Regeringen har fremlagt ”Vækstplan DK”, som indeholder initiativer til 10 mia. kr. i 2014 stigende til 15 mia. kr. i 2020, der skal styrke virksomhedernes vilkår. Det drejer sig primært om skatte- og afgiftslettelser for virksomhederne.
Planen er bygget op om tre reformspor: 1. Bedre vilkår for private virksomheder, 2. Øget uddannelsesniveau og højere beskæftigelse samt 3. Modernisering af den offentlige sektor og holdbare offentlige finanser.
Regeringen opstiller på den baggrund målsætninger frem mod 2020: Der skal være en gennemsnitlig årlig BNP-vækst på 2 pct., der skal skabes 150.000 private job, og de offentlige finanser skal være holdbare.
Halvdelen af BNP-væksten skal komme fra bedre rammevilkår for virksomhederne, mens den anden halvdel skal komme fra reformer, som styrker beskæftigelse og uddannelsesniveau.
FTF vurdering – generelt
Grundlæggende bakker FTF op om, at der skabes nye job i den private sektor. Der er dog i planen for lidt fokus på jobskabelse på kort sigt samt en grønnere og mere strategisk profil, der bedre udnytter danske styrkepositioner i den globale konkurrence. Eksempelvis gennem bedre muligheder for offentligt privat samarbejde og mere fokus på energirenovering. Der er i planen lagt op til en lavere vækstramme i den offentlige sektor, hvilket vil lægge et pres på service og velfærd. FTF har tidligere peget på en række forslag til jobskabelse og forbedret konkurrenceevne med et mere målrettet fokus, jfr. link:

Nedsættelse af selskabsskatten
Regeringen vil reducere selskabsskatten gradvist fra 25 pct. til 22 pct. Det vil betyde, at selskabsskatten får samme niveau som i Sverige, der for nyligt har sat den ned til 22 pct. Generelt er selskabsskattesatserne i EU-landene reduceret over en årrække, ligeledes i Danmark, hvor den i 1985 var på 50 pct.
Nedsættelsen af selskabsskatten vil koste 1,2 mia. kr. i 2014 stigende til 4 mia. kr. i 2020. Heri er modregnet, at regeringen samtidig vil øge lønsumsafgiften for den finansielle sektor, samt at reduktionen af selskabsskatten ikke omfatter virksomheder, der udvinder olie.
FTF vurdering
Det kan undre, at regeringen i en vækstplan, der skal øge beskæftigelsen, vælger at bruge ca. 40 pct. af finansieringen af det samlede initiativ til nedsættelse af selskabsskatten. Der er bred enighed om, at det har meget ringe effekt i forhold til jobskabelse, hvilket både OECD og de økonomiske vismænd har understreget. Meget tyder derfor på, at lettelserne primært har til formål at fremme tillid blandt de danske virksomhedsejere. Når regeringen så samtidig vælger at lade lettelsen for den finansielle sektor erstatte af en øget lønsumsafgift, fortoner målsætningen om jobskabelse sig. Øget lønsumsafgift i den finansielle sektor vil skubbe til en udvikling, hvor sektoren reducerer antallet af ansatte samt outsourcer opgaver til lande, hvor lønsumsafgiften ikke findes. Forslaget vil medvirke til at reducere beskæftigelsen i den danske finansielle sektor.
Selektive lempelser for erhvervslivet
Regeringen ønsker, med Vækstplan DK, at sænke omkostningerne for virksomhederne for at forbedre deres konkurrenceevne.
Det skal ske ved, at virksomhedernes produktionsrelaterede afgifter på energi mv. sænkes, at den vægtbaserede emballageafgift afskaffes, skattekreditten øges for forsknings- og udviklingsaktiviteter, virksomhedernes fradrag for hotelmoms øges fra 50 til 75 pct., der skabes bedre forhold for erhvervsdrivende fonde ved overtagelse af virksomheder, spildevandsomkostninger for store virksomheder sænkes, kørselsafgifter for lastbiler vil ikke blive indført, og jernbanegodstransporten skal støttes.
