Optaget på de videregående uddannelser 2013

Indledning
De tal der danner grundlag for dette notat er fra den koordinerede tilmelding (KOT) pr. 30. juli 2013 samt notater fra Uddannelsesministeriet og supplerende oplysninger fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium og enkelte FTF-organisationer. Fra KOT-udmeldingen om optaget og indtil et stykke efter studiestart sker der ændringer i tallene. Ledige pladser fyldes op med unge, der ikke fik deres 1. prioritet opfyldt, og nogle unge springer fra allerede før studiestart. Hertil kommer løbende optag på uddannelserne, der også har studiestart januar/februar 2014.
Det endelige tal for sommeroptaget 2013 foreligger først i løbet af oktober 2013.
Generelle tendenser
Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2013 på 63.525 studerende. Optaget er i 2013 4 pct. højere end optaget i 2012, og det største optag nogensinde. Siden 2005 er optaget på de videregående uddannelser øget med 44 pct. (ca. 19.000 studerende).
Det politiske fokus på uddannelse, den økonomiske krise og manglen på ufaglærte jobs er sandsynligvis nogle af årsagerne til dette høje tal. Der er 20.654 ansøgere der ikke er blevet optaget på den ønskede 1. prioritetsuddannelse eller en anden af de uddannelser, som vedkommende har søgt optagelse på. Der er i 2013 flere ikke optagne end sidste år. De ikke optagne udgør nu 24 pct. af det samlede antal 1. prioritetsansøgere.
Erhvervsakademiuddannelserne har et optagelsestal på 10.641 (stigning på 8 pct.), professionsbacheloruddannelserne har et optag på 22.985 (stigning på 1 pct.) og bacheloruddannelserne har et optag på 29.249 (en stigning på 5 pct.). I alt 53 pct. af de optagne findes på erhvervsakademiuddannelserne (17 pct.) og professionsbacheloruddannelserne (36 pct.).
Optaget fordelt på uddannelsesinstitutioner viser at kun 6 uddannelsesinstitutioner har et lavere optag i 2013 end i 2012, men der er her tale om beskedne reduktioner. ( I relation til FTF-området er det Pharmakonomskolen, UCL, UCC, VIA og EA Midt VEST).
Optaget fordelt på uddannelsesgrupper. Blandt erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelserne har alle uddannelsesgrupper oplevet en vækst i optaget fra 2012 til 2013 undtagen det pædagogiske område. (se senere) Tre uddannelsesgrupper har en vækst i optaget på 10 pct. eller mere. Der er tale om det samfundsfaglige område (14 pct.) , det it-faglige område (12 pct.) og det medie- og det kommunikationsfaglige område. (10 pct.).
Alder. I 2013 er 31 pct. af de optagne yngre end 21 år. Denne andel har ikke ændret sig i forhold til 2012 og 2011. Der er forskel mellem de tre uddannelsesniveauer. På KVU drejer det sig om 29 pct., medens den er mindre på MVU (22 pct.) og endelig er andelen af yngre studerende størst på LVU (38 pct.).
Ser man mere detaljeret på aldersfordelingen er der kun sket små forskydninger siden 2012. Det kan nævnes at på professionsbacheloruddannelserne er fordelingen således: Under 21 år 22 pct., mellem 21 og 24 år: 46 pct., 25-30 år: 17 pct. og over 30 år: 14 pct. Der er således 31 procent der er over 25 år. Professionsbacheloruddannelserne er de uddannelser, der har flest optagne over 25 år.
I tæt sammenhæng med aldersfordelingen kan her nævnes alderen på den adgangsgivende eksamen, hvilket har betydning for de antal studerende der får ganget deres adgangsgivende eksamen med 1,08 og hænger sammen med den politiske diskussion om "hurtigere gennem uddannelsessystemet".
Andelen af de optagne, som begynder deres uddannelse direkte efter adgangsgivende eksamen er steget med et procentpoint i forhold til 2012, og 8 procentpoint siden 2005.
I år har 26 pct. af de optagne netop afsluttet deres adgangsgivende eksamen. Andelen af optagne, der har en adgangsgivende eksamen, der er 0-2 år gammel (og som derfor er omfattet af 1,08 reglen) er på niveau med sidste år på 73 procent. Andelen af de optagne, der har en adgangsgivende eksamen, der er tre år eller ældre er også uændret på 27 pct..
Erhvervsakademiuddannelserne har den største andel af optagne, der påbegynder en videregående uddannelse direkte efter den adgangsgivende eksamen (38 pct.) medens tallene for professionsbacheloruddannelserne er 26 pct. og på bacheloruddannelserne 25 pct.
