FTF har modtaget Uddannelsesministeriets høring af 29.10.2012 af udkast til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og har følgende bemærkninger og forslag:
Generelt
FTF er generelt positiv overfor lovforslaget om akkreditering af de videregående uddannelser og lægger vægt på følgende elementer:
FTF deler fuldt ud målet om at sikre videregående uddannelse med høj kvalitet og relevans. Det er afgørende for den enkeltes muligheder for beskæftigelse og livslang læring, og det er afgørende for at fremme vækst og velfærd.
Loven om institutionsakkreditering skal sætte øget fokus på uddannelsernes kvalitet og relevans og samspil med arbejdsmarkedet. Det er ikke mindst nødvendigt for at sikre at 60 % målsætningen for de videregående uddannelser også resulterer i efterspurgte dimittender med såvel stærke faglige kvalifikationer som brede kompetencer. 
FTF lægger vægt på, at loven betoner det ledelsesmæssige ansvar for kvalitetssikringen. Det giver også uddannelsesinstitutionens bestyrelse en helt central opgave med at videreudvikle den kvalitetssikringsstrategi og politik, der skal være et fokus ved institutionsakkrediteringen.
I forlængelse heraf er det centralt at lovforslaget betoner og understreger vigtigheden af en styrket dialog og samarbejde med uddannelsernes interessenter, herunder organisationerne på arbejdsmarkedet om behovet og relevansen af uddannelserne. Dette samarbejde skal indgå som et vigtigt led i institutionens strategi for at opfylde relevanskravet.
Lovforslaget kombinerer ekstern kvalitetssikring med fokus på uddannelsesinstitutionens kvalitetssikringssystem med prækvalificering som en national vurdering og koordinering af behovet for nye uddannelser og nye udbud. FTF kan fuldt ud støtte denne kombination, og ser det som helt afgørende, at prækvalifikation indgår som en del af loven. Der er imidlertid behov for at styrke den nationale dialog om kvalitet og relevans af de videregående uddannelser – et behov loven kun delvist imødekommer. Der er behov for, at det præciseres, hvordan den eksisterende rådgivningsstruktur skal bidrage til samarbejdet mellem uddannelsernes interessenter på det nationale niveau.
FTF er herudover enig i, at en lettelse af det administrative arbejde ved akkreditering også er et vigtigt mål.
Om lovforslagets enkelte elementer har FTF følgende bemærkninger og forslag:
Ét fælles akkrediteringsprincip – og uddannelsernes særtræk
FTF kan støtte, at lovforslaget bygger på princippet om ét fælles akkrediteringssystem, og dermed kan bidrage til målet om bedre sammenhæng i de videregående uddannelser.
Det er imidlertid samtidig vigtigt for FTF at understrege, at institutionsakkrediteringen skal være i stand til at vurdere de særlige karakteristika indenfor de enkelte uddannelsestyper. Det gælder fx det vigtige samspil mellem teori og praksis i akademi- og professionsbacheloruddannelserne, herunder kvaliteten i praktikstedet eller klinikken. En institutionsakkreditering af akademier og professionshøjskolerne skal derfor som et fast element vurdere om det etablerede kvalitetssikringssystem sikrer kvalitet i praktikken og klinikken og sikrer samspillet mellem uddannelsernes teori og praktik.
FTF foreslår 

  • at det eksplicit af lovens § 6 skal fremgår, at der ved udformningen af kriterier for institutionsakkrediteringen skal tages højde for uddannelsestypernes særlige karakteristika.

Institutionsakkreditering – og det nationale behov
FTF kan støtte overgangen til institutionsakkreditering, der lægger vægt på vurdering af uddannelsesinstitutionens eget kvalitetssikringssystem, herunder det ledelsesmæssige ansvar for uddannelsernes kvalitet. Institutionsakkrediteringen indebærer ifølge lovforslaget en skærpelse af kravene til systematisk kontrol og dokumentation af undervisningens kvalitet, men med en større frihed på institutionen til at vælge veje til at opfylde mål og krav.
En væsentlig udfordring for et kvalitetssikringssystem, der er baseret på akkreditering af enkeltinstitutioner er sikringen af ”den nationale kvalitet og relevans”. Akademi- og professionsbacheloruddannelserne bygger på nationale bekendtgørelser og studieordninger med slutkompetencer, der skal nås i nord som i syd. Prækvalifikationen omfatter alene nye uddannelser og nye udbud, og kan derfor ikke løse udfordringen med de eksisterende uddannelser.
Som tidligere nævnt kan en styrket national dialog fx i regi af REP Rådet for så vidt angår akademi- og professionsbacheloruddannelserne være en del af løsningen, men det bør samtidig være en del af opgaven for en institutionsakkreditering at vurdere, om der er etableret et systematisk og velfungerende samarbejde mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner om at sikre den nationale kvalitet, som den er defineret i bekendtgørelse og studieordning.
FTF foreslår:

  • at det i loven eksplicit fremgår at institutionsakkrediteringen skal foretage en vurdering af institutionens samarbejde med øvrige udbydere af uddannelsen om kvalitetssikringen af uddannelsens nationale profil og slutkompetence.

