8.000 kroner om året. Så mange penge risikerer de fleste lærere på de frie skoler at miste i løn, hvis regeringen griber ind i konflikten, vurderer Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL). Forbundet organiserer ca. 10.000 statsansatte lærere ved private grundskoler og efterskoler.

Modsat folkeskolelærerne har de et midlertidigt lønsystem fra 2008 som en del af deres overenskomst. FSL vil gerne have et nyt lønsystem, men nåede ikke at få en aftale med den statslige arbejdsgiver på plads, inden konflikten brød ud. Derfor kan medlemmerne af FSL stå uden den midlertidige del af lønsystemet, hvis regeringen griber ind i konflikten.

”Vi ved reelt ikke, hvad der sker, hvis regeringen griber ind. Måske husker regeringen vores midlertidige lønsystem og lader det fortsætte, men risikoen er, at de lancerer et helt nyt lønsystem uden at forhandle eller medtænke vores hidtidige måde at beregne løn på,” siger Uffe Rostrup.

Hvis regeringen vælger at skrotte det midlertidige lønsystem, kommer det til at koste lærerne ved de frie skoler dyrt.

”For den gennemsnitlige lærer vil det betyde en årlig lønnedgang på minimum mellem 7.000 og 8.000 kr. For lærere, der har været i faget i mange år, kan det betyde et løntab på op mod 36.000 kr. om året,” siger Uffe Rostrup.

Skoler kan gå konkurs
I alt 7.632 lærere i Frie Skolers Lærerforening er ramt af lockout. Ligesom hos kollegerne i folkeskolen er deres arbejdsforhold i spil. Men for dem sætter konflikten desuden noget helt anderledes grundlæggende i spil – nemlig selve deres arbejdsplads, skolen.

”Alle vores lærere er ansat af selvejende institutioner, som kan gå konkurs, fordi de både kan miste en del af forældrebetalingen og statstilskuddet her under konflikten,” siger Uffe Rostrup.

Han forklarer, at mange forældre i øjeblikket oplever, at de har betalt for en vare, de ikke får. Men hvis forældrene skal friholdes for at betale under lockouten, vil skolerne samtidig være nødt til at sige farvel til statstilskuddet i perioden. Ifølge loven skal forældrebetalingen nemlig udgøre en fast procentdel af tilskuddet fra staten – så forældrebetalingen kan kun fjernes helt, hvis statstilskuddet til skolerne også helt ophører.

Men ifølge Uffe Rostrup er mange af skolerne afhængige af, at statstilskuddet fortsætter under lockouten, fordi skolerne fortsat har driftsudgifter til bl.a. pedeller, kontorpersonale, køkkenpersonale og husleje.

”Men det er stadigt uklart, hvordan Undervisningsministeriet vil håndtere statstilskuddet under lockouten”, siger han.

Ødelægger et helt særligt år
Uffe Rostrup er dybt frustreret over konflikten. For efterskoleeleverne er det dyrebar tid, der går tabt på et særlig tidspunkt i deres liv. Nogle skoler er lukket helt ned, mens andre hutler sig igennem med ledernes hjælp.

”For alle de unge mennesker, der går på efterskole, betyder det meget, at man griber ind i det år, der skulle være noget helt specielt. Som alle andre elever vil de bare gerne have lærerne og undervisningen tilbage”, siger han.

Uffe Rostrup finder det dybt frustrerende, at lærerne ikke kan opfylde elevernes ønske.

”Lærerne vil tilbage og undervise. De vil gøre skoleåret færdigt på en ordentlig måde. Derfor er det helt vildt træls, at der slet ikke har været nogen forhandling. Og eftersom KL og regeringen alligevel har haft det hele planlagt på forhånd, kan deres indgriben ligeså godt komme nu som senere. Det er bare rigtig øv,” siger Uffe Rostrup.