Indledning
Formålet med evalueringen er at vurdere, i hvilket omfang og hvordan erhvervsakademistrukturen bidrager til at nå målsætningerne for erhvervsakademierne.
Evalueringen fokuserer på følgende overordnede politiske mål:
·         At etablere rammerne for nogle stærke faglige miljøer og administrativt
          bæredygtige enheder, der kan styrke udviklingen af erhvervsakademiuddannelserne
          og videregående voksenuddannelser og medvirke til at opfylde målsætningen om,
          at 60 % af en ungdomsårgang skal have gennemført en videregående uddannelse
·         At skabe et vækstlag for professionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser på
          de tekniske og merkantile områder
·         At skabe en fælles institutionel ramme, herunder den nødvendige ledelsesmæssige
          kapacitet, for udbuddet af erhvervsakademiuddannelser samt efter- og
          videreuddannelse.
Udgør Erhvervsakademisektoren en samlet sektor?
Evaluator vurderer, at det er meningsfyldt at tale om en samlet Erhvervsakademisektor, der alt andet lige opfylder/eller inden for en kort årrække vil opfylde de overordnede mål.
Det er afgørende at vurdere denne hovedkonklusion i forhold til den snarlige afklaring af, hvordan den fremtidige organisering af den erhvervsrettede videregående sektor skal ske. Herunder også om erhvervsakademierne skal have udbudsret til professionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser efter 2015 og under hvilke konditioner. 
FTF mener, at evalueringen viser en så stor variation mellem erhvervsakademierne, at det ikke giver mening at tale om en samlet erhvervsakademisektor. Det belyses nærmere i det følgende:
Rapporten konkluderer, at alle Erhvervsakademier nu er etableret som selvstændige og uafhængige institutioner, og at sektoren samlet set nu har bedre forudsætninger for at forfølge de uddannelsespolitiske mål. Det gælder i forhold til volumen, kvalitetsarbejde, udviklingsbasering og ledelseskraft. Evaluator konkluderer samtidig, at det til en vis grad er lykkedes at  opfylde målet om at skabe stærke faglige miljøer set i forhold til den situation, som erhvervsakademiuddannelserne blev udbudt under tidligere (side 112).
Det konkluderes også, at etableringen af erhvervsakademierne har medvirket til at udvikle et vækstlag på det tekniske og merkantile området. Der er både vækst i antallet af uddannelser og optag af studerende. Men evalueringen giver ikke svar på, om vækstlaget har den fornødne kvalitet (side 112). Flere forhold peger på, at der er behov for stærk opmærksomhed på og prioritering af kvalitetssikring af nye uddannelser, der oprettes for at leve op til kravet om et vækstlag, og informatorer peger på, at det store fokus på nye uddannelser har medført, at de eksisterende uddannelser i nogen grad er blevet glemt.
Endelig vurderer rapporten, at hele sektoren arbejder med at skabe de fornødne rammebetingelser for de tekniske og merkantile uddannelser.
Men samtidig konkluderer rapporten også at de undersøgte uddannelsesinstitutioner ”er præget af stor kompleksitet. Der er betydelige forskelle institutionerne imellem relateret til størrelse, udbudssteder, antal uddannelser, ansøgere/studerende og historik”.(side 106)
Forskelle i forhold til institutionsstørrelse og forskelle generelt
Der er ikke i rapporten lavet en systematisk sammenligning mellem store og små udbydere og mellem erhvervsakademierne indbyrdes, men følgende kan dog fremhæves:
Fagligt bæredygtige enheder. Det konkluderes, at muligheden for at skabe fagligt bæredygtige enheder er tæt forbundet med institutionens volumen i forhold til antallet af studerende såvel som undervisere. Variationerne er meget store. Et lille akademi som Erhvervsakademi MidtVest havde i 2011 i alt 545 STÅ, fordelt på 12 heltidsuddannelser og 2 udbudssteder, mens eksempelvis CBA havde 4255 STÅ fordelt på 15 heltidsuddannelser og 5 udbudssteder.(se tabel 2.1) Flere informanter peger på, at et godt fagligt miljø kræver en ”kritisk masse” af studerende og undervisere. (side 31). Evaluator peget også på, at sektoren vurderet som et samlet hele fortsat har et udviklingspotentiale når det drejer sig om systematisk og proaktivt arbejde med videngrundlaget (side 74)
Frafaldsproblemet. Det fremgår ikke eksplicit, at mindre Erhvervsakademier er dårligere til at arbejde med frafaldsproblemet, men det nævnes at der er store forskelle mellem institutionerne , hvad angår andelen af studerende, der frafalder uddannelserne (side 55). Det fremgår endvidere at institutioner, der ikke arbejder systematisk med frafaldsopgørelser er kendetegnet ved et højere frafald og det nævnes ”at det er endvidere karakteristisk, at disse institutioner rent størrelsesmæssigt udgør nogle af de mindre institutioner i evalueringen og (med en enkelt undtagelse) er nyetablerede.” (side 59)
Kvalitetsarbejdet. Evalueringen viser, at der synes at være betydelige forskelle på hvor systematisk institutionerne arbejder med sikring af kvaliteten af uddannelserne. Det er bemærkelsesværdigt, at halvdelen af institutionerne beskriver ikke at have systematiseret tilgange til at arbejde med kvalitetssikring (s. 63) og kun halvdelen af institutionerne arbejder systematisk med at sikre de studerendes læringsudbytte (side 66 nederst). I interviews med samarbejdspartnere nævnes det, at kvalitetsarbejdet er en større udfordring for de mindre institutioner end for de større. Disse vurderes til ikke at have en tilstrækkelig faglig optik, idet de i højere grad har et lokalpolitisk sigte.