Disse lempelser vil samlet være på knap 5 mia. kr. i 2020 og med yderligere lempelser i takt med adfærdsændringer. Dertil kommer, at regeringen tilkendegiver, at der nu skal være stabilitet omkring den fremadrettede erhvervsbeskatning.
FTF vurdering
FTF mener, at det kan være fornuftigt at reducere afgifter på en række områder, eksempelvis virksomhedernes fradrag for hotelmoms der øges fra 50 til 75 pct. Regeringen forringer dog med et par af forslagene den grønne profil, som Danmark er kendt for, hvilket er overraskende.
FTF har, jfr. link ovenfor, peget på en række tiltag, der efter FTF’s opfattelse har en god jobskabelseseffekt, herunder også målrettede afgiftslettelser som fx afskaffelse af NOx-afgiften, afskaffelse af G-dage, nedsættelse af afgift på industriel overskudsvarme og nedsættelse af arbejdsgivernes sygefraværsbetaling for arbejdsmiljøcertificerede virksomheder.
Indsats på danske styrkepositioner
Regeringen har nedsat i alt 8 vækstteams inden for danske styrkepositioner, bl.a. kreative erhverv, sundheds- og velfærdsløsninger, energi og klima og IKT. Hvert team afleverer anbefalinger til regeringen, som derpå laver en vækstplan til styrkelse af vækstvilkårene inden for hver af de givne brancher. Som opfølgning på dette arbejde vil regeringen nu afsætte 75 mio. kr. årligt i 2013 og 2014.
FTF vurdering
Det er godt at satse strategisk på danske styrkepositioner, og FTF har deltaget aktivt i flere af områderne, som nu behandles af vækstteams. I en samlet vækstplan på 10-15 mia. kr. virker det dog ret beskedent at anvende i alt 150 mio. kr. på danske styrkepositioner. Det havde været mere perspektivrigt for væksten at satse mere målrettet på de områder, hvor Danmark har særligt globale styrker eksempelvis indenfor biotek.
Offentlige investeringer
De offentlige investeringer skal øges med 2 mia. kr. i 2014, stigende til 4 mia. kr. i 2020. I 2014 skal investeringerne foretages i kommunerne, hvor det er aftalt med KL, at de 2 mia. kr. i investeringer tilvejebringes gennem et tilsvarende fald i kommunernes serviceudgifter. Det betyder altså at den model, der allerede er aftalt for 2013, videreføres i 2014.
FTF vurdering
FTF er tilhænger af, at man øger de offentlige investeringer, herunder det kommunale anlægsloft. Offentlige investeringer er et de mest sikre og hurtigtvirkende redskaber, man kan bruge til at skabe vækst og beskæftigelse.
FTF er dog imod, at investeringerne i både i 2013 og 2014 skal finansieres af en reduktion af kommunernes serviceudgifter. Det vil i kombination med de reducerede vækstrater for den offentlige sektor forringe mulighederne for, at der kan leveres de service- og velfærdstilbud til borgerne, som de med rette kan forvente. Konsekvensen vil være et forøget pres på de offentlige ansatte.
Alternativt kan der peges på, at det principielt er muligt at finansiere de kortsigtede og midlertidige initiativer inden for det økonomiske råderum regeringen har – også i forhold til EU’s krav til de offentlige finanser.
Almene boliger
Regeringen vil forøge Landsbyggefondens renoveringsramme med 4 mia. kr. i 2013, så der kan ske yderligere renoveringer af almene boliger. Både i 2011 og 2012 har man også øget investeringsrammen.
FTF vurdering
Der er godt at fremrykke yderligere investeringer i de almene boliger, hvilket FTF også har peget på i sit indspil til vækstplanen.