Kriterier ved institutionsakkreditering
Lovforslaget fastlægger ikke de kriterier, som institutionsakkrediteringen skal bygge på. De vil blive fastsat af ministeren i en bekendtgørelse og udmøntet af Akkrediteringsinstitutionen. Kriterierne for vurdering af kvalitet og relevans skal udformes i dialog med institutionerne, organisationerne på arbejdsmarkedet og studenterorganisationer.
FTF bidrager gerne til det kommende arbejde med udformning af kriterier, men vil i forbindelse med høringen af lovforslaget og lovbemærkningerne til § 6 allerede nu gerne pege på følgende:

  • Kvalitetssikringssystemet på akademier og professionshøjskoler skal sikre kvaliteten i praktikken og klinikken og sikre samspillet mellem uddannelsernes teori og praksis. En institutionsakkreditering skal vurdere om kvalitetssikringssystemet faktisk løfter denne opgave.
  • Kvalitetssikringssystemet skal give de forskellige aktører omkring uddannelserne mulighed for at blive hørt i vurderingen af uddannelsernes kvalitet. Et velfungerende kvalitetssikringssystem indhenter og anvende viden fra fx studentertilfredsheds- og dimittendundersøgelser, censorindberetninger, arbejdsmarkedets parter, underviserne mm. Institutionsakkrediteringen skal vurdere institutionens anvendelse heraf.
  • Kvalitetssikringssystemet skal sikre en løbende dialog mellem uddannelse og arbejdsmarked om relevans og behov. Dette samarbejde skal omfatte uddannelsernes forskellige interessenter. I relation til akademi- og professionsbacheloruddannelser er der etableret uddannelsesudvalg, hvor de relevante interessenter er repræsenteret dvs. arbejdsmarkedets organisationer, undervisere, studerende og uddannelsens studieansvarlige leder. Det er ikke tilstrækkeligt alene at inddrage aftagere dvs. arbejdsgivere i dialogen. Derfor skal det relevante uddannelsesudvalg inddrages. En institutionsakkreditering skal vurdere hvorvidt uddannelsesudvalgene på akademiet eller professionshøjsskolen er inddraget i sikringen af uddannelsens kvalitet og relevans.
  • Kvalitetssikringssystemet skal – jf. forrige afsnit – sikre det nationale samarbejde om uddannelsens kvalitet og relevans. Institutionsakkrediteringen skal vurdere hvorvidt dette faktisk sker.

Prækvalificering – en central del af lovforslaget
FTF er enig i behovet for prækvalifikation af nye uddannelser og nye udbud og deler fuldt ud lovforslagets begrundelser herfor. Det er helt afgørende, at der etableres en central mulighed for at foretage en overordnet vurdering af behovet for nye uddannelser eller nye udbud af eksisterende. Prækvalifikationen kan sikre at relevansen af en ny uddannelse er veldokumenteret, at der gives mulighed for at drøfte mulige alternative løsninger på et konstatereret uddannelsesbehov, at der ikke opstår et overudbud af identiske uddannelser, at der tages hensyn til ønsket om geografisk spredning mv. Også spørgsmålet om sammenhæng og arbejdsdeling mellem uddannelsesinstitutionerne og det overordnede økonomiske hensyn peger på behovet for en central godkendelse.
FTF kan støtte at godkendelsesproceduren for nye uddannelser og udbud samordnes således, at uddannelsesministeren har kompetencen til at godkende alle typer af uddannelser og udbud.
FTF er enig i at prækvalificering også skal omfatte dubleringer og flytninger af udbud til anden geografisk lokalitet ved samme institution.
Prækvalificering og inddragelse af alle interessenter lokalt
Lovforslaget er ikke præcist nok, når det gælder inddragelse af uddannelsernes interessenter i udviklingen af nye uddannelser. Under det nuværende akkrediteringssystem er det desværre erfaringen, at der enten ikke sker en inddragelse af de relevante interessenter, eller at det alene er arbejdsgiversiden, der inddrages. Loven anvender begrebet ”aftager” og det er for snævert.
Det er nødvendigt at inddrage en bredere kreds af uddannelsernes interessenter. En institutionsakkreditering skal vurdere i hvilken udstrækning de forskellige interessenter er inddraget i udvikling af nye uddannelser eller nye udbud. Det kan ske på forskellige måder, men i forhold til fx professionshøjskolerne, vil det være oplagt at inddrage de eksisterende uddannelsesudvalg, hvor arbejdsgivere, faglige organisationer, de studerende og underviserne er repræsenteret.
FTF foreslår:

