Regeringen har sammen med KL og Danske Regioner lanceret en strategi for digital velfærd. Elektroniske tavler, spiserobotter og vasketoiletter er eksempler på nogle af de velfærdsteknologier, som skal udbredes frem mod 2020. Strategiens initiativer skal være med til at forny og effektivisere den offentlige sektor – og dermed bidrage til regeringens målsætning om at frigøre 12 mia. kr. i den offentlige sektor frem mod 2020.
I FTF, der er hovedorganisation for bl.a. sygeplejersker, lærere, fysioterapeuter, pædagoger og IT-medarbejdere, ser man overordnet positivt på strategien.
”Det er en ambitiøs plan med fornuftige og vigtige målsætninger. Men regeringen risikerer at tabe det hele på gulvet, hvis den ikke også sikrer, at medarbejderne får mulighed udvikle deres kompetencer, så de kan bruge de nye teknologier”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey i en kommentar til strategien.
Hun mener, det er positivt med en bred strategi med konkrete målsætninger, der kan skabe fælles fremdrift mod den kæmpe omstilling, der er tale om. Hvis vi bruger teknologien fornuftigt, er der et stort potentiale i forhold til at forny og effektivisere. Det kan gøre hverdagen nemmere for både borgeren og medarbejderne. Samtidig er det vigtigt, at teknologien skal være et middel til at opnå bedre velfærd – ikke et mål i sig selv.
Ikke gennemtænkt at spare på uddannelse 
Strategien indeholder syv fokusområder. Bente Sorgenfrey hæfter sig især ved det sidste fokusområde om forudsætningerne for digital velfærd, som bl.a. handler om behovet for digitale kompetencer hos medarbejderne. Derfor skal velfærdsuddannelserne være mere orienteret mod disse kompetencer, mener hun.
”Det er helt rigtig set, at udvikling af medarbejdernes kompetencer er vigtig, hvis vi skal indfri det store potentiale. Ellers risikerer vi bare, at de nye teknologiske ’dimser’ står ubrugte henne i hjørnet, fordi medarbejderne ikke kan guide borgerne i at bruge dem. Jeg havde dog gerne set, at strategien var mere ambitiøs og konkret på dette område. Fx er der også behov for efter- og videreuddannelse, der kan styrke digitale og andre nødvendige kompetencer hos de medarbejdere, som allerede er på arbejdsmarkedet”, siger Bente Sorgenfrey.
Hun peger på, at regeringens besparelse på Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) for alle med en mellemlang videregående uddannelse trækker i den helt gale retning.
”Når regeringen vil spare 120 mio. kr. på SVU på finansloven for 2014, vil det forringe mange medarbejderes muligheder for faglig udvikling og opkvalificering, som er nødvendig for at understøtte de ønskede omstillinger – fx inden for digitalisering og velfærdsteknologi. Det virker ærligt talt ikke gennemtænkt, når man nu har så høje og flotte ambitioner om at understøtte velfærdsudviklingen gennem digitalisering”.