I særdeleshed det faglige niveau på de internationale hold er svært at opretholde. Det faglige niveau blandt de internationale studerende er for lavt, og nogle af underviserne mangler engelsk-kundskaber (side 64 midtfor). De internationale studerende udgør på nogle erhvervsakademier en betragtelig andel af de studerende på heltidsuddannelserne, og andelen af internationale studerende var i gennemsnit 18 % på erhvervsakademiuddannelserne. (Kilde: ”Mobilitetsstatisk for videregående uddannelser 2011/2012, FIVU)
Ud over det kan det nævnes, at særligt nogle af de mindre institutioner samt enkelte af de nyetablerede classic institutioner, ikke har haft de samme forudsætninger for at udvikle nye uddannelser og bidrage til vækstlaget. Størrelsen vurderes til at have betydning for udviklingskraften. (side 112)
En problemstilling der gælder alle erhvervsakademier er efter- og videreuddannelse. Her er det interessante ikke forskelle mellem store og små institutioner, men at væksten har været noget mere begrænset end for heltidsuddannelserne. Dette på trods af at udvikling og udbud af efter- og videreuddannelse er en af erhvervsakademiernes kerneopgaver.
Det fremgår ligeledes, at efter- og videreuddannelse ikke har haft det samme strategiske fokus som de ordinære heltidsuddannelser.
FTF´s vurdering
Det er FTF´s vurdering, at evalueringen viser, at nogle af erhvervsakademierne er nået langt med at opfylde de tre overordnede målsætninger, og at andre mangler at systematisere deres arbejde med en række af de temaer, som rapporten tager frem. Dette skal i høj grad medtages, når institutionernes bæredygtighed i  forhold til 2015 perspektivet gøres op.
Evalueringen viser netop, at der er behov for at der er et ”ensartet” kvalitetsniveau på tværs af uddannelserne i den samlede erhvervsakademisektor. Der er en positiv udvikling i gang – men ikke alle institutioner er lige tæt på målet. Spørgsmålet er om det er realistisk at nå målet indenfor en årrække.
Den kommende overgang til institutionsakkreditering vil ganske givet understøtte udvikling og brug af kvalitetssikringsmekanismer, men processen kommer til at løbe over en 6-årig periode. Det er længe at vente på at de svagest funderede institutioner kommer på niveau. Og spørgsmålet er, hvor længe man kan forsvare at vente.
De to Professionshøjskoler og de tekniske og merkantile videregående uddannelser
Det kan undre, at når rapporten fokusfelt er erhvervsakademikonstruktionen, at rapporten ikke grundigere undersøger/sammenligner fordele og ulemper ved organisering, kvalitetsudvikling etc. mellem erhvervsakademiernes udbud og de to professionshøjskoler, der udbyder tekniske og merkantile videregående uddannelser.
Rapporten viser dog, at der kan konstateres en positiv forskel på de tekniske/merkantile uddannelser ved at være en del af en professionshøjskole som på UCN og VIA, og det fremhæves i evalueringen at akademierne kan hente inspiration herfra.
Evalueringen viser,  at der i de to specifikke tilfælde synes at være en række fordele ved at være en del af store uddannelsesmiljøer. Baseret på selvevaluering og casestudier fremhæver evalueringen særligt muligheden for tvær- og flerfaglige synergier på tværs af uddannelser og fagområder, samt gode muligheder for udviklingsarbejde/udviklingsbasering af uddannelserne.
M.h.t. arbejdet med efter- og videreuddannelse nævnes det at ” inspiration eventuelt (kan) hentes fra de to professionshøjskoler, der er omfattet af evalueringen, og hvor efter- og videreuddannelse synes at have en stærk forankring og betydelig volumen”. (side 114)
Det skal her understreges, at evalueringen af akademierne ikke siger noget om, at akademistrukturen er bedre eller bare lige så god som professionshøjskolerne på det teknisk/merkantile område.
Dette forhold bør efter FTF´s opfattelse indgå i den samlet vurdering af organiseringen frem mod 2015.
Den strategiske ledelse på erhvervsakademierne
Evalueringen peger på, at der er en række udfordringer ved størrelse og sammensætning af bestyrelserne, der overskygger de fordele, som måtte være herved. Udfordringen er at bestyrelseskonstruktionen i visse tilfælde står i vejen for, at bestyrelsens medlemmer primært varetager institutionens interesser frem for den institution (erhvervsskole), som de er udpeget af. (side 114)
FTF er enig i dette synspunkt.
Samarbejde og konkurrence
Det skal fremhæves, at erhvervsakademierne og de to professionshøjskoler har et omfattende samspil med samarbejdspartnere såsom universiteter, aftagere, erhvervsliv etc.
Til gengæld kniber det med samarbejde erhvervsakademi/professionshøjskole i en række tilfælde. Det gælder især i forholdet til lovbestemmelsen om at et erhvervsakademi skal tage initiativ til og indgå i et formelt partnerskab om at udvikle nye tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser. Dette forhold har i en række tilfælde ikke fungeret hensigtsmæssigt. Det er problematisk, når partnerskabsaftalen med professionshøjskolerne netop har til formål at kvalitetssikre udbuddet af professionsbacheloruddannelser.
Evaluator peger på, at et indbyrdes konkurrenceforhold har udgjort en barriere for udviklingen af vækstlag.
Disse problemer med at etablere et tværgående samarbejde bør efter FTF´s opfattelse også inddrages i den videre diskussion om udviklingen af de erhvervsrettede videregående uddannelser. Formelle lovbestemmelser synes ikke at virke.