Danmarks Evalueringsinstitut EVA har analyseret erhvervsakademiers og professionshøjskolers strategier for, hvordan de arbejder med deres videngrundlag. Rapporten udkom i august 2012. EVAs analyse spiller ind i den aktuelle debat om det videregående uddannelsesområde, bl.a. sammenhæng i det videregående uddannelsessystem og om brugernes behov på i forhold til masteruddannelser.
Rapporten bygger på en analyse af videnstrategier fra de syv professionshøjskoler og fra syv ud af ni erhvervsakademier. Den inddrager også sektororienterede strategier og initiativer fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Erhvervsakademiernes Rektorkollegium.
Rapporten er første delprodukt af en større undersøgelse af erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes videngrundlag og videnomsætning. EVA vil i efteråret 2012 gennemføre casestudier af 6 konkrete faglige videnmiljøer og primo 2013 kommer en afsluttende rapport med vurdering af, hvordan arbejdet med videngrundlaget praktiseres på de erhvervsrettede institutioner.
Kort om rapportens indhold
Siden 2008 har begrebet udviklingsbasering betegnet det videngrundlag, som de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser skal være baseret på efter loven. Det indebærer blandt blandet, at institutionerne skal skabe viden i samarbejde med forskningsinstitutioner og de erhverv og professioner, som dimittenderne i fremtiden skal arbejde i. Kravet om udviklingsbasering er en parallel til kravet om forskningsbasering på universiteternes uddannelser.
Begrebet udviklingsbasering er imidlertid ikke veldefineret, så det er i stort omfang op til institutionerne selv at udfolde og omsætte, hvad det i praksis betyder for deres videnarbejde.
Udviklingsbasering er endvidere et særligt dansk begreb på de erhvervsrettede videregående institutioner, hvor der ikke følger pligt og ressourcer med til at udføre formelt anerkendt anvendelsesorienteret forskning på de erhvervs- og professionsrettede uddannelser.
I flere europæiske lande findes en opdeling i uddannelsessystemet mellem højskoler / Universities of Applied Sciences, som udbyder praksisrettede uddannelser og udfører anvendelsesorienteret forskning og udviklingsarbejde, og en universitetssektor, som overvejende udbyder uddannelser og forsker inden for mere traditionelle universitære discipliner. Selv om den institutionelle opdeling ligner den danske, er det altså ikke kun universiteterne, men alle videregående uddannelsesinstitutioner, der kan udføre forskning, som lever op til formelle forskningskriterier.
Analysen af professionshøjskolernes og erhvervsakademiers strategier viser, at begge institutionstyper satser på at opbygge stærke miljøer for viden. Partnerskaber og samarbejdsrelationer med professioner, erhverv, forskningsinstitutioner og andre uddannelsesinstitutioner ses som en hovedvej til at udleve visionen om at skabe viden i samarbejde med, om og til anvendelse i praksis på fx skoler, hospitaler, daginstitutioner og i private virksomheder.
Både i højskole- og akademisektoren arbejder man med at indhente og skabe viden som et middel til at udvikle de professioner og erhverv, der uddannes til. Men der er også forskel på, hvilke visioner erhvervsakademierne og professionshøjskolerne knytter til arbejdet med videngrundlag, og på, hvor langt de er kommet i processen.
Begge institutionstyper arbejder overordnet med to indgangsvinkler til deres videnarbejde:
Dels satses på samarbejder mellem institutionerne i nationale videncentre som fx Nationalt videncenter om udsatte børn og unge, som alle professionshøjskoler er involverede i, eller Videncenter for innovation og entreprenørskab, som erhvervsakademierne har dannet. Målet er især, at videncentrene skal være med til at profilere og synliggøre institutionerne ved at samle den faglige viden i større miljøer frem for i mange mindre.
Dels satser institutionerne på at udvikle den interne organisering af videnarbejdet i uddannelsernes egne faglige miljøer på institutionen for at understøtte, at ny viden omsættes i undervisningen.
