Institutionsakkrediteringen og kriteriernes formål
Institutionsakkrediteringens formål er at vurdere i hvilken grad en uddannelsesinstitutions interne kvalitetssikringssystem er velfungerende. En institutionsakkreditering sætter derfor fokus på de tiltag, som en uddannelsesinstitution har iværksat for at sikre og udvikle kvaliteten i de uddannelser, der gennemføres.
Formålet med dette notat er at udpege de ”nedslagspunkter”, som FTF finder centrale ved institutionsakkreditering. Et kriterie forstås som det fokuspunkt det eksterne akkrediteringspanel skal undersøge og vurdere. Det er på grundlag af vurderingen af det samlede sæt af kriterier, at akkrediteringspanelet skal foretage sin vurdering af, hvor godt og effektivt institutionens interne kvalitetssystem sikrer kvaliteten i de udbudte uddannelser.
Forslag til lov om institutionsakkreditering og kriterier
Lovforslaget slår fast, at en institutionsakkreditering skal foretages ud fra centralt fastsatte kriterier, der har fokus på uddannelsesinstitutionens løbende og systematiske arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Det understreges, at akkrediteringen skal undersøge om institutionen i praksis leverer denne kvalitet og relevans. Akkrediteringen skal derfor vurdere i hvilken grad kvalitetssikringssystemet sikrer bl.a. uddannelsernes videngrundlag, pædagogiske kvalitet og faglige niveau.[1]
Loven fastslår som udgangspunkt at kriterierne, der skal anvendes ved akkreditering, skal opfylde de fælles europæiske kvalitetssikringsstandarder[2].
Kriterierne skal fastsættes således at uddannelsesinstitutionerne kan udvikle deres kvalitetssikringssystemer med respekt for egne særlige karakteristika.
Kriterierne skal sikre, at uddannelser, der sigter på beskæftigelse indenfor lovregulerede erhverv og autorisationsbelagte erhverv, opfylder de stillede krav og at der føres dialog herom med den relevante myndighed.
Kriterierne opdeles dels i kriterier for kvalitet, dels for relevans.
Kriterierne om kvalitet skal bl.a. omhandle institutionens interne kvalitetssikring af det samlede forløb af uddannelserne og uddannelsesudbuddene. Det siges eksplicit at kvalitetssikringen skal omfatte uddannelsernes kliniske undervisning og praktik.
Kriterierne skal ligeledes sikre at institutionens evne til at afdække og løse kvalitetsproblemer på enkeltuddannelser vurderes ved akkrediteringen.
Kriterierne for relevans skal omhandle institutionens sikring af, at uddannelserne og uddannelsesudbuddene afspejler arbejdsmarkedets behov. Ved en institutionsakkreditering skal institutionen dokumentere at den i relation til de eksisterende uddannelser og udbud indgår i løbende dialog med aftagere og dimittender. Institutionen skal ligeledes have fokus på dimittendernes arbejdsmarkedssituation, herunder beskæftigelses- og ledighedsgrader.
Kriterier skal tage hensyn til målet om at mindske bureaukrati.
FTF forslag til kriterier
Med udgangspunkt i lovens overordnede principper for fastsættelse af kriterierne for institutionsakkreditering foreslås følgende:
1. Institutionens grundlag for kvalitetssikring
Kriterie:
· Institutionens kvalitetssikringsstrategi og politik skal omfatte alle relevante mål og værktøjer, der fremmer kvalitet og relevans, herunder sikre inddragelse af uddannelsernes interessenter.
Kriteriet indebærer, at institutionens bestyrelse har truffet beslutning om en samlet kvalitetssikringsstrategi og politik, der er udarbejdet i dialog og samarbejde med uddannelsernes forskellige interessenter. Hvor der er etableret uddannelsesudvalg er det afgørende at inddrage uddannelsesudvalgene i udformningen af strategien og at sikre, at udvalgene indgår i det løbende og systematiske arbejde med kvalitetssikringen.
For at opfylde lovens eksplicitte mål om kvalitetssikrings i praksis er det afgørende at institutionens kvalitetssikringssystem systematisk er genstand for evaluering og dialog på institutionen og i samarbejdet med eksterne interessenter, herunder aftagere og faglige organisationer.
For at fremme at institutionens kvalitetssikringssystem bliver et aktivt redskab på institutionen og en platform for samarbejde med de eksterne interessenter skal der være nem og offentlig adgang til den vedtagne strategi og politik, samt øvrige dokumenter bl.a. resultatet af gennemførte evalueringer mv.
Kriterie:
· Institutionen har implementeret et entydigt ledelsesansvar for og organisatorisk placering af kvalitetssikringsopgaven.
Loven lægger afgørende vægt på, at det er tydeligt hvor det ledelsesmæssige ansvar for kvalitetssikringen af de enkelte uddannelser er placeret i organisationen. En entydig ansvarsplacering vil kunne understøtte den løbende dialog om kvaliteten i uddannelsen og dermed fremme målet om kvalitetssikring i praksis. Kriteriet skal også vurdere den faktiske implementering af ansvaret, herunder ansvarsfordelingen på institutionens forskellige niveauer.
2. Sikring af uddannelsernes kvalitet
Kriterie:
· Kvalitetssystemet skal omfatte den enkelte akademi- og professionsbacheloruddannelses samlede forløb, herunder kvalitetssikringen af den enkelte uddannelses kliniske undervisning og praktik
Målet med kriteriet er at sikre, at der foretages en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet set i forhold til de fastsatte didaktiske og uddannelsesmæssige mål, herunder uddannelsens særlige karakteristika.