  • I forhold til processen lokalt ved udvikling af nye uddannelser eller udbud skal forpligtelsen til at involvere de relevante interessenter understreges i lovforslaget. Ved uddannelser eller udbud, der falder indenfor de eksisterende uddannelsesudvalg, vil det være det eller de relevante udvalg, der skal inddrages. Ved nye uddannelser eller udbud, der ikke er omfattet af eksisterende udvalg, foreslås at der bliver en forpligtelse til at gennemføre et udviklingsprojekt, hvor institutionens interessenter indbydes til at deltage. Et sådant udviklingsprojekt kan i høj grad medvirke til at sikre den nye uddannelses relevans.

Prækvalificering og åbenhed
Der er behov for mere åbenhed og gennemsigtighed i udviklings- og prækvalificeringsprocessen. Når et erhvervsakademi eller en professionhøjskole i det nuværende akkrediteringssystem skal have godkendt en ny uddannelse i ministeriet, er ansøgningen ikke offentlig tilgængelig. Ligeledes er ministeriets begrundelse for afslag eller godkendelse ikke offentlig. FTF foreslår, at der i det nye akkrediteringssystem skal være et offentlighedsprincip, der sikrer, at når uddannelsesinstitutionerne indsender forslag til nye uddannelser eller ønsker om nye udbud af eksisterende uddannelser, skal ansøgningsmaterialet og ministeriets afgørelse gøres offentligt tilgængeligt.
FTF foreslår:

  • Den centrale proces ved prækvalificering af nye uddannelser og nye udbud skal tydeliggøres i lovgivningen. Princippet om åbenhed og gennemskuelighed skal understreges, og det foreslås at ministeriet forpligtes til at gennemføre en høring af alle nye forslag til uddannelser og udbud inden ministeret træffer afgørelse. Ved høringen er ansøgningsmaterialet og ministeriets afgørelse offentligt tilgængeligt.

Kriterier ved prækvalifikation
Lovforslaget fastlægger ikke de kriterier prækvalifikationen skal bygge på, men bemyndiger ministeren til at udforme kriterierne og øvrige krav bl.a. til dokumentation. FTF opfordrer ministeren til at gennemføre en bred dialog om udformning af kriterierne for prækvalifikation på samme måde som lovforslaget skitserer ved fastlæggelse af kriterierne for institutionsakkreditering.
I bemærkningerne til lovforslaget antydes hvilke kriterier der vil være væsentlige ved en prækvalificering. I forlængelse af lovbemærkningerne til § 18 vil FTF på nuværende tidspunkt i øvrigt pege på følgende:

  • at der foretages en vurdering af om det dokumenterede kompetencebehovet kan dækkes på andre måder end ved udvikling af en ny uddannelse. Alternativt kunne behovet dækkes ved justeringer eller toninger i eksisterende uddannelser eller gennem et efter- eller videreuddannelsestilbud.
  • at sammenhængen til videreuddannelse sikres uden behov for supplering.

Relevans og akkrediteringspanelet
Lovforslaget understreger og betoner gennemgående vigtigheden af at sikre uddannelsernes relevans og samspil med det arbejdsmarked dimittenderne uddannes til.  Det indgår ligeledes i selve hovedformålet med en institutionsakkreditering nemlig at vurdere ”..institutionens løbende og systematiske arbejde med sikringen af uddannelsernes kvalitet og relevans” (§ 5, stk. 1).
Denne betoning er tilsyneladende ikke anvendt i kriterierne for sammensætning af akkrediteringspanelet. I lovforslagets § 13, stk. 2 angives, at panelet skal sammensættes af ”… faglige eksperter, der tilsammen har erfaring med kvalitetssikring af uddannelser og den videregående uddannelsessektor generelt. Panelet består af mindst 3 personer”.
Der stilles med andre ord ikke krav om, at panelet skal have ekspertise i kvalitetssikring af uddannelsers relevans og samspil med arbejdsmarkedet. Der er derfor en risiko for, at panelet har et ”uddannelses- og institutionsinternt” perspektiv. 
FTF foreslår:

  • at § 13 stk. 2 ændres således: ” Akkrediteringspanelet skal sammensættes af faglige eksperter, der tilsammen har international erfaring med kvalitetssikring af uddannelser, den videregående uddannelsessektor generelt og sikring af uddannelsernes relevans. Panelet består af mindst 3 personer”. Som konsekvens uddybes lovbemærkningerne til § 13, stk. 2.