Nogle af professionshøjskolerne forklarer ifølge EVA, at det er vigtigt at opbygge de stærke videnmiljøer og partnerskaber med universiteter, fordi universiteterne i dag kun i meget begrænset omgang udfører anvendt forskning i de emner, som relaterer sig til professionsuddannelsernes kerneområder som fx sygepleje, radiografi og undervisningsmidler. Professionshøjskolerne ser derfor stærke videnmiljøer som fx understøttes af ph.d.-uddannelsesforløb på professionshøjskolerne og partnerskaber med professioner, erhverv og universiteter som en vej til at skabe anvendt forskningsviden på de områder, universiteterne ikke dækker.
Erhvervsakademierne har tradition for praksisnære uddannelser og løbende kontakt til aftagerfeltet. Fokus på at udvikle uddannelser, der matcher arbejdsmarkedets behov, står som overskrift over visionerne for arbejdet med videngrundlag. Erhvervsakademierne forklarer, at det strategiske arbejde med videngrundlag på de enkelte institutioner i høj grad knyttes op på eksterne krav, som stilles fx i udviklingskontrakten med ministeriet og i akkrediteringskriterierne. Erhvervsakademiernes Rektorkollegium vurderer, at disse eksterne krav har været gode indikatorer for den ønskede udviklingsretning.
Det fremgår samtidig tydeligt, at nogle erhvervsakademier på grund af light-modellen har haft en begrænset kapacitet til at definere og udfolde en strategi i praksis, og der er relativt stor variation i hvor langt de enkelte akademier er kommet med selvstændigt at udforme egentlige strategier for deres arbejde med videngrundlag.
Rapporten beskriver både de særlige muligheder og barrierer, som institutionerne fremhæver.
Mulighederne er snævert forbundet med praksisnærhed og institutionernes struktur at de er større og fagligt bredere med stærkere forudsætninger for at opbygge stærke faglige videnmiljøer.
Barriererne ses omvendt i rammebetingelserne, herunder at universiteterne ikke lovmæssigt er forpligtet til at samarbejde med de professions- og erhvervsrettede institutioner, at begrebet udviklingsbasering er uklart og gør det svært at opnå den anerkendelse der skal til, for at indgå i samarbejde med fx universiteter, og i at der mangler forudsigelighed og langsigtet finansieringsstrategi for videnudviklingen.
FTF vurdering
EVA har skabt et rigtig godt overblik over erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes arbejde med udvikling af ny viden, herunder de strategier, som institutionerne forfølger. Det er naturligvis en begrænsning, at rapporten ikke indeholder selvstændige vurderinger fra EVAs side, men udelukkende baserer sig på institutionernes egne vurderinger. Omvendt er det prisværdigt, at EVA har valgt at offentliggøre delrapporter fra det samlede projekt løbende, sådan at de kan være til nytte i forbindelse med de aktuelle politiske overvejelser på det videregående uddannelsesområde.
Institutionernes vurderinger kan lidt forenklet siges at være, at institutionerne kan have svært ved at kvalificere og forny videngrundlaget for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Det skyldes bl.a. et uklart videnbegreb, manglende professionsrelevant forskning på fx universiteterne og manglende samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler.
En nærliggende løsning er at ændre erhvervsakademiuddannelsernes og professionsbacheloruddannelsernes videngrundlag til anvendt forskning og udviklingsarbejde, og lade uddannelsesinstitutionerne selv stå for en del af den forskning og udvikling, som uddannelserne baseres på. Udviklingen kan hjælpes godt i gang af de nye bevillinger til udviklings- og evidensbasering, som er afsat på FFL 2013, som samtidig gør akademier og højskoler til mere attraktive samarbejdspartnere for både forskningsinstitutioner og virksomheder.
Ændringen af uddannelsernes videngrundlag vil dog ikke ændre på, at uddannelserne foregår i et tæt samspil mellem teori og praksis og at en væsentlig del af uddannelsernes videngrundlag hentes fra praksisviden og fra universiteternes forskning.