Ekspertgruppen
Beskæftigelsesministeren har d. 5.2.2013 nedsat en ekspertgruppe, med Carsten Koch i spidsen.
Det fremgår af kommissoriet til Ekspertgruppen, at Regeringens overordnede mål med Ekspertgruppens arbejde er at fremme, at
· den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til at bringe den enkelte ledige i varig beskæftigelse hurtigst muligt,
· der skal fokus på relevant opkvalificering, såfremt det er nødvendigt for, at den enkelte ledige står bedre rustet til at opnå varig beskæftigelse,
· den aktive indsats skal sikre, at de ledige overholder deres rådighedsforpligtelse, men indsatsen skal samtidig tage udgangspunkt i den enkelte og i højere grad bygge på tillid,
· beskæftigelsessystemet skal bidrage til, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, de efterspørger,
· beskæftigelsessystemet skal være omkostningseffektivt, så ressourcerne i højere
grad bruges på redskaber, som hjælper den enkelte i job,
Med udgangspunkt i det overordnede mål for Regeringen pålægges Ekspertudvalget at give svar på nedenstående spørgsmål:
1. Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse?
2. Hvordan sikres en meningsfuld beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov– uden at svække princippet om, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet?
3. Hvordan kan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes, herunder hvordan sikres et optimalt jobmatch, fx så virksomhederne får den mest kvalificerede arbejdskraft, og ledige kommer i varig beskæftigelse?
Kursskifte nødvendigt
FTF er enig med Regeringen i, at der er behov for et kursskifte i beskæftigelsesindsatsen og opfatter nedsættelsen af ekspertgruppen som et klart signal om interesse for at finde nye holdbare løsninger.
VK-regeringen omlagde i 00’erne den aktive arbejdsmarkedspolitik, så den alene blev fokuseret på udbuddet af arbejdskraft og på de ledige. Det afgørende succeskriterium for indsatsen var, at de ledige skulle ”ud af offentlig forsørgelse”, og at vejen til job skulle være så kort som mulig.
Den sproglige italesættelse af VK-regeringens ny linje dækkede også over, at opkvalificeringsindsatsen overfor ledige og matchning med den gældende efterspørgsel på arbejdskraft skulle neddrosles. Derfor blev AF-regionerne nedlagt og indsatsen lagt over i kommunale jobcentre, fordi deres indsats i hovedsagen skulle begrænses til at motivere de ledige til at skaffe sig job og at afgive rådighedsafprøvende aktiveringstilbud. Kontakten med virksomheder, overblik over arbejdsmarkedsbehovet, tilrettelæggelse af kompetenceudvikling hos ledige, blev i realiteten afviklet.
Hovedproblemet med VK-regeringens beskæftigelsespolitiske strategi var, at den adskilte udbud af arbejdskraft i form af ledige jobparate fra efterspørgslen på arbejdskraft.
Forestillingen om, at matchningen mellem udbud og efterspørgsel kunne klares på Jobnet ved hjælp af jobopslag og de lediges cv’er, har vist sig at fejle helt. Det skyldes først og fremmest, at forholdet mellem udbud og efterspørgsel er relationelt og løses i et samspil mellem parterne regionalt, de konkrete virksomheder og uddannelsesinstitutionerne.
Efterspørgslen er dynamisk og former sig efter de muligheder, der kan skabes i dialogen mellem aktørerne. Dette samspilsfelt, der før udfoldede sig i AF-regionerne, blev afskaffet definitivt ved transformation af beskæftigelsesindsatsen fra AF til jobcentrene, og i stedet skulle virksomhederne og de ledige ”finde hinanden” på Jobnet. Denne arbejdsmarkedsforståelse har vist sig at være fatal:
– Jobcentrene har kontakt med ledige, men ikke megen kontakt til virksomheder og mangelfuld viden om udviklingen på det regionale arbejdsmarked.
– De ledige modtager i vid udstrækning virkningsløse aktiveringstilbud, der først og fremmest skal virke frastødende i håb om, at de ledige går hurtigere i job (motivationseffekten)
– Strategien løb for alvor ind i problemer da beskæftigelsesefterspørgslen faldt og ledigheden steg i 2010 som led i finanskrisen, og fordi systemet ikke kan omstille den ledige arbejdskraft i en krisetid til nye innovative områder
– Jobcentrene kan hver for sig ikke spille sammen med regionale myndigheder, herunder vækstfora, uddannelsesinstitutioner, større virksomheder mv.
– Erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne bruger ikke beskæftigelsessystemet som et instrument i udviklingen
– Beskæftigelsessystemet har fået et meget dårligt ry som ubrugeligt og nærmest skadeligt i erhvervslivet og i offentligheden generelt.
Kompetenceudvikling af den ledige arbejdskraft har været bevist underkendt i den hidtidige indsats.
Især VK-regeringen henviste til, at undersøgelser viste, at uddannelse var virkningsløs. Det skyldes især, at der mest blev målt på uspecificerede jobsøgningskurser udført af private jobfirmaer, og at der ikke blev gennemført egentlig faglig opkvalificering af ledige med klare beskæftigelsesmål. Det er derfor sparsomt, hvad der er gennemført af valide undersøgelser, der påviser beskæftigelseseffekten af faglig relevant uddannelse af ledige, hvilket også fremgår også af rapport fra Det økonomiske Råd i efteråret 2012. Der er således ikke dokumentation for påstanden om, at faglig relevant uddannelse til ledige skulle være ledighedsfastholdende.
Under alle omstændigheder vil det være nødvendigt at opkvalificere ledige til de jobs, der er realistiske, og som kan opnås i samarbejde med virksomhederne. Som led i opkvalificering gælder også redskaber som jobrotation og løntilskud, som kan give praksiserfaring og konkrete kompetencer.
