Regeringen har indgået en aftale om en reform af kontanthjælpssystemet med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. I det følgende gennemgås de væsentligste ændringer i det nye kontanthjælpssystem. 

Det helt afgørende fokus i aftalen er, at unge skal have en uddannelse, at flere bliver en del af arbejdsfællesskabet, at kontanthjælpsmodtagere skal gøre nytte i samfundet for kontanthjælpen, og at kontanthjælpsmodtagere med andre og komplicerede problemer end ledighed skal have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, der skal være rettet mod at forbedre mulighederne for at få en uddannelse eller et job. Satserne på de forskellige ydelser reduceres især for de unge, fordi det gældende ungebegreb i kontanthjælpssystemet udvides fra 25 år til 30 år og for alle samlevende over 25 år i ægteskabslignende forhold.

Ny og skarpere visitationsmodel

Den nugældende visitation til tre matchgrupper afskaffes og erstattes af to spor. Det ene spor er unge under 30 år, der senest en uge efter de har henvendt sig om at få hjælp, skal vurderes i forhold til, om de er uddannelsesparate eller aktivitetsparate. De uddannelsesparate bliver pålagt selv at komme med forslag til uddannelser, søge om optagelse på en eller flere uddannelser og gennemføre en konkret uddannelse. De aktivitetsparate unge har andre problemer end ledighed, og er vurderet til ikke umiddelbart at være parate til at gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. De skal have en individuelt tilrettelagt uddannelsesrettet indsats. Denne gruppe skal efter tre måneder igennem en ny grundigere visitation med henblik på en afdækning af barrierer på deres uddannelsesvej, så de kan få den rette hjælp til at komme videre. 

Det andet spor er voksne over 30 år og unge med en uddannelse. Voksne over 30 år og unge med en uddannelse, der vurderes arbejdsmarkedsparate, betegnes fremover som jobparate. Voksne over 30 år og unge med en uddannelse, der vurderes ikke arbejdsmarkedsparate, betegnes aktivitetsparate. Alle voksne kontanthjælpsmodtagere og unge med kompetencegivende uddannelse skal udarbejde et CV. 
FTF-vurdering
Den nye visitationsmodel udmærker sig ved at have et langt skarpere fokus på uddannelse for de unge, der søger om økonomisk hjælp, og den indebærer en hurtigere afklaring af, hvem der har behov for en særlig indsats, der kan udvikle enten arbejdsevnen eller evnen og forudsætningerne for at gennemføre en uddannelse. 
Uddannelsesrettet indsats for unge
De unge uddannelsesparate under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse får ret og pligt til at indgå en aftale med jobcenteret, der indebærer, at den unge har pligt til at finde en relevant uddannelse, søge om optagelse og gennemføre uddannelsen. Kontanthjælpen afskaffes og erstattes af uddannelseshjælp. Et pålæg indebærer således, at de ved start på uddannelsen overgår til de samme økonomiske vilkår som andre med SU, elevløn eller lignende. 
De unge aktivitetsparate, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate eller har de nødvendige forudsætninger for at starte på en uddannelse, skal have tilbud om individuelt tilrettelagte forløb, der kan medvirke til at gøre dem parate til at gennemføre en uddannelse. Efter tre måneder får de ret til et aktivitetstillæg i de uger, hvor de deltager i et aktivt tilbud eller mentorstøtte. Dermed kommer ydelsen op på den nugældende ungeydelse. 
Alle unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse skal have testet deres læse-, skrive- og regnekompetencer, og hvis testen viser et behov for opkvalificering, har kommunen pligt til at tilbyde de unge kurser, der giver dem de nødvendige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse.  
Indsatsen i aftalen indeholder en række initiativer, der skal sikre, at de unge ikke blot bliver stillet overfor et påbud om at tage en uddannelse. Det drejer sig fx om uddannelsesafklarende og understøttende tilbud, mentorstøtte i overgangen til ordinær uddannelse og undervejs. De unge får ret til rådgivning og vejledning for at sikre et fortsat uddannelsesfokus og fremdrift i uddannelsen. 