Akkreditering af enkeltuddannelser
FTF kan støtte, at der bliver en mulighed for at udtage enkeltuddannelser til en særskilt akkreditering. Det er vigtigt, at bl.a. studerende og arbejdsmarkedets parter får mulighed for at påpege kvalitetsproblemer i relation til konkrete uddannelser. Det er imidlertid uklart, hvordan evt. kvalitetsproblemer kan rejses, og der bør derfor ske en præcisering heraf.
FTF foreslår:

  • At der i bemærkninger til § 20 foretages en præcisering af hvordan proceduren vil være for at påpege og udtage enkelt uddannelser til akkreditering.

Akkrediteringsrådet og studenterrepræsentationen
Ifølge lovforslagets § 4 indstiller de studerende to medlemmer til Akkrediteringsrådet. For at sikre overlap og dermed en bedre mulighed for kontinuitet i de studerendes repræsentation, bør det overvejes, at valgperioden for de to medlemmer er forskudt
FTF foreslår:

  • at de 2 studenterrepræsentanter i Akkrediteringsrådet, der har en 2 årig valgperiode, indstilles forskudt således at der opnås et overlap i repræsentationen.

Tværgående evalueringer – også af enkelt uddannelser
For FTF er det helt afgørende, at der også i det fremtidige institutionsakkrediteringssystem bliver foretaget tværgående analyser. Indtil nu har Danmarks Evalueringsinstitut foretaget en lang række af sådanne analyser og evalueringer. De har været og er af høj kvalitet og er særdeles anvendelige som inspiration og afsæt for kvalitetsudvikling af uddannelserne. FTF er derfor positiv overfor, at EVA fortsat skal foretage tværgående evalueringer – også på universitetsområdet.
En fordel ved uddannelsesakkreditering er at det bliver muligt, at vurdere uddannelserne på tværs af udbudsstederne. Man kan med andre ord foretage en ”national” vurdering af bestemte uddannelsers styrker og svagheder. Det bliver ikke længere muligt ved institutionsakkreditering.
Det foreslås derfor, at det bliver en opgave for EVA ud over de tværgående tematiske evalueringer, at gennemføre landsdækkende evalueringer af det samlede udbud af enkeltuddannelser med henblik på at vurdere den nationale kvalitet, således som det også er sket tidligere. Sådanne evalueringer vil have stor værdi i forhold til det løbende tværgående arbejde med at udvikle den nationale studieordning for den enkelte uddannelse.
FTF foreslår:

  • at det i lovbemærkningerne til lovforslagets indhold punkt 3.0 (side 11, linje 13-14 i høringsdokumentet) indføjes: ” De tværgående evalueringer, som EVA udfører fortsættes og udvides til også at omfatte universitetsområdet. EVA kan endvidere gennemføre tværgående evalueringer af det samlede udbud af enkeltuddannelser”.

Akkreditering af arbejdsgiverbaserede uddannelsesinstitutioner
Lovforslaget indeholder en mulighed for at arbejdsgiverbaserede uddannelsesinstitutioner fx under Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet kan akkrediteres efter anmodning fra ressortministeren. FTF kan støtte denne mulighed.
Konkurrenceudsættelse af akkrediteringsopgaven
Lovforslaget åbner i § 3, stk. 3, mulighed for konkurrenceudsættelse af akkrediteringsopgaven, dog uden en nærmere begrundelse herfor.
Det er afgørende for akkrediteringssystemet, at selve akkrediteringsopgaven gennemføres med en høj grad af konsistens og tillid. Samtidig skal der foretages en kontinuerlig og systematisk oparbejdelse af viden og erfaring med anvendelsen af institutionsakkrediteringssystemet. En løbende udlicitering af akkrediteringsopgaven vil have risiko for at svække tilliden til systemet og vanskeliggøre udviklingen af systemet. FTF anbefaler derfor, at muligheden for konkurrenceudsættelse af akkrediteringsopgaven udgår af lovforslaget.