rejse, når trængslen er lav. 
Anden del af rapporten omhandler den digitale infrastruktur, som primært er fastnet- og mobiltelefoni, kabel-tv-net og bredbånd. Det er bredt anerkendt, at der er en positiv sammenhæng mellem udbredelse af fx bredbånd og produktivitet. Derimod mener kommissionen, at det er mere tvivlsomt, om der er økonomiske effekter af at øge kapaciteten på de eksisterende forbindelser. Kommissionen peger på, at veludbygget digital infrastruktur ikke i sig selv fører til højere produktivitet – det gør fornuftig brug af den. USA fremhæves som et af de lande, der har været bedst til at øge produktivteten gennem anvendelse af IT – men den digitale infrastruktur er lige så god i Danmark som i USA.
I Danmark har man hidtil baseret udbygningen af den digitale infrastruktur på, at den dels skal være teknologineutral (dvs. regeringen vil ikke favorisere fx fibernet frem for det traditionelle kobbernet), dels skal den være markedsbaseret og dermed drevet af private aktørers investeringer. Samtidig har regeringen en målsætning om at alle husstande i 2020 skal have adgang til højhastighedsinternet (100Mbit/s).
Kommissionen anbefaler, at man fortsætter udbygningen ud fra principperne om teknologineutralitet og markedsbasering. Samtidig sætter man spørgsmålstegn ved, om 2020-målsætningen om højhastighedsinternet er fornuftig ud fra en produktivitetstankegang – i stedet mener kommissionen, at markedet vil sørge for at udbygge kapaciteten der, hvor der er tilstrækkelig efterspørgsel efter det.
En anden anbefaling er, at staten i samarbejde med kommuner definerer krav om ”samgravning”, så man eksempelvis også nedgraver tomrør til senere udbygning af infrastrukturen, når man etablerer nye bolig- og erhvervsområder.
Endelig ser kommission på konkurrenceforholdene på bredbåndsmarkedet og deres påvirkning på produktiviteten. Der peges på, at TDC har en monopollignende status bl.a. i kraft at de ”ejer infrastrukturen”. Derfor bør en kommende analyse af konkurrenceforholdene bl.a. se på virkningerne af at opsplitte TDC således, at infrastrukturen ejes af et særskilt selskab, der ikke samtidig må sælge digitale tjenester.
FTF vurdering
En god og effektiv infrastruktur har stor betydning for at samfundet fungerer, og det er fornuftigt og relevant, at Produktivitetskommissionen også tager dette emne op i sit arbejde. Det har stor betydning for produktivitet, vækst og beskæftigelse i Danmark.
Infrastruktur kan være rigtig mange ting. Transport og digital infrastruktur er selvfølgelig meget væsentlige dele, men der er fx også en finansiel infrastruktur, som har stor betydning for vækst og udvikling i samfundet. Kommissionen burde i sin ellers grundige rapport have haft dette emne med, samt have redegjort for definitioner, til- og fravalg med hensyn til infrastruktur.
På transportområdet er FTF positive overfor forsøg med roadpricing, da der indlysende er behov for nye løsninger, som kan reducere trængslen på vejene. Roadpricing i større skala kræver dog, at teknologien er fuldt udviklet og at der samtidig investeres i den kollektive transport, så den kan blive et mere attraktivt alternativ for flere.
Den digitale infrastruktur er af meget stor betydning for virksomheder og borgere. Fx skal stort set al kommunikation med det offentlige nu foregå digitalt, og der er mange velfærdsteknologier under udvikling, hvor man også er afhængig af gode og stabile netforbindelser.
Men fordi behovene udvikler sig så stærkt, og fordi den digitale infrastruktur får en mere og mere vital samfundsbetydning er det ikke visionært nok  at satse på at markedet udelukkende kan sørge for udbygningen af den digitale infrastruktur. Der er  fx  behov for at se på, hvordan man kan skabe bedre incitamenter til at udbygge fibernet, som har langt større kapacitet end det traditionelle kobbernet.
Der er også sund fornuft i, at man ved ”samgravning” i højere grad indtænker udbygning af infrastrukturen, når man etablerer nye bolig- og erhvervsområder. Endelig lyder det fornuftigt, at man også vurderer fordele og ulemper ved at udskille ejerskabet over den digitale infrastruktur i et særskilt selskab.