De aktivitetsparate unge skal have en koordineret og systematisk uddannelsesrettet indsats, der tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og udfordringer. Parallelt hermed skal de have socialfaglig hjælp til at løse evt. boligproblemer, misbrug eller andre helbredsproblemer. De enkelte får desuden ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af kommunale forvaltninger og andre myndigheder. 
De aktivitetsparate unge skal møde personligt op til en samtale hver anden måned. 
Unge enlige forsørgere vil få særlig støtte til at tage en uddannelse, uanset om de er uddannelsesparate eller aktivitetsparate. 
FTF-vurdering
Det er et godt og rigtigt forslag, at alle unge under 30 år skal have uddannelse som mål for deres vej til arbejdsmarkedet, uanset om de karakteriseres som uddannelsesparate eller aktivitetsparate, og at de skal tilbydes den nødvendige hjælp og støtte til at opnå målet om uddannelse. 
FTF støtter derfor kravet om, at alle uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse, går i gang med en uddannelse. I forhold til de aktivitetsparate unge uden uddannelse er det helt afgørende, at de får et individuelt behovsbestemt forløb og supplerende støtte- og opfølgningsforanstaltninger, der kan motivere og kvalificere den enkelte til fortsat at nå målet om at gennemføre en uddannelse. 
FTF kan dog ikke tilslutte sig den markante reduktion i ydelserne. Som en undtagelse bakker vi op om, at unge uddannelsesparate overgår til SU, når de starter på uddannelsen, hvor der samtidig kan gives behovsbestemt støtte efter SU- og SPS-reglerne (specialpædagogisk støtte). For de jobklare unge er det urimeligt, at den kraftigt nedsatte hjælp til forsørgelse begrundes med, at der skal være et økonomisk incitament til at arbejde, når der faktuelt ikke er noget arbejde at få som alternativ til offentlig forsørgelse.  Det er FTF’s vurdering, at langt de fleste kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde også gerne vil arbejde. 
Nyt kontanthjælpssystem for voksne og unge med uddannelse
Der skal bruges færre ressourcer på de jobparate over 30 år og unge med en uddannelse de første tre måneder af ledighedsperioden. De skal koncentrere sig om at søge jobs og stå til rådighed for job. Jobcentrene skal formidle konkrete job til målgruppen af jobparate.
Hvis de ikke finder et job inden for de første tre måneder, bliver de pålagt at arbejde for kontanthjælpen. Enten i en nytteindsats, virksomhedspraktik eller i et arbejde med løntilskud. Nytteindsats er job på kommunale arbejdspladser, der maksimalt kan have en varighed på 13 uger. Varigheden af offentlige løntilskudsjob nedsættes til seks måneder, hvor grænsen i dag er 12 måneder. Ydelsen under offentligt løntilskud kan ikke overstige kontanthjælpen, hvorved ydelsen sidestilles uanset, om det drejer sig om arbejde i nytteindsats eller i job med offentlig løntilskud.
De ufaglærte voksne vil få tilbudt en særlig indsats, der kan forbedre deres muligheder for at få et job.
De aktivitetsparate voksne og unge med uddannelse, som har komplekse problemstillinger vil fremover blive betragtet som de øvrige aktivitetsparate. De skal tilbydes en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, der fokuserer på at løse de barrierer for job, der udspringer af sociale, familiemæssige, økonomiske og sundhedsmæssige problemer.
Særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere som fx personer med psykiske lidelser får ret til en tilknyttet udskrivningskoordinator før, under og efter udskrivningen. Koordinatoren skal hjælpe borgeren med at genetablere et normalt hverdagsliv. På samme måde og med samme formål får personer, der er i fængsel ret til en udslusningskoordinator før, under og efter de bliver løsladt.
De voksne kontanthjælpsmodtagere over 30 år får uændret voksen kontanthjælp. Jobparate unge med en uddannelse får en ydelse svarende til den nuværende ungesats, der er højere end SU-niveauet.
FTF-vurdering
Det er en fornuftig prioritering, at jobcentrene ikke skal bruge så mange ressourcer på de jobklare kontanthjælpsmodtagere med en uddannelse, der selv er aktive med at søge job i den første ledighedsperiode.
FTF mener, at job i en nytteindsats kun giver mening, hvis der er et jobperspektiv i tilbuddet.  Desuden er det helt afgørende, at nytteindsatsen ikke medfører fortrængning af ordinært ansatte.
