Krisen stadig dyb – finanspolitikken må bruges mere aktivt
Formandskabet har nedjusteret forventningerne til væksten kraftigt. I oktober var forventningen 1,6 pct., nu er de kun 0,2. En så kraftig ændring viser, at der i høj grad er behov for at rette op på den økonomiske politik, så de økonomiske problemer også på kort sigt adresseres og der ikke kun fokuseres på mere langsigtede reformer. Et centralt problem er, at borgerne ikke har tillid til den økonomiske udvikling og holder derfor igen med forbruget. FTF er derfor enig i, at der er behov for en finanspolitisk lempelse indenfor de rammer EU giver. I forbindelse med diskussion om holdbarheden af finanspolitikken peger formandskabet på, at der i EU-sammenhæng bør tænkes anderledes i forhold til at takle den europæiske økonomiske krise, fx i form af mere lande-individuelle krav i finanspagten og i alle fald, at der i Danmark ikke bør stilles strengere krav til den offentlige økonomi i budgetloven end EU lægger op til. Det er FTF helt enig i. Den offentlige sektors muligheder for at bidrage til at løfte økonomien bør i den nuværende situation, hvor krisen ikke ser ud til at slippe sit tag, bruges fuldt ud i alle de EU-lande der kan bærer det.
Der er derfor også behov for, at Danmark i de kommende år undgår, at den stramme styring af den offentlige økonomi fører til underforbrug i kommunerne, som det er sket de seneste år. En række af kommunerne har så dårlig økonomi, at de ikke har midler til at bruge deres del af servicerammen, og derfor må skære ned i servicen. Det må der rettes op på, både for at undgå en skævvridning af Danmark, og for at øge ansatte og borgernes tryghed til gavn for den generelle økonomi.
FTF er enig med formandskabet i, at fremrykning af beskatning af pensioner ikke er en løsning. Beskatning af pensioner bør ske på udbetalingstidspunktet, hvor trækket på de offentlige ydelser også finder sted.
I forhold til den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser peger formandskabet på, at afskaffelse af nominalprincippet, der vil betyde pristalsregulering af afgifter og ejendomsværdiskat vil forbedre holdbarheden betydeligt. Også FTF ærgrer sig over, at politikerne med skattereform 2012 har forsøgt at fraskrive sig muligheden for at bruge boligskatten til rette op de forvridninger af skattesystemet, som skattestoppet førte med sig.
Formandskabet tager afstand fra, at Danmark skal deltage i sammenarbejdet mellem en række EU-lande om etableringen af en skat på finansielle transaktioner, men i stedet øge beskatning af den finansielle sektor via lønsumsafgiften. Det må FTF tage skarpt afstand fra. Lønsumsafgiften er en ensidig skat på beskæftigelse, som kan føre til, at den danske finansielle sektor i højere grad placerer deres beskæftigelse i andre EU-lande, hvoraf langt de fleste ikke er belastet af en lønsumsafgift.
Vigtigheden af flexicurity bør holdes for øje i arbejdsmarkedspolitikken
Dagpengesystemet kan ikke betragtes isoleret fra beskæftigelsesindsatsen og den omlægning af indsatsen, der kan komme som følge af den nedsatte ekspertgruppen med Carsten Kock som formand. En halvering af genoptjeningskravet og en afskaffelse af begrænsningen på supplerende dagpenge for løst ansatte er et klart led i at styrke flexicurity på det danske arbejdsmarked og et velfungerende arbejdsmarked. På den måde kan arbejdsmarked og dagpengesystem bringes bedre i balance med hinanden.
Tilbagetrækning
Formandskabet har en række anbefalinger i forhold til skattesystemet og de offentlige pensionsydelser med baggrund i at øge potentielle pensionisters erhvervsdeltagelse. Der har i de senere år været store ændringer i reglerne for både efterløns- og pensioner, så fremtidige ændringer bør overvejes nøje, for ikke at skabe utryghed og usikkerhed omkring pensionsforhold. FTF er dog enig i, at der kan være behov for at tage en samlet vurdering af, hvordan de forskellige ordninger skrues sammen, herunder sikre lighed i pensionstidspunktet, så personer med store pensionsformuer ikke vælger selvpensionering. Der bør også være fokus på, om de ændringer med formindsket beskatning, via særlige fradrag for ældre, har uhensigtsmæssige dødvægtstab.
Indkomst, ikke alder, skal afgøre om boligforbrug støttes
FTF er enig i formandskabets betragtninger vedrørende særlige favorable boligordninger for pensionister. FTF mener, at ud fra en lighedsbetragtning er der ikke brug for, at det offentlige subsidiere ældres boligforbrug ud fra et alderskriterium, men snarere ud fra indkomstkriterium ens for alle aldersgrupper. FTF er derfor enig i anbefalingen af, at harmonisere reglerne for boligydelse og boligsikring, samt fjerne det aldersbestemte skattenedslag i ejendomsværdien.
Efterlønnen som fastholdelse
Det er afgjort nye toner fra DØR, når der i rapporten peges på, at efterlønnen reelt kan have en positivt fastholdende effekt. Ikke mindst for personer med store pensionsopsparinger kan udsigten til at modtage efterlønspræmien betyde, at de bliver på arbejdsmarkedet frem til præmien kan udløses. FTF hilser den mere nuancerede udmelding om efterlønnen velkommen.