Hvis ikke der gøres noget alvorligt ved den eksisterende beskæftigelsespolitiske kurs, vil det skade mulighederne for at få beskæftigelse og økonomi i gear. Der er derfor behov for at genopdage og redefinere beskæftigelsesindsatsen i en langt bredere arbejdsmarkedspolitisk kontekst, der inddrager vækst, erhvervsudvikling og kompetencetrends som centrale faktorer.
FTF foreslår en ny kurs
FTF foreslår, at arbejdet med ændringer af beskæftigelsesindsatsen tager afsæt i en ny kurs for beskæftigelsespolitikken.
Ingen skal falde ud
Beskæftigelsessystemet skal bringe ledige tilbage i beskæftigelse indenfor den toårige dagpengeperiode. Det er ikke acceptabelt, at arbejdsmarkedsparate ledige mister deres dagpengeret på et arbejdsmarked, hvor jobomsætningen er ca. 600.000 jobs om året.
Gensidig afklaring og værktøj til afdækning/visitation
Alle ledige skal have ret til en grundig afdækning af egne kompetencemæssige potentialer og muligheder på arbejdsmarkedet. Der udvikles et værktøj til afdækning/visitation af de ledige med det formål at understøtte de lediges og jobcentermedarbejdernes gensidige afklaring af, hvad der bør gøres. Den lediges behov skal i centrum. Værktøjet hverken kan eller skal give absolutte svar eller determinere løsninger.
Ret til en individuel job- og uddannelsesplan
Alle ledige skal efter screening og afklaringssamtale have ret til en individuel job- og uddannelsesplan med bl.a. ret til jobrettet uddannelse. Job- og uddannelsesplanen sætter rammen for rettigheder og pligter for de ledige.
Afskaffelse af ret og pligtaktivering ved 3 og 9 måneders ledighed
Ret- og pligtaktiering ved 3-måneders- og 9-måneders ledighed afskaffes og erstattes af en tidligt udarbejdet individuel job- og uddannelsesplan med rettigheder og pligter til den ledige.
Tillid og motivation
Kontakten med de ledige skal baseres på tillid og opbygge de lediges motivation og drivkraft for at opnå job. Motiverende samtaler og coaching er metoden i samtaler og kontakt mellem jobcentre/a-kasser og ledige.
Tværkommunal virksomhedskontakt
Virksomhedskontakt skal sikre, at det igen bliver muligt at matche udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet og dermed også at inddrage virksomhederne langt bedre i arbejdsmarkedspolitikken. Obligatorisk tværkommunalt samarbejde mellem jobcentrene skal gøre det muligt at etablere den nødvendige virksomhedskontakt, f.eks. gennem tværkommunale teams organiserer en effektiv virksomhedskontakt.
Samordning af vækst, uddannelse og beskæftigelse
Vækst, beskæftigelsesindsats og uddannelse skal samordnes og koordineres. Derfor skal Vækstfora, uddannelsesinstitutioner og De regionale Beskæftigelsesråd gennemføre kontinuerlig job- og kompetenceovervågning i regionerne med henblik på identifikation og tydeliggørelse af job- og vækstområder. Redskabet anvendes af jobcentre som retningsgivende for indsatsen.
Matchningsenheder i jobcentrene
Jobcentrene skal kunne levere den ønskede arbejdskraft til virksomhederne. Derfor skal det via lovgivning sikres, at jobcentrene etablerer matchningsenheder i jobcentrene, således at ledige jobs og jobåbninger kvalificeret kan matches med potentielle ledige.
Medarbejderne skal kvalificeres
Medarbejderne i jobcentrene skal kvalificeres til de nye opgaver og til at sætte den ledige bag roret for indsatsen. Indsigt i arbejdsmarkedsforhold, virksomhedsbrancheforhold, rekrutteringsmekanismer i brancher skal tilvejebringes ligesom beherskelse af motiverende samtaler og coaching bliver en fundamental kompetence.
A-kasserne med i indsatsen
A-kassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen skal udnyttes så vidt muligt. De eksisterende muligheder for, at a-kasser og jobcentre kan aftale hensigtsmæssige opgavefordelinger skal videreudvikles og muligheden for at a-kasserne kan overtage/gå mere aktivt ind i opgaveløsningen skal konkret afsøges.
Løntilskudsjob
Løntilskudsjobs i offentlige virksomheder virker ledighedsfastholdene. Løntilskud i den private sektor anvendes omvendt som rekrutteringsmetode. Derfor skal løntilskudsjob i offentlige virksomheder ændres så et løntilskudsjob altid efterfølges af ordinært job af mindst samme varighed som løntilskudsjobbet.
Virksomhedspraktik
Virksomhedspraktik anvendes ofte som aktiveringsparkering. Derfor skal virksomhedspraktik til arbejdsmarkedsparate kun anvendes som ”snusepraktik” i højest 4 uger og kan efterfølges af løntilskudsjob eller ordinær beskæftigelse.
Jobrotation
Jobrotation har en høj beskæftigelseseffekt. Jobrotation anvendes imidlertid kun i ringe grad af private arbejdsgivere og kan udnyttes i yderligt omfang i den offentlige sektor. Derfor skal arbejdsgivere i en private og offentlige sektor, der sætter medarbejdere på kursus, altid kontaktes af tværkommunale virksomhedsteams med tilbud om ansættelse af jobrotationsvikar.
Væk med overflødig kontrol
Den ugentlige registrering af jobsøgning på Jobnet afskaffes. Ledige skal i den gældende ordning hver uge bekræfte på Jobnet, at de er aktivt jobsøgende. Ellers bortfalder dagpengene. Den ugentlige bekræftelse er proforma kontrol og medfører kun administrativt besvær.