Socialrådgiveren bliver overfaldet af en frustreret klient på rådhuset, ergoterapeuten bliver sparket af en patient på sygehusets psykiatriske afdeling, politibetjenten bliver snittet med en kniv under et værtshusslagsmål, pædagogen bliver revet og kradset af barnet med ADHD.
Hvert år bliver seks procent af den arbejdende befolkning udsat for vold i forbindelse med deres arbejde – det svarer til ca. 160.000 mennesker hvert år. Ni procent udsættes for trusler.
Trods mange års fokus på vold og trusler på arbejdspladsen er kurven ikke knækket, tvært imod. Flere og flere bliver udsat for vold og trusler, viser tal fra bl.a. det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hvis den barske udvikling skal vendes, er det nødvendigt at indføre et centralt register, hvor arbejdspladserne kan registrere voldsepisoderne. Ellers kan vi ikke effekten af de indsatser vi sætter i værk for at forebygge vold . Det mener FTF, hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.
Vold og trusler forekommer hyppigst blandt ansatte, der arbejder med mennesker – brugere, patienter, klienter, kunder og elever. Flere af FTF’s medlemsgrupper, som fx sygeplejersker, fængselsbetjente, politibetjente og socialrådgivere er særligt udsat for vold og trusler på jobbet.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har sat problemet på dagsordenen: I dag mødes repræsentanter for lønmodtagere og arbejdsgivere i et nyt udvalg nedsat af ministeren for at udarbejde ti gode råd til arbejdspladserne om, hvordan man bekæmper vold på jobbet.
Men uden et centralt register kan man bare ikke følge op på, hvordan de gode råd og forebyggelsen egentlig virker, mener FTF.
"Vi er glade for, at der nu bliver udarbejdet gode råd til arbejdspladserne. Det er grundlæggende uacceptabelt, at man skal udsættes for vold, når man passer sit arbejde. Så alt hvad der kan være med til at dæmme op for problemet, er et skridt i den rigtige retning. Men det er bare ærgerligt, at vi så bagefter ikke kan se, hvad der kommer ud af de gode råd", siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Skal bruges til bedre forebyggelse
I dag har arbejdsgiverne kun pligt til at registrere ulykker, de skal ikke specifikt registrere vold. De skal heller ikke registrere efter nogen fælles systematik, og optegnelserne bliver ikke samlet centralt. Derfor kan den nuværende registrering ikke bruges til at forbedre forebyggelsen, mener FTF.
FTF foreslår derfor, at man indfører et lovpligtigt register, hvor arbejdsgiverne systematisk og overskueligt kan anføre, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor volden er sket. Forslaget om et register er en del FTF’s nye voldspolitik, som omfatter fem bud på en styrket indsats mod vold og trusler om vold i arbejdet.