I forhold til akademi- og professionsbacheloruddannelserne er det afgørende, at der i samarbejde med klinikken og praktiksteder er etableret mekanismer, der sikrer kvaliteten i uddannelsens kliniske og praktiske dele. Det kan være fastlagte kvalitetskrav til og etablerede procedurer for godkendelse af praktik/klinik steder, herunder krav om uddannede praktikvejledere
Som et led i opfyldelsen af kriteriet kan den ansvarlige faglige leder for uddannelsen f.eks. udarbejder en årlig skriftlig vurdering af uddannelsens kvalitet, der behandles i det relevante uddannelsesudvalg. Vurderingen skal omfatte uddannelsens mål, indhold, tilrettelæggelse, praktik/klinikken og gennemførelse.
Kriterie:
· Systematisk og kontinuerlig indsamling og anvendelse af viden og erfaringer om de enkelte uddannelsers kvalitet.
Institutionens kvalitetssikringssystem skal indeholde metoder og værktøjer til løbende at oparbejde viden på områder, der har betydning for den enkelte uddannelses kvalitet. Indsamling og oparbejdelse af viden skal bl.a. omfatte ressourceanvendelsen til undervisningens gennemførelse, frafald/gennemførelse, studietid mm. Kriteriet indebærer også, at der anvendes studentertilfredshedsundersøgelser, censorrapporter og aftager-, dimittend- og organisationsundersøgelser.
I kriteriet indgår også et krav om anvendelse af den opnåede viden dvs. hvordan den omsættes i konkrete tiltag og forandringer i uddannelsernes indhold og pædagogik.
Resultatet af den systematiske og kontinuerlige indsamling af viden drøftes i uddannelsesudvalg og bestyrelse.
Den oparbejdede viden skal være offentlig tilgængelig.
Kriterie:
· Systematisk og kontinuerlig udvikling af uddannelsernes videngrundlag.
Et vigtigt led i at sikre uddannelsernes kvalitet omhandler evnen til at udvikle det videngrundlag, som uddannelsen bygger på. Institutionsakkrediteringen må derfor have fokus på hvordan den løbende opdatering og udvikling af uddannelsernes videngrundlag foretages af institutionen, herunder effekten på uddannelsens kvalitet. Uddannelsens videngrundlag skal løbende fornys gennem anvendt forskning og udviklingsarbejder.
Underviserne er nøglepersoner når det gælder uddannelsernes udvikling og det er derfor afgørende, at der er etableret de nødvendige vilkår og rammer for undervisernes løbende opkvalificering og deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter. En vigtig kilde til fornyelse er også de studerendes muligheder for at deltage i udviklings- og forskningsprojekter.
Kriterie:
· Sikring af diplom-, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelsernes nationale niveau og profil
Den nationale kvalifikationsramme udgør et vigtigt værktøj til at vurdere uddannelsernes kvalitet først og fremmest med hensyn til, om uddannelsen når det fastsatte nationale niveau og den ønskede profil. Rammen skal derfor indgå i institutionens kvalitetsarbejde.
Det skal ligeledes være fokus på det tværinstitutionelle samarbejde om de enkelte uddannelsers studieordninger og øvrige samarbejde om den enkelte uddannelse. Dette samarbejde har stor betydning for at sikre den nationale kvalitet af akademi- og professionsbacheloruddannelserne.
Kriterie:
· Sikring af at uddannelser, der sigter på lovregulerede og autorisationsbelagte erhverv opfylder de stillede krav.
For uddannelser, der sigter på lovregulerede og autorisationsbelagte erhverv skal der være etableret løbende dialog og samarbejde med den relevante myndighed.
3. Sikring af uddannelsernes relevans
Kriterie:
· Uddannelserne skal afspejle samfundets og arbejdsmarkedets behov.
Et centralt mål for kvalitetssikringssystemet er, at sikre uddannelsens relevans i forhold til såvel brede samfundsmæssige behov som det erhverv og den profession dimittenden skal beskæftiges indenfor.
Kriteriet skal fremme en bred uddannelsespolitisk drøftelse indenfor uddannelsesinstitutionens forskellige uddannelsesmiljøer om enkeltuddannelsers eller uddannelsesområders samspil med de samfundsmæssige behov, f.eks. om bedre sammenhæng i det videregående uddannelsessystem og om de konkrete behov for ændringer, der udspringer af det beskæftigelsesområde uddannelsen sigter på.
Kriteriet skal sikre, at der er etableret metoder til løbende at oparbejde viden om dimittendernes beskæftigelsesgrad og udvikling i ansættelsesområderne.
Der skal yderligere være etableret et formaliseret samarbejde mellem institutionen og uddannelsernes eksterne interessenter bl.a. aftagere og faglige organisationer, der løbende kan drøfte behovet for nye uddannelser eller ændringer i eksisterende uddannelserne. På akademi- og professionsbacheloruddannelserne skal uddannelsesudvalgene anvendes til dette samarbejde.
Ved udvikling af nye uddannelser, der ikke falder ind under et eksisterende udvalg, kan der f.eks. etableres et ”udviklingsforum” med deltagelse af de relevante interessenter, herunder faglige organisationer.