Boligjobordning i 2013 og 2014
Boligjobordningen stoppede med udgangen af 2012, men den skal nu genindføres i 2013 og 2014, hvormed man fortsat kan få et skattefradrag på 15.000 kr. pr person pr. år. Det skal give øget beskæftigelse i håndværks- og servicevirksomheder og samtidig bidrage til energirenoveringer i private boliger. Initiativet koster ca. 1,5 mia. kr. årligt.
FTF vurdering
FTF støtter en videreførelse af boligjobordningen, men mener at den burde have været målrettet grønne og energibesparende investeringer i private boliger.
Grønne klimatiltag
Vækstplanen indeholder forskellige grønne tiltag. Det drejer sig om, at der nu skal stilles krav om fjernaflæste elmålere, der afsættes 50 mio. kr. til energirenoveringer af statslige bygninger, og så indføres et nyt koncept, der skal effektivisere energi spareindsatsen. Det betyder bl.a., at ”grønne aktører” skal give bygningsejere en samlet pakke med forslag til energibesparelser. Der afsættes i alt 50 mio. kr. i 2013-15 til initiativet.
FTF vurdering
De grønne initiativer i planen er udmærkede men tilhører småtingsafdelingen. Planen burde som helhed have haft en lang tydeligere grøn profil, fordi det både kunne skabe vækst og beskæftigelse og samtidig understøtte Danmarks klimamæssige omstilling.  
FTF har bl.a. foreslået, at boligjobordningen målrettes grønne investeringer, og at der sættes skub i ESCO-samarbejder mellem offentlige og private om energirenoveringer i offentlige bygninger. Desuden har FTF foreslået et certificeret korps af Greentech-ambassadører og grønne kvarterløft.
Hurtigere byggesagsbehandling
Regeringen vil skabe en mere effektiv og ensartet byggesagsbehandling i kommunerne. Baggrunden er, at der er store forskelle mellem kommunerne på sagsbehandlingstider og gebyrstørrelser. Det foreslås derfor at oprette en ensrettet gebyrmodel, så kommunerne opkræver gebyrer efter tidsforbrug. Samtidig skal byggesagsbehandlingen effektiviseres med øget brug af digitale systemer, ligesom mulighederne for tværkommunale centre for byggesagsbehandling skal afdækkes.
FTF vurdering
Det kan være en god ide at lave en mere ensrettet gebyrmodel, ligesom øget digitalisering på området også lyder fornuftigt. Til gengæld er det en dårlig ide at samle byggesagsbehandlingen i tværkommunale centre. Sagsbehandlingen kræver kendskab til lokale forhold og lokalplaner mv. i den enkelte kommune, og det vil derfor være uhensigtsmæssigt at fjerne sagsbehandlingen fra kommunerne.
Det offentlige forbrug
Regeringen ønsker med Vækstplan DK ikke kun at rette initiativer mod erhvervslivet, men peger også på, at de vil sikre fortsat plads til balanceret vækst i det offentlige forbrug på ca. 1,0 pct. i 2013, 0,4 pct. i 2014, 0,5 pct. i 2015, 0,6 pct. i 2016, 0,7 pct. i 2017 og ¾ pct. årligt i 2018-2020. Herudover skal moderniseringsinitiativer inden for blandt andet digitalisering, effekter, regulering mv. forbedre den offentlige service.
FTF vurdering
Regeringens nye mål for væksten ligger klart under det niveau, der tidligere er blevet lovet, hvilket kan betyde offentlige besparelser og serviceforringelser.
FTF kan godt leve med en lidt lavere vækst i den offentlige sektor i en periode, hvis målet er at skabe flere job nu og her, samt at der sikres råd til velfærden på længere sigt. Men jobskabelseseffekten på kort sigt af erhvervsskattelettelser er i planen ikke gode nok. Vækstplanen giver derfor de private virksomheder et kæmpe ansvar for at skabe job nu, så initiativerne til 10 mia. kr. rettet mod virksomhederne ikke er spild af gode offentlige kroner
Modernisering af den offentlige sektor
Samtidig med den reducerede forbrugsvækst skal der sættes yderligere skub i moderniseringen af den offentlige sektor.
