Dansk Arbejdsgiverforening (DA) skriver i et nyt beskæftigelsespolitisk udspil, at ledige hænger fast i arbejdsløshed, fordi de ikke søger alle de job, de har mulighed for at varetage. Det problem kan ifølge DA løses ved, at sanktionerne over for dagpengemodtagere hæves fra tre til otte uger. Sanktioner gives f.eks., hvis ledige afviser at deltage i aktivering eller overtage anviste job.
DA’s forestillinger om et nyt kontrol- og sanktioneringsregime rimer slet ikke med den dagsorden, regeringen har sat for arbejdet i Carsten Koch-udvalget, der efter jul kommer med anbefalinger til en reformering af beskæftigelsespolitikken. Her lægges afgørende vægt på, at systemet skal have tillid til de ledige fremfor mistillid. Og det er der god grund til.
Kontrol virker ikke
Ledige skal finde varig beskæftigelse inden for to år, ellers mister de dagpengeretten. Denne trussel virker så stærkt på langt de fleste ledige, at det forekommer dobbelt absurd at indlede et nyt dyrt kontrol- og sanktionsregime. Når ledige ender i langtidsledighed skyldes det ikke, at hængekøjen er mere attraktiv end en ny arbejdsplads med nye kolleger og nye læringsmuligheder.
Nej det skyldes, at mange arbejdsgivere per automatik afskriver ansøgere med mere end seks måneders ledighed bag sig. Hvis ledige skal gøre sig mere attraktive har de brug for kvalificeret jobcoaching, relevante virksomhedsrettede tilbud og jobrettet opkvalificering. De har brug for at blive synlige for en arbejdsplads. Mere kontrol og mistillid gør dem ikke mere attraktive.
Helt ude af proportioner
Jeg behøver næppe minde om, hvad der skete, da tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) var på nakken af de ledige og forlangte, at alle søgte mindst fire job om ugen. De private arbejdsgivere druknede i skriftlige jobansøgninger og hejste det hvide flag: Stop nu dette galimatias. Selvom det ikke behøver være DA’s hensigt, så kan DA’s forslag til mistillidsdagsorden i praksis sagtens ende der igen.
At forøge karantænen til otte uger er helt ude af proportioner. Det viser erfaringerne fra Norge, hvor man for få år tilbage indførte muligheden for at give ledige otteugers karantæne som sanktion. Det viste sig, at sanktionen stort set ikke blev anvendt af jobcentrene, fordi medarbejderne fandt den så urimeligt hård. Man skal tænke sig rigtigt godt om, når rettigheder, pligter og sanktioner skal vejes mod hinanden.
Endeligt virker det hele uigennemtænkt, når DA foreslår, at ikke kun a-kasserne men også jobcentrene skal kunne sanktionere ledige. Betyder det, at DA hylder delt ansvar i forhold til noget så alvorligt som sanktionering? At både a-kasserne og jobcentrene skal have adgang til at give sanktioner? Det holder simpelthen ikke.
Arbejdsmarkedet skal være synligt
Vores holdning er klar: Sanktionerne skal gives af den myndighed, der tildeler retten til dagpenge, og det er a-kasserne. Og der ligger den godt. Den sidste status for Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med a-kasserne og kommunerne viser, at der kun er fejl i tre procent af a-kassernes sanktionsafgørelser. Der ligger ikke valide tal fra kommunerne. Der er ikke grund til at ændre på et velfungerende system.
DA foreslår heldigvis også, at jobcentrene skal i langt bedre kontakt med virksomhederne og reelt lære dem at kende. Det er en bedre vej. Arbejdsmarkedet skal være synligt – især overfor de ledige.
Indlægget er bragt på Altinget.dk/Arbejdsmarked