For tre år siden var 468 ledige i jobrotation. I år regner Arbejdsmarkedsstyrelsen med, at antallet når op på over 6.700 ledige – en stigning på over 1.300 procent. Der er klare grunde til, at jobrotationsordningen er blevet så populær. Arbejdsgiveren får en næsten gratis vikar og opkvalificerede ansatte, den ledige får erhvervserfaring til overenskomstmæssig løn og udsat dem dato, dagpengeperioden hører op. Og endelig kommer den ansatte på efteruddannelse.
Især dimittender har glæde af ordningen. Som vikarer får de nyuddannede et relevant job på CV’et, de holder deres faglighed ved lige, og de kommer i gang med at opbygge et fagligt netværk, der kan hjælpe dem videre i flere vikariater – og måske i et fast arbejde.
Netværk er vigtig gevinst
Da Trine Birkemose Hansen blev færdiguddannet som pædagog i sommeren 2011, var der ikke mange job at få. Efter at have gået arbejdsløs et par måneder valgte hun derfor at tage et job med løntilskud og herefter et vikariat i en børnehave som del af et jobrotationsprojekt for pædagoger i Odense kommune. Vikariatet sluttede i oktober 2012, og tiden siden da har været præget af både op- og nedture. Dog flest af de første takket være det netværk, hun fik under jobrotationen.
”En kollega i børnehaven spurgte, om jeg ikke ville være hjemmepædagog for en pige med nogle diagnoser. Det ville jeg selvfølgelig gerne, så efter jobrotationen begyndte jeg at arbejde ca. 15 timer om ugen hjemme hos familien,” fortæller Trine Birkemose Hansen.
Efter tre måneder som hjemmepædagog skulle pigen begynde i skole, og Trine fik derfor et lønnet fuldtidsjob på skolen i ca. fire måneder.
”Jeg blev ansat i en midlertidig stilling på skolen, så jeg kunne hjælpe med at køre pigen ind. Det forhold, jeg havde opbygget til hende, ville det være dumt ikke at bygge videre på, når hun jo havde svært ved at opbygge relationer. Så der var jeg med fuld løn indtil 1. juni i år,” fortæller Trine.
Forlænger dagpengeperioden
Trine Birkemose Hansen har endnu ikke fået fingre i det eftertragtede fuldtidsjob som pædagog i en daginstitution. I stedet arbejder hun i øjeblikket igen i et vikariat. Det bedste ved at være i jobrotation var ifølge Trine Birkemose Hansen, at hun fik brugt sin faglighed som pædagog. Men det har også været vigtigt for hende, at hun med jobrotationen fik udskudt datoen, hvor hendes dagpenge stopper.
”Egentlig ville jeg være faldet ud af dagpengesystemet i juni, men fordi jeg har været med i jobrotation – og derigennem har fået fat i vikariater – er fristen foreløbig skubbet til marts 2014,” siger Trine Birkemose Hansen.
Selvom jobrotation har givet hende et fagligt netværk, har perioden ikke været lutter lagkage. Det har været hårdt både at være ny på arbejdspladsen og samtidigt søge job, siger hun
”Jobrotationen var en god oplevelse på den måde, at jeg netop fik skaffet mig et netværk. Men jeg vil også sige, at det kan føles, som om man passer to job samtidig. Jeg var i jobrotationen 37 timer om ugen samtidig med, at jeg søgte job og gik til jobsamtaler. Det kan godt være psykisk hårdt,” siger hun.
Puljen løb tør for penge
Da Trine Birkemose Hansen har en videregående uddannelse er hun ikke garanteret midler til jobrotation. Faglærte og ufaglærte kan altid komme i jobrotation, men for at ansætte en ledig med en videregående uddannelse i jobrotation skal arbejdsgivere søge penge fra en særlig pulje under Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Sidste år løb puljen tør for penge allerede i august, men i år har puljen fået tilført ekstra penge. Det har medført, at Arbejdsmarkedsstyrelsen regner med, at næsten 2.500 ledige med en videregående uddannelse kommer i jobrotation i år. I 2010 var antallet 35. Sammen med de faglærte og ufaglærte løber antallet af personer i jobrotation derfor op på ca. 6.700 personer. Det er dog stadig langt fra niveauet i 1994, hvor antallet af danskere i jobrotation toppede med 140.000 ledige.