Regeringen har hidtil haft et mål om at frigøre 5 mia. kr. frem mod 2020 gennem modernisering af den offentlige sektor. Redskaberne er bl.a. effektfokus, velfærdsteknologi, digitalisering, arbejdstidsregler og arbejdsforhold, offentlig-privat samarbejde, afbureaukratisering, indkøb og økonomistyring.
Målet bliver nu mere end fordoblet, så der skal frigøres 12 mia. kr. frem mod 2020 til forbedring af den offentlige service. Det lader altså til, at alle de frigjorte midler som hidtil, bliver i den offentlige sektor.
FTF vurdering
Initiativer som digitalisering, velfærdsteknologi og bedre indkøb er gode initiativer, der kan bidrage til at skabe en effektiv og god offentlig sektor. FTF har noteret, at Regeringen også nævner arbejdstidsregler og arbejdsforhold. Det skal i den sammenhæng understreges, at der her er tale om overenskomstforhold.
Planerne om at frigøre store milliardbeløb gennem modernisering af den offentlige sektor er dog i høj grad ”fugle på taget”. Der er en risiko for, at målet kun kan nås gennem regulære besparelser og kvalitetsforringelser.
Bedre uddannelser
Regeringen ønsker at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer gennem bedre uddannelse i hele uddannelsessystemet. Der afsættes en pulje på 1. mia. kr. til et kompetenceløft af arbejdsstyrken.
Regeringen vil sammen med arbejdsmarkedets parter igangsætte et fælles arbejde, der i 2014 skal munde ud i anbefalinger til et uddannelsesløft med fokus på, at flere ufaglærte voksne skal løftes til faglært niveau, og flere faglærte skal løftes til videregående niveau. Der skal mere kvalitet i erhvervsrettet voksen – og efteruddannelse og en forstærket VEU-indsats skal på sigt sikre et større arbejdsudbud.
Endelig skal erhvervsuddannelsessystemet forbedres. I forlængelse af Erhvervsuddannelsesudvalgets anbefalinger vil regeringen fremlægge et udspil til en reform af EUD. (justering af struktur og indhold, hjælp til at fremskaffe praktikpladser, målretning af EUD mod unge under 25 år og oprettelse af en ny flexuddannelsen).
FTF vurdering
FTF er positiv overfor elementer til at forbedre uddannelserne i uddannelsessystemet. Forslaget om at skabe et bedre VEU-system gennem en dialog med arbejdsmarkedets parter bakker FTF op om og indgår gerne i dette arbejde.
M.h.t. en forbedring af erhvervsuddannelserne er det vanskeligt at vurdere initiativet før udspillet fra regeringen i forlængelse af Erhvervsuddannelsesudvalgets anbefalinger foreligger i april 2013.
Fremrykket beskatning af kapitalpension
Med henblik på finansiering af initiativerne indregner regeringen også et midlertidigt finansieringsbidrag på 1 mia. kr. fra en forlængelse af skatterabatten knyttet til fremrykningen af beskatning af kapitalpensioner. Med skattereformen fra 2012 gjorde regeringen det muligt at beskatte kapitalpensionen med en skatterabat ved at erlægge betalingen i 2013. Den forlænges nu til også at omfatte 2014.
FTF vurdering
FTF advarede i forbindelse med skattereformen, i mod at skatten på pension blev betalt før pensionsalderen var opnået. Det kunne medføre, at pengene blev brugt før tiden og altså ikke kunne bidrage til den offentlige finansiering på det tidspunkt folk pensioneredes, og derfor forventeligt måtte være mere udgiftstunge for den offentlige sektor. Den holdning har vi stadig.