På akademiuddannelserne er der 34 pct., der har taget deres eksamen for tre år siden eller mere, på professionsbacheloruddannelserne er det 32 pct. På universitetsuddannelserne er tallet blot 20 pct.
Køn. Kvinderne udgør også i år, med 57 pct., flertallet blandt de nye studerende. Der er ikke sket en kønsmæssig ændring af fordelingen i forhold til sidste år. På erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er kvindeandelen 60 pct. i 2013, mens den er 53 pct. på bacheloruddannelserne. Ingen af disse andele har ændret sig i forhold til 2012.
På KVU og MVU-uddannelserne (tallene er slået sammen i ministeriets notat) er kvindeandelen størst på det sundhedsfaglige område og det designfaglige område (85 pct.), medens mandeandelen er størst på det tekniske (80 pct.) og det it-faglige område (71 pct.).
Det er ikke overraskende, at kvindeandelen på jordmoderuddannelsen er 100 pct. og mandsandelen er den samme på visse diplomingeniøruddannelser.
Ikke-optagne. I 2013 er 20.654 ansøgere ikke blevet optaget på den ønskede 1. prioritetsuddannelse ellen en anden af de uddannelser, som vedkommende har søgt optagelse på. Det dækker over 9.872 afviste og 10.780 afmeldte.
De afviste ansøgere har ikke et tilstrækkeligt højt gennemsnit og har derfor fået afslag. De afmeldte er især personer der ikke har en adgangsgivende eksamen eller ikke opfylder de specifikke adgangskrav. (bestemte fag på bestemte niveauer).
Der er i år flere ikke optagne end sidste år. (væksten i antal ikke optagne er på 16 pct. fra 2012 til 2013) Der er sket en stigning i andelen af ikke optagne i forhold til perioden 2009 til 2012. Stigningen skal især ses i sammenhæng med den store stigning i antallet af ansøgere.
Antallet af afviste er faldet på erhvervsakademiuddannelserne (- 30 pct.) mens det er steget på professionsbacheloruddannelserne (40 pct.) og på bacheloruddannelserne med 2 pct.
I direkte relation til dette forhold er selvfølgelig udviklingen i grænsekvotienterne/adgangsbegrænsning til visse uddannelser. 40 pct. af uddannelserne har i år flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, og dermed en grænsekvotient.
Det er især professionsbachelor- og bacheloruddannelser, der har en grænsekvotient. I 2013 har 48 pct. af professionsbacheloruddannelserne en grænsekvotient. Det er en vækst på 9 procentpoint i forhold til 2012, og andelen af professionsbacheloruddannelser med en grænsekvotient er generelt steget betydeligt fra 2011 til 2013. 4 procent af professionsbacheloruddannelserne har en grænsekvotient på 9,0 eller derover. 51 pct. af bacheloruddannelserne har en grænsekvotient, og 13 procent af erhvervsakademiuddannelserne har en grænsekvotient.

Professionsbacheloruddannelserne
I vedlagte bilag ses optagelsestallene på konkrete udvalgte professionsbacheloruddannelser. Næsten alle uddannelser har et stigende optag. Store stigninger kan ses på PB i offentlig administration (26 pct.), PB i finans (17 pct.) og socialrådgiveruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen med hver 10 pct.
Der er kun få uddannelser med faldende optag. Her skal især fremhæves at markant færre unge er optaget på læreruddannelsen (-26 pct.). Dette skyldes især de skærpede adgangskrav til uddannelsen, og man kan heller ikke se bort fra at konflikten på lærerområdet har medvirket negativt. Bygningskonstruktøruddannelsen og farmakonomuddannelsen viser et fald i optaget.
Erhvervsakademiuddannelserne
I vedlagte bilag set optagelsestallene på udvalgte erhvervsakademiuddannelser.
På de FTF-relaterede uddannelser kan det nævnes at der har været en kraftig stigning i optaget på datamatikeruddannelsen (22 pct.) og på procesteknologuddannelsen (15 pct.). Finansøkonomuddannelsen og jordbrugsteknologuddannelsen har mindre stigninger i optag.
Nye uddannelser
I ministeriets materiale vises optaget på helt nye uddannelser, (som udbydes første gang i 2013) . Dette har formodentlig ikke har den store interesse i FTF-systemet. (eks. PB i grafisk fortælling og PB i multiplatform storytelling and production.)
Materialet viser. at det er vanskeligt at sætte en ny uddannelse i søen. Flere af uddannelserne har optag på 20-50 personer. Den eneste undtagelse for dette mønster er en bacheloruddannelse i Europæisk business, som har 180 optagne studerende.