For at forblive et globalt forbillede i disse tider med økonomisk uro skal Norden nu investere sig ind i fremtiden. Den nordiske samarbejdsmodel klarer sig godt og hyldes internationalt. Men det er ikke nok.
De nordiske regeringer skal tage vare på og videreudvikle traditionerne for samarbejde for yderligere at forbedre omstillingsevnen på arbejdsmarkedet. Norden må satse på både bæredygtig vækst og fuld beskæftigelse, når man fornyer og styrker konkurrenceevnen. Derfor bør man gå sammen om fælles strategier inden for infrastruktur, forskning og uddannelse og for vores store naturressourceaktiver. Disse satsninger for fremtiden bør stats- og arbejdsmarkedsministrene benytte lejligheden til at diskutere, når de samles til nordisk arbejdsmarkedsmøde i Stockholm.
Nøglen til det nordiske succeseventyr er accepten af en konstant strukturforandring. Modellen bygger på stærke faglige organisationer og samarbejde i omstillingsprocesser, som bidrager til en mere tryg omstilling for det enkelte menneske. Modellen kræver også velfærdssystemer, der giver økonomisk tryghed ved arbejdsløshed og støtte til at finde et nyt arbejde. For at dette skal kunne fungere kræves der en arbejdsløshedsunderstøttelse, der lever op til sit navn, og muligheder for kompetenceudvikling og karriereskift i løbet af arbejdslivet, både mellem forskellige arbejdsgivere og mellem forskellige lande. Her er der en hel del at gøre for vores regeringer for at øge trygheden og nedbringe arbejdsløsheden, som selv i flere nordiske lande er øget til historisk høje niveauer.
En oplagt lejlighed er arbejdsmarkedsmødet den 16. maj. Ungdomsarbejdsløsheden er i fokus og den nordiske fagbevægelse vil pege på løsninger som ungdomsgarantier, introduktionsansættelser og andre fællesinitiativer med arbejdsgiverne.
Vi vil også pege på behovet for fælles nordiske satsninger i investering i en bæredygtig fremtid. Det er på tide at tage nye strukturelle initiativer for på kort og langt sigt at øge beskæftigelsen og Nordens konkurrenceevne.
Fungerende transporter er afgørende for udviklingen i Norden. Men i alle nordiske lande er infrastrukturen underfinancieret. Her er der gode muligheder for samarbejde. De nordiske regeringer bør i fællesskab satse på:
- Udbyggede, sammenknyttede jernbanenet. I Danmark er man i gang og vedtager store jernbaneprojekter og også i Sverige og Norge er der drøftelser. Landenes projekter bør samordnes, så fælles projekter kan prioriteres, for eksempel højhastighedstog mellem Stockholm, Oslo, København og videre til Europa via Femern. Jernbaneinvesteringer er også nødvendige for at sikre miljøvenlig godstrafik.
- God personpendlingskommunikation på skinner er en nødvendighed for det fælles arbejdsmarked. Det vil føre til større produktivitet og bedre matchning, og dermed samlet set lavere arbejdsløshed i Norden.
De samfundsøkonomiske gevinster af et fuldt fungerende fælles arbejdsmarked i Norden kan først realiseres, når infrastrukturen er tilstrækkeligt dimensioneret. En udbygning af en miljømæssigt bæredygtig infrastruktur vil desuden i sig selv skabe arbejdspladser på et nordisk arbejdsmarked, hvor vi i dag har meget lave låneudgifter og ledig arbejdskraft. Med de investeringsbehov, vi ser, drejer det sig om 100.000 nye job i Norden. Det er en historisk mulighed.
En veluddannet, kvalificeret arbejdsstyrke er en af vores vigtigste ressourcer og bidrager til innovation og udvikling. Men hvert enkelt land i Norden er for lille til alene at klare at ligge i international topklasse inden for uddannelse og forskning. Et øget samarbejde styrker forudsætningerne. De nordiske regeringer bør i fællesskab satse på:
- En konkret fællesnordisk handlingsplan for forskningssamarbejde, med tiltag som forbedrer og fremmer et øget forskersamarbejde mellem landenes spidskompetencer.
- Større mulighed for forskere til at søge midler i hele Norden. For at øge mobiliteten blandt forskerne bør forskningsbevillingerne anvendes i det land, de er tildelt.
- Større udveksling mellem den akademiske verden og erhvervslivet og den offentlige sektor. Oprette kombinerede stillinger også for offentligt ansatte, hvor ansættelsen kombineres med forskeruddannelse.
Nordens naturressourcerigdomme og hvordan vi fremover bedst drager nytte af dem bør også diskuteres mere. Malm og mineraler. Skove. Fiskeri. Havet og søerne, elvene, fjordene og fjeldverdenen giver både rent vand og vandkraft og bidrager derudover til turismen i Norden. Olie og naturgas. Landbrug. Geotermisk energi, god placering i forhold til vindkraft og mange steder gode forudsætninger for bølgekraft.
Overordnet for alle disse naturaktiver er behovet for fælles naturressourcestrategier. Miljøpåvirkninger i ét nordisk land påvirker hele regionen. Minedriften skal håndteres i mere lukkede kredsløb og må ikke tillades at udlede tungmetaller, som forgifter økosystemet og vores værdifulde vand i have, søer fjorde og ikke mindst det sårbare Østersøen. Af samme grund skal landbrugets kvælstof- og fosforudledning begrænses samtidig med at det miljøvenlige landbrug skal have betaling for alle de økosystemtjenester, det yder os. Den klimaproblematiske olie og naturgas skal håndteres inden for de fælles europæiske regelrammer. Strategien for have, søer og vandløb skal have et bredt perspektiv.
Miljøhensynene skal prioriteres.
Der er ingen grund til at tro, at ny teknik som reducerer udledning skulle have en ringere evne til at generere nye job. Snarere tværtimod. Økologisk, økonomisk og socialt bæredygtige investeringer er vores fremtid.
Det bør de nordiske statsministre også tale om, når de mødes på arbejdsmarkedsmødet i Stockholm.