Det er FTF’s forventning, at de aktivitetsparate med komplicerede problemstillinger vil blive vurderet af de nye rehabiliteringsteams i kommunerne med en indstilling om at gennemgå et ressourceforløb, hvor de får en styrket helhedsorienteret indsats, der allerede rummer tværfaglige initiativer indenfor socialfaglig støtte, sundhed, uddannelse og beskæftigelse.
Den socialpsykiatriske indsats med udskrivnings- og udslusningskoordinatorer er en særdeles positivt nytænkning, som der er stort behov for, og som kan forebygge tilbagefald for både de psykiatriske patienter og de kriminelle.
FTF vil desuden støtte initiativer, der udvider oprettelse af socialøkonomiske virksomheder, hvor den mest sårbare gruppe kan få tilbudt et meningsfuldt arbejdsfællesskab, uden anvendelse af sanktioner, hvis de ikke kan leve op til de forventede målsætninger om udvikling af deres arbejdsevne.   
Samlevende får gensidig forsørgerpligt
Aftalen indfører gensidig forsørgerpligt for samlevende par, der begge er fyldt 25 år, svarende til gældende regler for gifte ægtefæller. Forsørgerpligten skal gælde, når én i et parforhold søger om enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Hvis samleveren har indkomst eller formue, skal han/hun forsørge den samboende. Der skal etableres et klart administrationsgrundlag for ordningen med henblik på at sikre borgernes retssikkerhed. 
FTF-vurdering
FTF er imod forslaget, der giver samlevende gensidig forsørgelsespligt, da det vil igangsætte et bureaukratisk kontrolsystem af de ”ægteskabelige” forhold og skabe barriere for, at enlige kontanthjælpsmodtagere kan finde en samlivspartner, der samtidig er indforstået med at få en forsørgerpligt
Desuden vil indførelse af en gensidig forsørgerpligt for samlevende betyde, at en større gruppe af de forsikrede ledige, der mister dagpengeretten efter to år, ikke vil være berettiget til kontanthjælp, fordi deres samlever har formue eller tjener for meget.
FTF mener, der i det mindste bør indføres en længere karensperiode, hvor samboende undtages fra den gensidige forsørgerpligt. Mange personer fra forliste ægteskaber, der går ind i nye forhold, kan ofte være usikre på, om det nye parforhold er holdbar, og betragter måske hinanden mere som kærester end som ægtefolk, specielt i den første tid med samme adresse. De har som samboende trods alt ikke afgivet ægteskabsløftet til hinanden.
Skærpede sanktionsregler
Rådighedsregler skærpes yderligere for de uddannelses- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvis de gentagne gange uden rimelig grund udebliver til de aktiviteter, der er aftalt eller til samtale i jobcenteret. Sanktionen kan indebære, at de mister retten til kontanthjælp eller uddannelseshjælp i op til tre måneder. Hvis de gentagne gange har meldt sig syge i forbindelse med aktive tilbud, skal kommunerne vurdere deres rådighed.
FTF vurdering
FTF mener, det er rimeligt at dem, der er uddannelses- eller arbejdsmarkedsparate, får en skærpet pligt til at udnytte deres evner og jobmuligheder, så de kan forsørge sig selv. Hvis de helt bevidst fravælger det, skal de ikke samtidig kunne få udbetalt økonomisk hjælp fra det offentlige. Det forudsætter dog, at det står helt klart, at modtageren ikke vil eller ønsker at indgå i kommunens påbud og aktiviteter, og at borgeren er skriftligt og grundigt vejledt om konsekvenserne af sit valg.
Økonomi og ikrafttrædelse
Kontanthjælpsreformen vil medføre en offentlig budgetforbedring på godt ½ mia. kr. i 2014 stigende til 1,2 mia. kr. i 2020 og en beskæftigelseseffekt på ca. 4.500 personer og en uddannelseseffekt på ca. 4.400 personer i 2020.
Den lovgivning, der skal udmønte aftalen træder i kraft 1. januar 2014. Dog er der elementer, der først træder i kraft i løbet af 2014 eller senest 1. januar 2015.